Omstridt radikal som kandidat
De radikale er modstandere af dødsstraf. Skulle nogen være i tvivl om
det, så har partiets landsformand Johannes Lebech slået det fast i dag.
Det især overfor Glostrup-kredsen, der i dag holdt generalforsamling. Et
af punkterne var valget af en kredskandidat til Folketinget. Valget faldt
på Mazhar Hussain, selv om denne i et interview i Berlingske Tidende for
nogle dage siden erklærede sig som islamisk fundamentalist og tilhænger
af dødsstraf - i islamske lande. Kredsens formand, John Lang, havde også
op til mødet erklæret sig som tilhænger af dødsstraf - det skulle bruges
overfor narkobagmænd. De udtalelser medførte, at han trådte tilbage på
generalforsamlingen. Johannes Lebech mener, at dødstraf er i modstrid
med de radikales humanistiske menneskesyn, og at et retssamfund "ikke
skal optræde som bøddel."
Statsrengøring privatiseret
Tidligere på ugen meddelte Slots- og Ejendomsstyrelsen, at man havde
frasolgt sin rengøringsafdeling til den internationale rengøringskoncern
ISS. Dermed overtager ISS rengøringen af alle statens ejendomme, dog
undtagen de kongelige slotte og statsministeriet.
Frikendt for terror
En opsigtsvækkende sag fra Varde sluttede lige så opsigtsvækkende i
dag i retten i Esbjerg. Her blev 2 mænd - en 50-årig familiefar og
hans 21-årige søn - idømt 10 måneders henholdsvis 3 måneders fængsel
for vold mod en dengang 17 årig pige. 2 andre familiemedlemmer blev
helt frikendt. Anklageren havde krævet mange års fængsel for grov vold,
voldtægt og frihedsberøvelse. Politiet havde fundet pigen hos familien
efter et tip. Hun hævdede, at hun var blevet bortført og holdt fanget,
fordi den 21-årige ville giftes med hende. Da hun nægtede blev hun
voldtaget gentagne gange, slået og stukket i ryggen med en kniv,
sagde hun. Da politiet hentede hende havde hun været hos familien i
6 måneder. Domsmandsretten i Esbjerg valgte imidlertid at stemple
pigens forklaringer som "utroværdige" og "løgnagtige", og accepterede
de anklagedes forklaringer om at hun frivilligt havde forladt sin egen
familie. Voldsdommen kom på baggrund af embedslægens undersøgelse af
pigen. Båden pigen og den sigtede familie stammer fra Bosnien.
TV-program stoppet med kort varsel
Et tv-program om Scandinavian Star katastrofen, der skulle have været
bragt i DR-TV i går aftes (onsdag), blev med få timers varsel pillet af
programmet. Årsagen var, at en af de medvirkende, en dansk-amerikaner,
følte sig hængt ud som "den reelle bagmand" for katastrofen i de
"trailere", som DR-TV bragte op til udsendelsen. DR-TV har nu bedt det
uafhængige produktionsselskab, "NET Production" om en redegørelse. Og
før den kommer, vil man ikke udtale sig. Dansk-amerikaneren mener, at
han blev lokket til at medvirke under falske forudsætninger, nemlig at
udsendelsen alene skulle handle om de følelsesmæssige konsekvenser af
ulykken. Han var den oprindelige ejer af katastrofeskibet, og ifølge
uddrag af udsendelsen, som allerede har været bragt i DR-TVA, hævder
programmet, at han også var den reelle ejer på katastrofetidspunktet, og
at de komplicerede handler deromkring skete af skattehensyn, og at det
var tvingende nødvendigt at sætte skibet i drift, uanset det ikke var
helt sejlklart.
Det var 10 år siden Scandinavian Star brød i brand på vej fra Norge til Danmark, og 158 mennesker omkom i flammerne. Brandårsagen menes at være en pyroman (der selv omkom), men det var manglende træning og manglende kommunikation indbyrdes hos besætningen, der gav branden det voldsomme omfang. 3 mænd, bl.a. skibets norske kaptajn fik fængselsdomme for forsømmelser.
(2. runde) Estland - Danmark 0-43. runde spilles på lørdag.
Vejret
Et stort regnområde kom natten til torsdag op sydfra og dækkede hele
landet i morges. Det klarede op i de sydlige egne, men det regner
fortsat i Nordjylland. Temperaturer op til mellem 6 og 10 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,7813 DKK, 1GBP 12,3689 DKK, 1DEM* 3,8090 DKK 100JPY 7,3586 DKK, 100ITL* 0,3848 DKK, 1AUD (1) 4,6193 DKK 1FRF* 1,1357 DKK, 1CHF 4,7276 DKK, 1CAD 5,3209 DKK 1IEP* 9,4593 DKK, 1NLG* 3,3806 DKK, 1EUR (4) 7,4498 DKK 100ESP* 4,477 DKK, 1NZD (1) 3,8682 DKK, 1SEK 0,8985 DKK 10BEF* 1,8468 DKK, 1NOK 0,9133 DKK, 100ISK 10,58 DKK 100GRD 2,223 DKK, 1FIM* 1,2530 DKK, 1ZAR (2) 1,1837 DKK 100PTE* 3,716 DKK, 1SGD (2) 4,5245 DKK, 10THB (3) 2,054 DKK 1HKD (2) 0,9982 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,660% +0,040 (6% - 2029), 5,550% +0,080 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 841,75 +10,18 KFX (mest omsatte aktier): 276,95 +6,81 Pr. 30/12: 774,66 255,69