Ved hjemkomsten til Færøerne sagde delegationslederen, lagmand Anfinn Kallsberg, at statsministeren med sit udspil havde vist, at Danmark ønskede at kontrollere Færøerne "med vold og magt", og at forhandlingerne dermed var fastlåste inden de kom igang. Andre selvstændighedstilhængere mener, at den danske statsministers udspil skyldes hensynet til danske vælgere frem for hensynet til færingernes fremtid.
Hærværk mod tv-station
En af Danmarks få uafhængige tv-stationer, Kanal København, blev natten
til lørdag udsat for hærværk, der ødelagde stationens muligheder for at
sende før sent lørdag eftermiddag. Ukendte gerningsmænd skar kabler over
og ødelagde sendudstyr for 100.000 kr. på stationens adresse i
Skovlunde, vest for København. Hærværket skete midt i en udsendelsen
"Private Nights", der viser reklametrailere for pornografiske
film, blandet med reklamer for seksuelle hjælpemidler. De er produceret
af virksomheden TV 2000, der en af mange virksomheder og organisationer,
der benytter stationen. Således ramte afbruddet både muslimske,
arabiske og kristne programmer, der sender om dagen. At hærværket var
rettet mod netop pornografien fremgår af en pressemeddelelse, der næsten
samtidig blev sendt til Ritzaus Bureau. Heri tager en gruppe, der kalder
sig "aktionsgruppen Stop Voldtægtspropagandaen" ansvaret for hærværket,
der havde til formål at stoppe den "pornografiske billedforurening", som
sendemasten blev "misbrugt" til at udlede, som det hedder.
Ingen, hverken fra Kanal København eller fra TV2000 ville bøje sig for trusler, sagde de i løbet af lørdagen, men måske må de efterhånden 113.000 seere, som Gallup mener ser programmet til igen at klare sig med almindelige kodede kanaler og videofilm. Det Fælles Fjernsynsnævn, der har givet TV2000 lov til at sende porno mener nemlig, at TV2000 overtræder reglerne for - skjult reklame!
[Kanal København er den eneste kanal i Danmark, der sender porno ukodet. Det regionale fjernsynsnævn i København er nemlig det eneste af landets mange, politisk udnævnte nævn, der giver tilladelsen. De øvrige nævn fortolker reglerne mere stramt. Iøvrigt er de fleste lokale tv-stationer i Danmark tilsluttet TvDanmark-netværket.]
Nørrebro lukket
Lørdag eftermiddag kl. 16 blev S-togstationen Nørrebro lukket for
resten af weekenden, mens man gik i gang med at bygge den om til de
næste 30 måneders byggeplads. Det er den tidligere omdiskuterede plan,
hvor man kun vil åbne de 4 først vogne af hvert togsæt, når S-tog holder
på stationen, og har ensrettet adgangen til og fra perronen. I denne
weekend standsede man helt togtrafikken mellem Østerport Station og
Københavns Hovedbanegård og transporterede passagererne i busser imellem
de to stationer, med stop ved Vesterport og Nørreport. Mandag morgen
skulle Nørreport så efter planen åbne i reduceret udgave, samtidig med
at S-togstrafikken bliver normal på de øvrige stationer igen. En stærk
indsats med med masser af togassistenter som perronguider bevirkede at
alt blev afviklet som planlagt. Det eneste problem var, at man måtte
lukke musikken ved 17-tiden. Højtalerkvaliteten var simpelthen for
dårlig.
[Faktisk har DSB gennemført de fleste af de anbefalinger, inklusive musikken, som en britisk togekspert anbefalede. Han foreslog march-musik for at få folk til at gå lidt hurtigere. DSB udvidede det til pop-musik og balletmusik.]
TV2 får radiokanal?
Imorgen vil kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) fremsætte forslag
om, at TV2 får den 4. landsdækkende FM-radiokanal. Det skriver De 3
Stiftstidender og JyskeVestkysten, viderebragt af TV2 Nyhederne. Dermed
bliver der et officielt sanktioneret brud med DR's 75 årige monopol på
landsdækkende nyheder. DR selv, samt Aller-koncernen, engelske TV3 og et
nyt koncortium bestående af 7 store aviser, havde lagt billet ind på at
få den sidste almindelige kanal. Ifølge kilderne er betingelsen, at TV2
accepterer ministerens forslag om, at der bliver et reklamforbud i
forbindelse med børneudsendelser i TV - et forbud TV2 har bekæmpet
indædt hidtil nu.
Ingen erstatning til lejesoldat
Statsadvokaten for Sønderborg har afgjort, at en 27-årig mand, der var
sigtet for krigsforbrydelser i Kosova under Nato's aktion, ikke kan få
erstatning, selv om han var fængslet i en måned. Sigtelserne blev
frafaldet, fordi der ikke kunne fremskaffes bevis. Men når manden selv
var stået frem i Ekstra-Bladet og havde hævdet at han deltog i drab på
civile albanere, måtte han regne med at en konsekvens ville blive en
arrestation, mener statsadvokaten. I retten forklarede den 27-årige, at
han "kun" havde deltaget i henrettelse af soldater - dels fra den
kosova-albanske oprørsstyrke, dels serbiske desertører.
PFA-sag: Thorsen belastet igen
I dag afhørte Københavns Byret den norske finansmand Kjell Inge Røkke i
den såkaldte PFA-sag. Her står Kurt Thorsen og Rasmus Trads anklaget for
sammen at have fremstillet falske garantier, angiveligt udstedt af
PFA-koncernen, for over 3 mia. kr. Rasmus Trads har indrømmet at han
gjorde det, men anklager Kurt Thorsen for at være vidende om det og enda
at have fået ideen til forfalskningerne. Kjell Inge Røkke og hans
medarbejdere fortalte flere detaljer, der underbygger påstanden om, at
Kurt Thorsen vidste der var noget forkert ved garantierne. Kurt Thorsen
afviste uden for retsagen, at have opført sig som beskrevet. Han mente,
at nordmændenes udsagn var farvet af, at de har en erstatningssag
kørende mod ham (Kurt Thorsen) og en række andre, på over 67 mill. kr.
Det er det beløb, som Kjell Inge Røkkes virksomhed tabte ved at sælge og
siden tilbagetage aktierne i de københavnske ejendomsselskaber, som Kurt
Thorsen ville overtage.
Et interessant aspekt, som Kurt Thorsens forsvarer, Ebbe Mogensen, vil studere nærmere er, at politiet faxede den politirapport, der blev skrevet efter afhøringerne, til Kjell Inge Røkke sidste år. Normalt kan vidner få rapporten til gennemsyn - men det er udsædvanligt at der udleveres en kopi.
(søndag) Esbjerg - AGF 0-1 FCK - AB 1-2 Lyngby - Vejle 0-1 OB - Viborg 0-1 Herfølge - Brøndby 0-2 (mandag) Silkeborg - AaB 1-1Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. Herfølge 20 11 4 5 32-26 37 2. Brøndby 20 10 4 6 35-22 34 3. Lyngby 20 10 2 8 31-28 32 4. Viborg 20 9 5 6 27-26 32 5. Silkeborg 20 8 7 5 36-19 31 6. AaB 20 7 9 4 31-23 30 7. AB 20 8 6 6 31-26 30 8. FCK 20 7 4 9 20-19 25 9. OB 20 4 8 8 16-26 20 10. AGF 19 4 6 9 17-29 18 11. Vejle 20 3 9 8 21-37 18 12. Esbjerg 19 5 2 12 20-36 17
(søndag) Frederikshavn - Viborg 25-24 Skovbakken - Esbjerg 23-18 GOG - Horsens 20-20Stillingen
Kampe V U T mål Point 1. Viborg 20 15 1 4 637-501 31 2. FIF 20 14 2 4 583-510 30 3. Ikast 20 13 2 5 577-478 28 4. Randers 20 11 2 7 536-512 24 5. Skovbakken 20 10 3 7 527-496 23 6. Frederikshavn 20 9 4 7 523-504 22 7. GOG 20 7 5 8 492-472 19 8. Kolding 19 8 3 8 471-470 19 9. Horsens 20 7 3 10 483-495 17 10. Brabrand 19 5 3 11 432-500 13 11. Esbjerg 20 4 2 14 438-518 10 12. DHG 18 0 0 18 366-608 0
(lørdag) Viborg - Vadum 26-16 (mandag) Tvis - GOG 17-20Stillingen
Kampe V U T mål Point 1. GOG 17 15 0 2 434-371 30 2. Virum/Sorgenfri 17 12 0 5 472-430 24 3. Viborg 18 11 1 6 454-426 23 5. Skjern 18 9 1 8 426-411 19 4. Tvis 18 9 1 8 439-447 19 7. Kolding 17 7 3 7 438-423 17 6. Vadum 18 7 3 8 419-444 17 9. Roar 18 7 1 10 446-469 15 8. FIF 18 6 2 10 460-474 14 10. Helsinge 16 6 1 9 394-393 13 11. Vrold 18 5 1 12 463-506 11 12. Esbjerg 17 4 0 13 412-463 8
MOTORSPORT: Dansker skriver historie
For 2. år i træk vandt danskeren Tom Kristensen det klassiske 12-timers
løb i Sebring, Florida. Sidste år deltog han som kører på et BMW-hold,
mens det var AUDI, der vandt i år. Tom Kristensen viste sin styrke ved
at køre et stort tidstab ind, som opstod efter hans kollaga ved et uheld
slukkede for motoren i pit'en. Kun en gang tidligere har en kører vundet
to år i træk i forskellige bilmodeller på Sebring.
Vejret
Et varslet regnområde lørdags blev ikke rigtig til noget, og istedet
tittede solen frem enkelte steder. Søndag blev en pæn solrig dag efter
morgentåge nogen steder. Temperaturer i weekenden op til mellem 8 og 10
graders varme. Også i dag startede de med overskyet og tåget, men
klarede hurtigt op. Kun i Sydjylland var der overskyet hele dagen.
Temperaturer i dag 7 - 12 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,6694 DKK, 1GBP 12,0216 DKK, 1DEM* 3,8072 DKK 100JPY 7,1743 DKK, 100ITL* 0,3846 DKK, 1AUD (1) 4,6955 DKK 1FRF* 1,1352 DKK, 1CHF 4,6164 DKK, 1CAD 5,2210 DKK 1IEP* 9,4547 DKK, 1NLG* 3,3789 DKK, 1EUR (4) 7,4462 DKK 100ESP* 4,475 DKK, 1NZD (1) 3,7506 DKK, 1SEK 0,8846 DKK 10BEF* 1,8459 DKK, 1NOK 0,9113 DKK, 100ISK 10,42 DKK 100GRD 2,230 DKK, 1FIM* 1,2524 DKK, 1ZAR (2) 1,1952 DKK 100PTE* 3,714 DKK, 1SGD (2) 4,4884 DKK, 10THB (3) 2,038 DKK 1HKD (2) 0,9891 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,660% -0,050 (6% - 2029), 5,580% -0,050 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 878,96 +20,22 KFX (mest omsatte aktier): 298,77 +9,07 Pr. 30/12: 774,66 255,69