Mandag, 3. April 2000 23:52 (DNT)


Slut med millioner i pakkepost

Lørdag trådte Post Danmarks nye regler for værditransporter i kraft. Det er nu udtrykkelig forbudt at sende værdier i pakker uden at deklarere den virkelige værdi - og hver pakke må højest være 40.000 kr. værd. Reglerne har været længe undervejs og er ikke en følge af røveriet af 9 mill. kr. natten til fredag. De mange penge var pakket i almindelige pakkeforsendelser, afsendt af Lokalbanken i Hillerød. Hvor en forsendelse af 9 mill. kr. kunne klares for 200 kr., når det skete i almindelig pakkepost, så vil den samme forsendelse nu koste 27.000 kr. Og det er med fuldt overlæg, at Post Danmark "skræmmer" bankerne væk - man ønsker simpelthen ikke de forsendelser af hensyn til personalets sikkerhed. De 3 største banker, Den Danske Bank, Unibank og BG Bank har deres svar parat. De er blevet enige om at dele hinandens interne transporter imellem sig.

Politiet står uden spor i røverisagen - den stjålne bil, som røverne anvendte ved røveriet er heller ikke dukket op endnu.



Kræftens Bekræftelse: Indsamlingssucces.

I går indsamlede godt 22.000 frivillige et samlet beløb på omkring 20,2 mill. kr. ind ved den store landsindsamling. Det en anelse mindre end sidste år, hvor beløbet lød på godt 21 mill. kr. Mange steder blev der ikke lukket op, når indsamlerne ringede på, men det skyldtes formentlig det gode vejr. Men Kræftens Bekæmpelse er overordentlig glad for resultatet alligevel.



Ny chaufføroverenskomst

Det lykkedes SiDs Transportsektion og Rutebilejernes Arbejdsgivere at blive enige om en ny overenskomst. Oprindelig var deres overenskomst en del af det store forlig på arbejdsmarkedet tidligere i år, men mange chauffører, der blev ført over fra tjenestemandsvilkår til SiD-overenskomst protesterede ved ulovlige strejker, og tvang parterne tilbage til forhandlingsbordet. Den nye overenskomst giver kortere arbejdstid og lidt flere pauser. Tilgengæld bliver lønstigningerne over de 4 år mindre. 11.000 SiD-chauffører skal stemme om forslaget fra på fredag og frem til 14. april.



USA-spionage mod regering?

En tidligere ansat i det canadiske efterretningsvæsen, Mike Frost, hævdede i Jyllands-Posten søndag, at den amerikanske ambassade i København spionerede mod den danske regering. Det skulle ske ved aflytning af mobiltelefonsamtaler, og Mike Frost mente at kunne identificere en af 3 paraboler på ambassadens tag som "pegende mod Christiansborg". Men iøvrigt var Mike Frosts hovedargument, at det er almindeligt at USAs ambassader spionerer mod værtslandet, så København ville være en usædvanlig undtagelse, hvis der ikke spioneres. Tidligere ansatte fra ambassaden fortalte også til Jyllands-Posten, at 3. salen var superhemmelig og utilgængelig, og at bl.a. National Security Agency (NSA) holdt til der. [NSA antages at drive det meget omdiskuterede Echelon system.]

Et politisk flertal kræver nu, at den danske regering henvender sig til USA for at få historien af- eller bekræftet. Den amerikanske ambassadør i Danmark, Richard M. Swett, der i første omgang ikke ville kommentere beskyldningerne, afviser i en erklæring beskyldningerne som værende "urigtige og absurde. Den amerikanske regering spionerer ikke mod den danske regering. Jeg er mget vred over disse beskyldninger", citere Jyllands-Posten i dag.



Sprogpris til Khader

Medlem af borgerrepræsentationen i København, Naser Khader, er blevet tildelt årets modersmålspris. Han får prisen for sit "korrekte og levende sprog, sit store ordforråd og evnen til at bruge det klart, udtryksfuldt og varieret i både skriftlig og mundtlig form." Naser Khader kom til Danmark som 12-årig fra Syrien, og er ud over at være politiker mest kendt for at være forfatter og tolk.



Regeringspartier: Ophæv Østrigssanktioner

Nu mener også medlemmer af Socialdemokratiet og de radikale, at det er på tide at ophæve de politiske sanktioner, som 14 EU-landes regeringer har indført mod Østrig i protest mod, at Jorg Heiders Frihedsparti deltog den nye østrigske regering. I dag er det Elisabeth Arnold (R), EU-ordfører, og Claus Larsen-Jensen (S), formand for Europaudvalget. Elisabeth Arnold afviser påstande fra flere politiske eksperter, samt V og K om at sanktionerne skader ja-siden i ØMU-debatten: "Den bekræfter fordommen hos dem, der hader EU, men de er hinsides enhver pædagogisk rækkevidde", siger hun til Jyllands-Posten.


DilleSport


CYKLING: Dopingskandale

Danmarks klart bedste professionelle cykelhold Memory Card Jack & Jones blev i går ramt af endnu en dopingskandale. Nicolai Bo Larsen blev taget kort før starten af Flandern Rundt med en hæmatokritværdi på 51%. Ifølge UCI's dopingregler medfører en værdi over 50% automatisk eksklusion. Også i Danmark fører en så høj værdi til mindst et års eksklusion fra landsholdet. Men det største problem her og nu er, at hovedsponsoren bag Memory Card Jack & Jones, nemlig tøjfirmaet Bestseller (der ejer varemærket Jack & Jones) sagde sidst, da holdet blev ramt af en dopingskandale, at hvis det skete igen, så ville man trække sig som sponsor øjeblikkelig. Memory Card's sponsorat udløb i lørdags, og fremover er det telekoncernen Telia. De har endnu ikke taget stilling til hvad de vil gøre - og Bestseller har udsat sin beslutning til onsdag. Der er nemlig et aspekt, som er lidt mystisk. Nicolai Bo Larsen blev testet af holdets læge i lørdags, og da var værdien 45%

En stærk desillusioneret Nicolai Bo Larsen vendte i dag hjem. Til DR-TV Sporten sagde han, at det lige nu "var svært at se en fremtid i cykling". Han sagde også, at han ikke havde taget noget ulovligt, men at det var ligemeget nu. Han regnede ikke med at nogen alligevel ville tro ham.



FODBOLD: K-Elitedivision

(søndag)           Fortuna - OB                1-2
                   Hillerød - Vorup           14-0
                   Vejle - FB                  0-2
Stillingen
                 Kampe  V  U  T    mål  Point
 1. Fortuna       16   12  1  3   72-20  37
 3. OB            16   12  1  3   43-20  37
 2. HEI           15   10  3  2   59-15  33
 4. Hillerød      16    9  3  4   52-28  30
 6. FB            16    6  4  6   42-26  22
 5. Rødovre       14    4  0 10   20-58  12
 7. Vejle         15    2  1 12   14-58   7
 8. Vorup         16    0  1 15    8-85   1



FODBOLD: M-Superliga

(søndag)           Esbjerg - AaB               0-0
                   Lyngby - AGF                3-0
                   OB - AB                     1-1
                   Vejle - Brøndby             1-1
                   Silkeborg - FCK             2-1
(mandag)           Herfølge - Viborg           3-2
Stillingen
                 Kampe  V  U  T    Mål  Point
  1. Herfølge     22   13  4  5   38-30  43
  2. Brøndby      22   10  6  6   38-25  36
  3. Lyngby       22   11  3  8   36-30  36
  4. Silkeborg    22    9  7  6   38-22  34
  5. AB           22    9  7  6   34-27  34
  6. Viborg       22    9  5  8   31-32  32
  7. AaB          22    7 10  5   32-25  31
  8. FCK          22    8  4 10   28-23  28
  9. OB           22    5  9  8   19-28  24
 10. AGF          22    4  6 11   20-35  21
 11. Esbjerg      22    6  3 13   23-39  21
 12. Vejle        22    3 10  9   24-45  19



HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder

(søndag)           Ikast - Frederikshavn      29-28
                   Skovbakken - Brabrand      34-21
                   Esbjerg - Viborg           20-34
                   Randers - FIF              29-22
                   Horsens - DHG              41-20
                   GOG - Kolding              19-27
Stillingen
                   Kampe   V  U  T      mål     Point
  1. Viborg         22    17  1  4    702-545    35
  2. Ikast          22    15  2  5    632-531    32
  3. FIF            22    14  2  6    629-570    30
  4. Skovbakken     22    12  3  7    589-544    27
  5. Randers        22    12  2  8    588-561    26
  7. Kolding        22    10  3  9    555-535    23
  6. Frederikshavn  22     9  4  9    573-561    22
  8. GOG            22     8  5  9    539-521    21
  9. Horsens        22     9  3 10    550-538    21
 10. Brabrand       22     6  3 13    506-577    15
 11. Esbjerg        22     5  2 15    494-575    12
 12. DHG            22     0  0 22    444-743     0
Dermed slutter den indledende runde. De 4 første, Viborg, Ikast, FIF og Skovbakken skal spille 1/2-finaler og finale om Danmarksmesterskabet. De to nederste skal spille om nedrykning. DHG er det første hold nogensinde, der er gået igennem en hel turnering uden at få et eneste point.



HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(søndag)             GOG - Skjern               20-24
                     Tvis - Roar                29-15
                     Kolding - Esbjerg          36-24
                     Viborg - Vrold             35-21
                     Vadum - Helsinge           26-19
                     FIF - Virum                23-25
Stillingen
                     Kampe   V  U  T     mål     Point
  1. GOG              19    16  0  3   480-419    32
  2. Virum/Sorgenfri  20    15  0  5   569-510    30
  3. Viborg           20    12  1  7   513-473    25
  4. Kolding          20     9  3  8   518-492    21
  5. Skjern           20    10  1  9   476-465    21 
  6. Tvis             20    10  1  9   484-480    21
  7. Vadum            20     9  3  8   470-486    21
  9. Helsinge         19     8  1 10   452-453    17
  8. Roar             20     8  1 11   496-526    17
 10. FIF              20     6  2 12   507-525    14
 11. Vrold            20     5  1 14   512-576    11
 12. Esbjerg          20     4  0 16   490-562     8



Vejret

En del sol i weekenden og i dag mandag. Dog efterhånden flere skyer især i de nordlige egne. Temperaturer op til mellem 6 og 14 grader, varmest i Jylland og koldest ved kyster med pålandsvind.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,8205 DKK,   1GBP     12,4223 DKK,   1DEM*     3,8070 DKK
100JPY     7,4504 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD (1)  4,7052 DKK
1FRF*      1,1351 DKK,   1CHF      4,6886 DKK,   1CAD      5,3886 DKK
1IEP*      9,4543 DKK,   1NLG*     3,3788 DKK,   1EUR (4)  7,4459 DKK
100ESP*    4,475  DKK,   1NZD (1)  3,8550 DKK,   1SEK      0,8999 DKK
10BEF*     1,8458 DKK,   1NOK      0,9182 DKK,   100ISK   10,59   DKK  
100GRD     2,224  DKK,   1FIM*     1,2523 DKK,   1ZAR (2)  1,1847 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (2)  4,5407 DKK,   10THB (3) 2,068  DKK
1HKD (2)   1,0004 DKK
(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra fredag

Obligationsrenter: 6,680% -0,020 (6% - 2029), 5,570% -0,070 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 868,14 -4,84   KFX (mest omsatte aktier): 291,95 +2,56
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69