Mandag, 13. marts 2000 23:57 (DNT)


Nyrup-næse i fax-sag

Udenrigspolitisk Nævn udtaler i et notat i dag kritik af statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i sagen om forløbet op til 14 EU-ministres vedtagelse af en sanktion mod Østrig, såfremt Jorg Heiders Frihedsparti kom til magten. Nævnet understreger, at statsminister burde have indkaldt nævnet, inden at han på Danmarks vegne tilsluttede sig aktionen. Poul Nyrup Rasmussen har fastholder, at det var der ikke tid til, og han betragter ikke dagens notat som "en næse", således som flere af udvalgets medlemmer gør. Han betragter nu sagen som afsluttet, selv om der i morgen vil være den debat om notatet i Folketinget.

Sagen kaldes fax-sagen, fordi man efter vedtagelsen af aktionen og den efterfølgende orientering i Udenrigspolitisk Nævn, opdagede at en fax sendt til statsministeren den forrige weekend var blevet overset, bl.a. fordi der ikke var weekendvagt i ministeriet. [De vagthavende følger statsministeren, der var taget på weekend.] Havde fax'en blevet behandlet korrekt og var kommet til statsministerens kendskab, kunne han have nået at indkalde nævnet.



For hårde straffe?

Flere fængselsdirektørers udtalelser i dag vækker ikke ligefrem begejstring hos politikerne. Direktørerne foreslår nemlig straffene nedsat for alvorlige forbrydelser. Det drejer sig om vold, drab og alvorlig narkokriminalitet. Fængselseslederne mener, at straffene - fra 6 år og opefter - ikke har nogen præventiv virkning, og de indsatte fylder op i forvejen overfyldte fængsler. En generel forkortelse af straffene med op til 2 år foreslås. Bendt Bendtsen (K) reagerer skarpt - han siger, at forslaget er "uanstændig" og det vil aldrig blive gennemført med konservative stemmer. Justitsminister Frank Jensen (S) vil heller ikke give nogen "generel nedkriminalisering", som han kalder forslaget. Han henviser til, at ministeriet netop har et embedsmandsudvalg igang med at komme med forslag om eventuelle justeringer af strafudmålingen for "at skabe bedre balance."



Sagsøger statsminister

Folkebevægelsen mod EF vil sagsøge statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for embedsmisbrug i forbindelse med afstemningen om Amsterdam-traktaten i 1998. Bevismaterialet er et brev, som en departementchef har skrevet til statsministeren. Af det fremgår indirekte, at statsministeren i et brev har opfordret alle ministeriers embedsmænd til at forberede imødegåelse af fejlagtige, negative EU-historier. Medlem af Folkebevægelsen, dr. jur. Ole Krarup, siger til DR2's Deadline, at statsministeren "både er partirepræsentant og repræsentant for regeringen." Han mener, at Poul Nyrup Rasmussen opfordrer til "bestemte meninger kommer frem", og at "undertrykke andre".



"Den eneste ene" fik 3

I går aftes blev årets Bodil'er uddelt. Bodil-priserne uddeles af Filmmedarbejderforeningen, og er nok den danske filmpris, der svarer mest til Oscar-uddelingen. Og priskomiteen belønnede i år de populære film, frem for de kritikker-roste. Ihvertfald hentede Susanne Bier's romantiske kommedie "Den eneste ene" - sidste års kæmpe filmhit med 840.000 solgte billetter - 3 ud af 5 mulige bodil'er: Bedste Danske Film, Bedste Kvindelige Hovedrolle (Sidse Babett Knudsen) og Bedste Kvindelige Birolle (Paprika Steen). Dogmefilmene fik kun en enkelt pris: Mandlige birolle (Jesper Asholt i Søren Kragh Jacobsens "Mifunes Sidste Sang") - og der var en ægte overraskelse. Standopkomikeren Henrik Lykkegaard fik statuetten for Bedste Mandlige Hovedrolle i Lotte Svendsens drama "Bornholms Stemme", en næsten socialrealistisk skildring af fiskeriets krise på Bornholm.

Bedste amerikanske film blev "The Straight Story" - Bedste ikke-amerikanske film Pedro Almodovars "Alt om Min Mor".

Som tidligere annonceret fik Margrethe Viby, der netop er fyldt 90 år, overrakt en æres-Bodil for "årtiers indsats i dansk film".



Nisse smidt ud af kirke

En mangeårig tradition i Haderslev Domkirke er slut, efter indgreb fra højeste sted. Menighedsrådet har nemlig - efter en klage fra en kirkegænger - sagt at urmager Olaf Henningsen ikke længere må placere en en nisse i domkirkens tårn 4 dage op til jul. Olaf Henningens har stået for driften af domkirkens ur, men han har nu som reaktion på udelukkelsen besluttet at indstille det arbejde. Kirkegængeren mente, at nissen var et hedensk symbol, der ikke hørte hjemme i en kirke.


DilleSport


BADMINTON: All England 2000

Det blev ikke et godt dansk år i år ved All England. Her er resultaterne af lørdagens 1/2-finaler
Damesingle 

Camilla Martin, DEN - Dai Yun, CHN
 10-13, 11-8, 11-9 

Herredouble 

Martin Lundgaard/Lars Paaske, DEN - Lee Dong-Soo/Yoo Yong-Sung, KOR, CHN
8-15, 5-15

Finalerne søndag blev et rent asiatisk opgør:

Damesingle 

Gong Zhichao, CHN - Dai Yun, CHN
11-5, 8-11, 11-5 

Herredouble 

Ha Tae-Kwon/Kim Dong-Moon, KOR - Lee Dong-Soo/Yoo Yong-Sung, KOR
15-4, 13-15, 17-15 

Mixeddouble 

Kim Dong-Moon/Ra Kyung-Min, KOR - Liu Yong/Ge Fei, CHN
15-10, 15-2 

Damedouble 

Ge Fei/Gu Jun, CHN - Chung Jae-Hee/Ra Kyung-Min, KOR
15-5, 15-3 

Herresingle 

Taufik Hidayat, INA - Xia Xuanze, CHN
6-15, 13-15 

DilleSport Special har dækket de danske resultater på:

http://www.dillesport.dk/sportspc/All2000/index.htm

Alle resultater findes på:

http://www.baofe.co.uk/events/results/00b203ma.htm



FODBOLD: M-superligaen

Så er vinterferien forbi for den bedste fodboldrække i Danmark. Søndag startede turneringen igen.

(søndag)        AGF - OB              0-1
                Brøndby - Esbjerg     2-3
                Vejle - AB            3-1
                Viborg - Silkebrog    1-1
                AaB - FCK             0-0
(mandag)        Lyngby - Herfølge     1-0
Stillingen
                 Kampe  V  U  T    Mål  Point
  1. Herfølge     19   11  4  4   32-24  37
  2. Lyngby       19   10  2  7   31-27  32
  3. Brøndby      19    9  4  6   33-22  31
  4. Silkeborg    19    8  6  5   35-18  30
  5. AaB          19    7  8  4   30-22  29
  6. Viborg       19    8  5  6   26-26  29
  7. AB           19    7  6  6   29-25  27
  8. FCK          19    7  4  8   19-17  25
  9. OB           19    4  8  7   16-25  20
 10. Esbjerg      18    5  2 11   20-35  17
 11. AGF          18    3  6  9   16-29  15
 12. Vejle        19    2  9  8   20-37  15



HÅNDBOLD: Weise Cup

(lørdag)        Danmark - Polen      35-23
(søndag)        Danmark - Norge      27-22
Dermed vandt Danmark 4-nationersturneringen. Norge stillede uden Tonje Larsen og Kjersti Grini, men det danske hold viste godt sammenspil, især i 1. halvleg.



Vejret

Lørdag morgen og det meste af lørdagen sneede det, selv om temperaturerne var på et par graders varme. Sneen smeltede forholdsvis hurtigt i løbet af sændagen. I dag mest overskyet men også regn sidst på dagen flere steder. Temperaturer 5 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,6783 DKK,   1GBP     12,1321 DKK,   1DEM*     3,8093 DKK
100JPY     7,2750 DKK,   100ITL*   0,3848 DKK,   1AUD (1)  4,7391 DKK
1FRF*      1,1358 DKK,   1CHF      4,6281 DKK,   1CAD      5,2637 DKK
1IEP*      9,4599 DKK,   1NLG*     3,3808 DKK,   1EUR (4)  7,4503 DKK
100ESP*    4,478  DKK,   1NZD (1)  3,8112 DKK,   1SEK      0,8863 DKK
10BEF*     1,8469 DKK,   1NOK      0,9181 DKK,   100ISK   10,46   DKK  
100GRD     2,234  DKK,   1FIM*     1,2531 DKK,   1ZAR (2)  1,2071 DKK
100PTE*    3,716  DKK,   1SGD (2)  4,5183 DKK,   10THB (3) 2,050  DKK
1HKD (2)   0,9894 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,690% -0,060 (6% - 2029), 5,620% -0,040 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 881,88 -0,00   KFX (mest omsatte aktier): 299,27 +6,80
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69