Torsdag, 23. marts 2000 24:32 (DNT)


Slipper med 300 millioner

Den Danske Bank (DDB) har indgået forlig med den danske stat i den såkaldte Færøbank-sag. Sagen mod DDB opgives, mod at banken betaler 300 mill. kr. til statskassen. Det var oprindeligt det færøeske lagting, der anlagde sagen mod både den danske stat og Den Danske Bank, fordi staten pressede lagtinget til at overtage DDB's datterselskap i Thorshavn, Føroya Banki. Overtagelsen skete i 1993, og kort tid efter viste det sig, at banken havde en milliard-gæld. Lagtinget sagsøgte derfor staten for at få dækket tabet. Færøeren fik en milliard-erstatning fra den danske stat, der så overtog søgsmålet mod Den Danske Bank. Det er den sag, parterne nu er blevet enige om at stoppe.

Bankdirektør Peter Straarup, Den Danske Bank, siger til TV2 Nyhederne, at grunden til at han gik ind på at betale pengene var "Rent Ud Sagt: Jeg gider ikke mere". Han understreger stadig, at forliget på ingen måde er et tegn på, at DDB gjorde noget forkert - for det gjorde de ikke, siger han. Finansminister Mogens Lykketoft (S) er også tilfreds, men det er Enhedslisten aldeles ikke. Her siger Keld Albrechtsen til DR-TVA, at "vi har hele tiden sagt, at det spørgsmål skal afgøres ved en retsag, så det sikres, at alt kommer frem i lyset!" Der er flertal bag regeringen fra de øvrige partier, tyder det på.



Automatisk licens droppet

Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) har trukket den del af regeringens forslag til ny medie lov ud, der drejer sig om automatisk tilmelding til licensbetaling. Alle skule automatisk betale farve-tv-licens, hvis man ikke udtrykkelig skrev en tro-og-love erklæring om, at man ikke havde tv. Ministeren trækker forslaget tilbage, fordi forbrugerombudsmanden Hagen Jørgensen mener, at det er i strid med markedsføringsloven.



Z: Køb en underskrift

Fremskridtspartiet skal til at skaffe 20.000 underskrifter fra vælgere, der vil støtte partiet, ellers kan det ikke stille op til næste Folketingsvalg. Når et parti ikke er repræsenteret i Folketinget, skal man nemlig kunne bevise, at man kan samle stemmer nok til et mandat. Der er sat 1/2 mill. kr. af til kampagnen - og derfor har partiet fundet på, at belønne børn og unge, der vil tjene lidt ekstre til sin klasse eller klub, med 20 kr. for hver underskrift, de kommer med. Der er ikke noget direkte ulovligt i det, men adskillige pædagoger og andre, der arbejder med unge advarer mod at lade unge udføre politisk arbejde, som de ikke kan overskue konsekvenserne af.

[Fremskridtspartiet mistede hele sin folketingsgruppe, da de 4 daværende medlemmer meldte sig kollektivt ud i protest mod, at partiet genoptog partistifter Mogens Glistrup som medlem.]


DilleSport


HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(onsdag)              Kolding - Viborg                26-24



ISHOCKEY: Finalerunder

[Vi beklager, at vi ikke denne sæson har haft resourcer til at følge ishockey-turneringen. Den er imidlertid nu i sidste fase. Frederikshavn og Herning kæmper om mesterskabet. Frederikshavn vandt det første opgør.]

Finale - bedst af 5

2. kamp, torsdag      Herning - Frederikshavn          5-4
Kampen blev vundet på "sudden death" 4 minutter inde i forlænget spilletid. Næste kamp er på søndag.

3/4-plads - bedst af 3

2. kamp, torsdag      Odense - Esbjerg                 3-6
Esbjerg vandt også først opgør, og vinder dermes 3. pladsen.



Vejret

Mest skyfrit over hele landet. Temperaturer op til 7 - 11 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,7338 DKK,   1GBP     12,1980 DKK,   1DEM*     3,8075 DKK
100JPY     7,1979 DKK,   100ITL*   0,3846 DKK,   1AUD (1)  4,6997 DKK
1FRF*      1,1353 DKK,   1CHF      4,6312 DKK,   1CAD      5,2643 DKK
1IEP*      9,4556 DKK,   1NLG*     3,3793 DKK,   1EUR (4)  7,4469 DKK
100ESP*    4,476  DKK,   1NZD (1)  3,7712 DKK,   1SEK      0,8894 DKK
10BEF*     1,8460 DKK,   1NOK      0,9157 DKK,   100ISK   10,46   DKK  
100GRD     2,229  DKK,   1FIM*     1,2525 DKK,   1ZAR (2)  1,1947 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (2)  4,5164 DKK,   10THB (3) 2,064  DKK
1HKD (2)   0,9949 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,650% +0,010 (6% - 2029), 5,570% +0,020 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 893,01 +10,10  KFX (mest omsatte aktier): 298,64 -1,56
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69