Fredag, 21. April 2000 23:55 (DNT)


[Langfredag - korte nyheder]

[Fraværet af aviser i dag fredag har også gjort nyhederne korte på de elektroniske kanaler. De eneste danske nyheder er næsten kun ulykker...]



2 dræbt ved flystyrt

I eftermiddags omkom to mænd, der deres svævefly af ukendte årsager styrtede ned på en mark udenfor Struer. De to mænd bor i nærheden af Viborg, men hvorfra de var startet fra er endnu ikke blevet oplyst. Familien er underrettet, men navnene er endnu ikke frigivet. Øjenvidner fortæller at vingen fra det motordrevne svævefly faldt ned for sig selv, efter at man havde hørt 2 brag. Et faktum er ihvertfald, at den ene vinge lå 300 meter fra resten af vraget.



2 danskere dræbt i Sydafrika

Onsdag aften blev 2 danske mænd skudt og dræbt på en landevej mellem Sun City og Johannesburg. Årsagen til drabene er ikke klart. Et vidne fortalte, at en hvid varevogn kørte op på siden af danskernes bil og åbnede ild. De to danskere var på en golf-ferie i Sydafrika. Politiet i Sydafrika har nedsat en specialgruppe for at fange morderne - ikke mindst fordi der var tale om turister. 3 mænd efterlyses i forbindelse med mordene.

De efterladte har ønsket, at navnene på de dræbte ikke offentliggøres



UEFA-Cup beredskab startet

17. maj spilles fodboldfinalen i UEFA-cup for klubhold. Kampen skal spilles i Parken i København. I går aftes blev det klart, at finalisterne bliver engelske Arsenal og tyrkiske Galatasaray fra Istanbul. Dansk Badminton Union, Parken og politiet nedsatte i dag en arrangementsgruppe, og politiet gik i gang med at forberede sig på at København bliver invaderet af fans fra England og Tyrkiet. Galatasaray besejrede i 1/2-finalen Leeds, og under den første kamp i Istanbul blev 2 engelske fodboldfans dræbt under sammenstød mellem de to gruppers fans.



Kritik af Zimbabwe

Zimbabwes ambassadør i Danmark blev i dag kaldt til Udenrigsministeriet, hvor den danske regering overbragte en note. Heri kritiserede man Zimbabwes regering for ikke at opretholde loven og standse de ulovlige besættelser af landejendomme. Den danske regering satte tidligere et udviklingsprojekt til 100 mill. kr. i stå indtil videre på grund af situationen i Zimbabwe.


DilleSport


ISHOCKEY: B-VM i Polen

7. og sidste kamp         Danmark - Kasakhstan      3-4

Danmark slutter på en 5. plads. Tyskland vinder foran Kasakhstan og Storbritannien.



Vejret

Skærtorsdag og langfredag skinnede solen en hel del over hele Danmark. Temperaturerne nåede op på 20 grader i dag visse steder.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser

Nationalbanken har ikke fastsat middelkurs i dag.

Børsens nøgletal fra igår

Dagbladet Børsen (hvorfra talene hentes) udkom ikke i dag.