Nazi-fører i retten
Retsagen mod lederen af den danske nazibevægelse, Jonni Hansen, Greve,
blev i dag indledt i retten i Roskilde. Jonni Hansen står anklaget for i
bil at have påkørt og kvæstet 4 aktivister, der med en motorsav forsøgte
at fjerne det meterhøje træhegn omkring nazisternes hovedkvarter og
Jonni Hansens bolig. Han erklærede uskyldig i anklagerne om grov vold og
udsættelse af andre for fare. Han forklarede, at han følte sig truet og
handlede i selvforsvar. De første vidnesudsagn, bl.a. fra aktivisterne
modsagde hans forsvar. Retsagen er planlagt til de næste 2 onsdag,
efter at Jonni Hansen på usædvanlig kort tid nu er kommet i retten.
Intel køber dansk for 10 mia kr.
Den amerikanske IT-virksomhed, Intel, kendt bl.a. for computerchips og
netværksudstyr, har i dag købt virksomheden Giga A/S i Skovlunde for 10 mia.
kr. Sælgeren, der står til at tjene 4,6 mia. på handelen, er NKT. Giga
har ca. 100 ansatte og havde sidst et overskud på 100 mill. kr. De
specialiserer sig højhastighedsdatatransmission på eksisterende
kabelsystemer. Det er således også Intels netværksdivision, der formelt
står som køber af Giga.
NKT's pressemeddelelse om salget findes på Giga's hjemmesider
http://www.giga.dk/news/nyheder/nktus.htmlIntels er mere oplysende:
http://www.intel.com/pressroom/archive/releases/cn031500.htm
Betalingsbalance i plus
Opgørelsen for den samlede betalingsbalance for 1999, lavet af Danmarks
Statistik, viser en overraskende fremgang i forhold til det forventede.
Der var ventet et underskud på omkring 10 mia. kr. - istedet blev det et
overskud på 14 mia. kr. Medvirkende til den positive udvikling var en
stigning i eksporten, den lave kronekurs og mindre import af nye biler.
Grønt kort i Danmark?
Det Danske Handelskammer er bekymret for at den restriktive, danske
udlændingepolitik kan skade beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Derfor
vil man gerne have mulighed for at kunne give udvalgte udlændinge en
arbejdstilladelse af begrænset varighed, hvis de samtidig kan forsørge
sig selv og familien. Handelskammeret foreslår, at der indføres en
arbejdstilladelse, svarende til USA's Green Card. Den skulle kunne gives
til talentfulde, unge med de rette kvalifikationer, specielt inden for
IT-branchen, hvor der ifølge Handelskammerets undersøgesler, kommer til
at mangle kvalificeret personale.
(onsdag) Kolding - Randers 23-25 Horsens - Viborg 21-27
(onsdag) Skjern - Roar 20-20 Vrold - Helsinge 26-23 FIF - Kolding 27-31
Vejret
En del sol over hele landet. Ud på eftermiddagen igen overskyet og regn
i de sydvestlige egne til aften. Temperaturer 4 - 6 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,7148 DKK, 1GBP 12,1253 DKK, 1DEM* 3,8084 DKK 100JPY 7,2940 DKK, 100ITL* 0,3847 DKK, 1AUD (1) 4,7869 DKK 1FRF* 1,1355 DKK, 1CHF 4,6219 DKK, 1CAD 5,2666 DKK 1IEP* 9,4578 DKK, 1NLG* 3,3800 DKK, 1EUR (4) 7,4486 DKK 100ESP* 4,477 DKK, 1NZD (1) 3,8115 DKK, 1SEK 0,8845 DKK 10BEF* 1,8465 DKK, 1NOK 0,9142 DKK, 100ISK 10,47 DKK 100GRD 2,233 DKK, 1FIM* 1,2528 DKK, 1ZAR (2) 1,2047 DKK 100PTE* 3,715 DKK, 1SGD (2) 4,5308 DKK, 10THB (3) 2,060 DKK 1HKD (2) 0,9936 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,700% -0,010 (6% - 2029), 5,630% +0,010 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 868,68 -4,18 KFX (mest omsatte aktier): 294,58 -1,57 Pr. 30/12: 774,66 255,69