Fredag, 3. marts 2000 24:33 (DNT)


[Få nyheder]

[En standardopsætning til et weekendkursus gik usædvanlig skævt, så der var ikke tid til at følge med i medierne i dag. Derfor er der kun få nyheder i aften.]



PFA: Dårlig dag for advokat

En række vidner i Københavns Byret i dag placerede advokaten Robert Koch Nielsen i en mere central rolle, end han selv har givet udtryk for. Da han sidst var i vidneskranken, forklarede han at hans rolle kun var "kontaktperson og postkontor" mellem Kurt Thorsen og udlandsdanskeren Finn Harald Simonsen. Hele affæren med de falske PFA-garantier startede med, at Kurt Thorsen lovede at sælge nogle spanske aktier, som Finn Harald Simonsen ville af med. Som modydelse kunne han låne 180 mill. kr. til sit eget byggeprojekt - men i sidste øjeblik ville Finn Harald Simonsen have, at Kurt Thorsen stillede med garantier - og dem fik han fra PFA, angiveligt via Robert Koch Nielsen. Kurt Thorsen har hele tiden forklaret, at Rober Koch Nielsen var kontaktpersonen til PFA.



"Lenz" fortsat fængslet

Den 43-årig mand, der var ansat i EU-kommisionen indtil sin arrestation juleaftesnsdag, skal fortsat side varetægtsfængslet. Østre Landsret forlængede i dag isolatiosnfængslingen med 4 uger. Manden er sigtet for at have spioneret for DDR, primært mens han var ansat som studentermedhjælper i Udensrigsministeriet, men også senere i EU. Spionagen fandt sted fra 1976 - 1987. En lempelse indrømmede landsretten dog den sigtede i dag. Hans forsvarer må nu orientere ham om sigtelserne - det har retten indtil nu forbudt.



Vejret

En blæsende dag med stærkt skiftende vejr - regn, sne og solskin. Temperaturer 5 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,7291 DKK,   1GBP     12,1887 DKK,   1DEM*     3,8084 DKK
100JPY     7,1869 DKK,   100ITL*   0,3847 DKK,   1AUD (1)  4,6827 DKK
1FRF*      1,1355 DKK,   1CHF      4,6353 DKK,   1CAD      5,3150 DKK
1IEP*      9,4576 DKK,   1NLG*     3,3800 DKK,   1EUR (4)  7,4485 DKK
100ESP*    4,477  DKK,   1NZD (1)  3,7616 DKK,   1SEK      0,8789 DKK
10BEF*     1,8464 DKK,   1NOK      0,9218 DKK,   100ISK   10,51   DKK  
100GRD     2,232  DKK,   1FIM*     1,2527 DKK,   1ZAR (2)  1,2082 DKK
100PTE*    3,715  DKK,   1SGD (2)  4,4667 DKK,   10THB (3) 2,031  DKK
1HKD (2)   0,9849 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,890% uændr. (6% - 2029), 5,840% +0,040 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 827,29 +11,80  KFX (mest omsatte aktier): 280,53 +7,53
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69