Tirsdag, 22. februar 2000 23:53 (DNT)


Ny salmonella-handlingsplan?

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen fremladge i dag en ny plan for reduktion af salmonella-tilfældene i Danmark. Der er tale om revision af den forrige plan, der har medført en kraftig reduktion i antallet af infektioner. Det er blevet så stor en succes, at Henrik Dam Kristensen nu mener, at industrien - primært fjerkræbranchen - selv skal til at finansiere en større del planen. Derfor skal hønserier nu selv til at betale for salmonella-test, og selvrisikoen for at slå en besætning ned hæves fra 20% til 30%. Selvrisikoen øges med 15 %-point i gentagelsestilfælde. Dermed håber ministeren at kunne reducere udgifterne til handlingsplanen til 60 mill. kr. Den forrige plan kostede 180 mill. kr.

Planen modtages særdeles kritisk af Dansk Fjerkræråd. Her mener man, at planen vil ødelægge dansk ægproduktion og bane vejen for import af billigere, udenlandske og "dårlige" æg. En bakke med 6 æg vil stige med et par kr., mener rådet. Der er tale om en "teknisk handelshindring", når danske producenter pålægges omkostninger til planen, og det er udgifter, som skatteyderne burde betale, siger rådet til DR-TVA. Ved fremlæggelsen af planen opfordrede Henrik Dam Kristensen direkte forbrugerne til at se sig for, og ikke blot købe de billigste æg.



Ny ølstrejke breder sig

Knap var en overnskomstridig strejke, der opstod i forbindelse med Carslbergs Depoter i bl.a. Høje Taastrup, ovre, før at bryggeriet nu igen er ramt af strejker, som truer ølforsyningen. Dennegang er det lagerarbejdere ved bryggeriets afdeling i Fredericia, der startede en strejke i sidste uge. Det skete i protest mod omstændighederne omkring fyringen af 2 kollegaer. De strejkende mener, at de to blev fyret, fordi de havde været involveret i fagligt arbejde. Fyringerne burde ske i forhold til ancinitet, mener de strejkende. Ledelsen har afvist påstanden. Strejken medførte en blokade, der tvang bryggeriet til at sende alle medarbejdere i Fredericia hjem. I dag bredte strejken sig til depoter landet over, men er endnu ikke nået til den 2. bryggeri, det i Valby.



DNA-test i Himmerland

Kort tid efter at DNA-test for første gang alene har afgjort en sag om mord i Danmark, stillede 40 ældre himmerlændinge i dag op til en frivillig DNA-test. Det er den samme teknik - men formålet er helt anderledes. De 40 tilhørere nemlig slægter, der kan føres langt tilbage i historien, og deres DNA skal sammenlignes med tilsvarende prøver, foretaget i landsbyer i Norditalien. Beboerne i disse landsbyer har i århundreder ment, at de nedstammede fra kimberne, der drog hærgende igennem Midteuropa for 2000 år siden. Mange historiske kilder hævder, at kimberne kom fra Himmerland. Analysen vil tage ca. 1/2 år.



Aflytning over landegrænser

EUs justitsministre vil have lavet en lov, der dækker problemet med den øgede mobilitet over landegrænserne. Problemet er, at hvis et lands domstole giver tilladelse til aflytning af en borgers mobiltelefon, så gælder den tilladelse naturligvis kun i det pågældende land. Men hvis den aflyttede bevæger sig ind i et andet land, så kan aflytningen teknisk set fortsættes ændret - men der er ingen konventioner, der dækker området. EUs justitsminstre, herunder Danmarks Frank Jensen (S), vil have en regel, der simpelthen går ud på, at aflytningen kan fortsætte, blot myndighederne i de pågældende land underrettes. De kan så vælge at standse videre aflytning.

Her er Frank Jensen immidlertid allerede kommet i modvind i et politisk flertal herhjemme. Blandt modstanderne er også Torben Lund, Socialdemokratiets spidskandidat i EU-parlamentet. Parlamentet har ikke indflydelse på denne sag, men har udtalt sig stærkt negativt. Modstandne kommer i Danmark ikke blot fra SF og Enhedslisten, men også Venstre og konservative. Frank Jensen håber alligevel at han kan få overbevist Folketingets Europaudvalg om, at han kan tiltræde konventionen til marts. Området er ikke reguleret i dag, og det antydes at aflytning over landegrænser allerede foregår.



DA: Socialindeks - NEJ TAK!

I morgen præsentere socialminister Karen Jespersen ved en konference et nyt begreb, som ministeriet har udviklet i samarbejde med konsulent- og revisionsfirmaet KPMG, samt Socialforskningsinstituttet. Det kaldes det sociale indeks, og det er en checkliste, som virksomheder og organisationer kan bruge for at se, om deres medarbejderpolitik lever op til ideerne om socialt ansvar. Checklisten munder ud i et tal mellem 0 og 100. Jo højere tal jo bedre varetager virksomheden sit sociale ansvar. Ordningen er absolut frivillig, understreger Karen Jespersen i DR-TVA. Men det tror Dansk Arbejdsgivere (DA) ikke på. Organisationen er ifølge DR "voldsomt utilfreds", og man frygter at indekset vil blive brugt til at udelukke mindre, danske virksomheder fra at byde på offentlige udbud.



Busstrejker fortsatte

Også i dag fortsatte arbejdsnedlæggelserne blandt buschauffører i Danmark. Godt nok fik aktionen ikke nær så stor omfang i HT-området som i går - "kun" knap halvdelen af alle linier var berørt - men i resten af Sjælland, stort set hele Fyn og Sønderjylland, var busdriften indstillet. Chaufførerne er utilfredse med arbejdstidsreglerne i den netop færdigforhandlede overenskomst. De aktionerende mener, at de nu kan få arbejdstider op til 13 timer i busserne - fyldt ud af pauser, som de selv skal betale. Den fortolkning afvises af fagforeningen SiD, der har overenskomsten. Man henviser til, at reglerne er stort set uændrede i forhold til den gældende overenskomst. Hertil svarer aktivister, at man havde håbet på forbedringer, når nu alle andre faggrupper har fået. Chaufførerne mødes til faglige møder igen i morgen tidligt.

De 15.000 chauffører, der omfattet af overenskomsten har ikke nogen mulighed for at forkaste den, da den er en del af den samlede LO-DA overenskomst, der ventes at blive vedtaget med stort flertal.



Dyr benzin!

Siden nytår er prisen på en liter blyfri benzin steget fra 6,60 kr. til 8,23 kr. Det har fået flere politikere, bl.a. Arne Melchior (CD) og Kaj Ikast (K) til at kræve de danske afgifter nedsat. Kaj Ikast vil stille forslag i Folketinget om, at en liter benzin maksimalt må koste 8 kr. pr. liter. Men analyser viser, at det for øjeblikket ikke er hverken de danske afgifter eller de internationale benzin-priser - således som olieselskaberne hævder - der er årsagen til den høje danske pris. Olieselskabernes avancer er ifølge FDM indtil 50% højere i Danmark end i Tyskland. Det bekræftes da også af flere selskaber. I Politiken siger Statoils informationschef Kai Nielsen, at årsagen er, at Danmark er langt bedre serviceret med tankstationer end Tyskland. Det betyder, at en del stationer ikke sælger særligt meget. Direktør Lars Christensen, Dansk Shell, siger til TV2 Nyhederne, at den højere avance får bilisterne tilbage i form af bedre service, stabilitet og "opdateringer" på tankstationerne.



Rettelse!

[Jeg kryber til korset. Ret så mange har påpeget, at Dansk Supermarked må have opfyndet en særlig givtig måde at tjene penge på, siden deres overskud var 27 gange omsætningen. Inden man stryger ud og investerer i dansk detailhandel må jeg dog fortælle, at overskuddet var 917 mill. kr. - næsten en milliard, som der rigtigt stod i overskriften. Tak til Birger Nielsen, Århus, Søren Juelsgaard, Californien, og Peter Henriksen, Seatle. /Leif]



Vejret

Overskyet og en del snebyger over den midt og vestlige del af landet. Den østlige del havde solstrejf, men ellers overskyet. Temperaturer op til 3 grader i den østlige del - op til 5 - 7 grader i VestJylland.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,4560 DKK,   1GBP     11,9874 DKK,   1DEM*     3,8080 DKK
100JPY     6,7025 DKK,   100ITL*   0,3846 DKK,   1AUD (1)  4,7347 DKK
1FRF*      1,1354 DKK,   1CHF      4,6352 DKK,   1CAD      5,1250 DKK
1IEP*      9,4568 DKK,   1NLG*     3,3797 DKK,   1EUR (4)  7,4478 DKK
100ESP*    4,476  DKK,   1NZD (1)  3,6978 DKK,   1SEK      0,8663 DKK
10BEF*     1,8463 DKK,   1NOK      0,9084 DKK,   100ISK   10,33   DKK  
100GRD     2,232  DKK,   1FIM*     1,2526 DKK,   1ZAR (2)  1,1910 DKK
100PTE*    3,715  DKK,   1SGD (2)  4,4204 DKK,   10THB (3) 1,995  DKK
1HKD (2)   0,9691 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,900% -0,060 (6% - 2029), 5,860% -0,050 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 830,15 -7,26   KFX (mest omsatte aktier): 277,39 -1,75
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69