Dyrere boliglån
En undersøgelse fra Konkurrencestyrelsen viser, at omkostningerne ved at
optage boliglån er steget kraftigt siden 1990. Omkostningerne ved at
låne 1 mill. kr. er steget fra i gennemsnit 20.000 kr. til nu 44.000 kr.
Stigningen er nogenlunde identisk for alle landets 7
realkreditinstittutter - men styrelsen har ikke fundet noget som helst
indicium på, at der foreligger konkurrencebegrænsende aftaler. Man
mener, at det skyldes huskøbernes manglende lyst eller evne til at bede
om flere tilbud. Der er nemlig stor forskel instittuterne imellem,
afhængig af låntypen. Ovennævnte gennemsnit dækker over priser mellem
40.000 og 48.000 kr.
Erhvervsminister Pia Gjellerup vil gerne mødes med realkreditinstittuerne, der via deres organisation, Realkreditrådet, har ønsket et møde. Her kan de også få lejlighed til at forklare sig, siger ministeren, der ikke umiddelbart vil købe rådets beskyldninger mod Konkurrencestyrelsen. Realkreditrådet kalder undersøgelsen "Talentløs" og useriøs. Et af argumenterne er, at priserne i starten af 90'erne var for lave, da mange af realkreditvirksomhederne havde økonomiske vanskeligheder. Desuden er 10 år for kort tid til en sådan undersøgelse, da de fleste lån er på 20 år eller mere. Pia Gjellerup opfordrer dog potentielle huskøbere til at spørge sig for.
Færre stormflodsskader
Stormflodsrådet, der står for uddelingen af erstatninger fra den statslige
stormflodsfond, har opgjordt antallet af anmeldelser efter orkanen
i december. Der er kommet ialt 283 anmeldelser, og det er lidt færre
end ventet. Det er især firmaer på havnene i Esbjerg, samt landbrug og
fritidshuse på Fanø, der er blevet beskadiget af oversvømmelser, som følge
af uvejrene. Den samlede erstatning ventes op i nærheden af 60 mill. kr.
[Den sidste opgørelse fra forsikringsselskaberne lagde den samlede erstatning i nærheden af 3 mia. kr. Skader som følge af oversvømmelser er ikke dækket af normale forsikringer, derfor er der oprettet et særligt fond, som alle husejere betaler 10 kr. til i afgift om året via husforsikringen. Fonden har p.t. 260 mill. kr. - men regeringen har fremsat forslag om, at fonden udvides til også at dække skader på skove]
Blenderstrøm slukket
Ejeren af kunstgalleriet Trapholdt ved Kolding valgte i dag at slukke
for strømmen til kunstværket der består af 10 blendere med hver sin
akvariefisk i. Det skete dels som reaktion - omend noget forsinket
- på en henstilling fra politimesteren i Kolding, og dels efter
konsultationer med kunstneren bag værket. I løbet af weekend blev
7 slørhaler blended, fordi publikum trykkede på startknappen på en
af køkkenmaskinerne. Politiet, der fredags reagerede på anmeldelser
fra dyreværnsforeninger, kunne ved kontrolbesøg i dag konstatere, at
blenderne ikke kunne startes. Man tager senere stilling til, om der skal
rejses tiltale mod galleriejeren.
I århus har en kunsthandler i soldaritet med kunstneren bag værket i Kolding opstillet en enkelt blender med en fisk i. Denne blender er tilsluttet en timer, der udløses hver gang DR-TVA går i luften - oplyster DR-TVA. [Det sker p.t. 18:30 og 21:00] Han kan også vente et besøg fra politiet.
Rockere i knivdrama
To medlemmer af rockergruppen Hells Angels blev alvorligt såret ved et
knivdrama i Baron Boltens Gård i København, sent lørdag nat. De 2 mænd,
der havde siddet der et par timer kom i konflikt med nogle unge 2.
generationsindvandrere, der også havde været gæster et stykke tid. De
nærmere omstændigheder er ikke endnu oplyst. Derimod beklages Københavns
Politi sig i går over, at ingen af de andre 150 gæster og ansatte -
herunder dørmændene - havde set nogetsomhelst. Enkelte havde enda sagt,
at de overhovedet ikke ville blandes ind i noget. Ifølge chefen for
drabsafdelingen, Per Larsen, Københavns Politi, er det en kedelig
udvikling - og statistikken viser også, at antallet af trusler mod
vidner er fordoblet siden 1993 (fra 375 tilfælde til 664 i 1998).
Problemet er bare ifølge Per Larsen, at der ikke er noteret tilfælde af,
at truslerne er ført ud i livet. Per Larsen kunne i dag også fortælle,
at flere vidner til knivdramaet nu havde meldt sig.
Soldater i aktion
Knap var den 2. gruppe danske KFOR-soldater kommet på plads i byen
Mitrovica i Kosova, før de fik deres ildprøve. De knap 800 danskere
arbejder sammen med de franske KFOR-afdeling i byen. 2 fransk soldater
blev for et par dage siden såret af snigskytter, og foreløbig har de
danske og fransk styrker arresteret 40 i et forsøg på at stoppe den
voksende vold imellem albanere og seberer. Ifølge oberstløjtnant Søren
Bo Bojesen er alle alle danske uskadte, ved godt mod men trætte. De har
så travlt, at bevogtningen af lejren lige nu udføres af kokke og
mekanikere.
Dybbølland?
Over 300 Sønderjyder var her til aften til møde på Sønderborg Bibliotek
for at høre nærmerne om planerne for udvidelse af Historiecenteret
på Dybbøl Banke - og give deres mening til kende. Centeret ønsker at
udvide udstillingerne med et aktivitetscenter, der bl.a. skal indeholde
en kopi af en skanse fra 1864 og en skydebane til at illustrere
våbnenes virkning. Men planerne er blevet voldsomt kritiseret af
museet Sønderborg Slot, der har kaldt planerne "Tivoli-, Bonbon Land- og
Legolandisering". Opbygningen af en ny skanse vil være historisk ukorrekt
og ødelægge områdets historiske værdi, mener man. Kritikken blev delt
af de fleste deltagerne i mødet. Lederen af Historiecenteret vil ikke
opgive planerne om en udvidelse, men han sagde til TV2 Nyhederne.:
"Vi følger de råd vi får her - Det skal man i Sønderjylland".
Tørklæder OK i McDonalds
Mens Dansk Supermarked og FDB venter på, at arbejdsministeriet skal
udsende et klart cirkulære omkring fortolkningen af loven, der gør
arbejdsgiveres forbud mod religiøse hovedbklædning ulovlige, så har den
danske afdeling af amerikanske McDonalds sendt et klart signal.
Religiøse hovedbeklædning for dem der måtte ønske det er tilladt og
virksomheden stiller f.eks. slør til rådighed. Sådan har det altid
været, siger kæden, men nu har man skrevet det direkte ind i
personalehåndbogen. Man skønner, at 6-10% af de ansatte har en
ikke-kristen religiøs baggrund, oplyser TV2 Lorry.
Valentin(e)s dag
Så er den kommet for at blive, har de danske medier i dag konstateret.
Valentins dag eller Valentines dag [De flest udtaler den på engelsk] -
dagen hvor man skal give en gave til sin kæreste for at glæde hende
eller ham - og selvfølgelig forretninger som blomsterhandlere og
chokoladeforretninger. Både TV2, DR-TV og DR har i dag haft
temaudsendelser med kærlighed og gaver som tema.
[En af nyhedsoplæserne kom til at sige, at den "mere danske" mors dag var ved at gå af mode. Men mors dag kommer faktisk også fra USA - selv om det er flere årtier siden, det skete...]
(lørdag) FIF - Horsens 26-20 Randers - Ikast 20-26 (søndag) Skovbakken - GOG 23-23Stillingen
1. FIF 16 12 1 3 468-407 25 2. Ikast 16 11 2 3 465-370 24 3. Viborg 15 11 1 3 477-393 23 4. Skovbakken 16 8 1 6 426-402 18 5. Randers 16 8 2 6 434-420 18 6. Kolding 16 8 2 6 398-393 18 7. Frederikshavn 15 7 3 5 399-373 17 8. Horsens 16 6 2 8 395-400 14 9. GOG 16 5 3 8 381-388 13 10. Brabrand 16 5 1 10 372-423 11 11. Esbjerg 15 3 1 11 330-395 7 12. DHG 15 0 0 15 308-489 0
(lørdag) GOG - Vadum 18-23 FIF - Vrold 29-30 (søndag) Kolding - Roar 25-30 Virum/Sorgenfri - Helsinge 29-25Stillingen
Kampe V U T mål Point 1. GOG 13 12 0 1 330-273 24 2. Virum/Sorgenfri 13 10 0 3 359-331 20 3. Viborg 13 8 1 4 326-312 17 4. Tvis 13 6 1 6 313-330 13 5. Skjern 13 6 0 7 297-289 12 6. Kolding 14 5 2 6 354-351 12 7. FIF 13 5 2 6 336-335 12 8. Vadum 13 5 2 6 309-319 12 9. Roar 14 6 0 8 350-364 12 10. Helsinge 13 4 1 8 321-330 9 11. Esbjerg 13 4 0 9 317-343 8 12. Vrold 13 3 1 9 333-368 7
(fredag) Danmark - Ungarn 6-3 (søndag) Danmark - Japan 7-3
Danmark har vundet pulje 4 - og mødes næste vinter til en turnering med Letland, Østrig og Frankrig. De 3 bedste herfra går til vinter-OL i Salt Lake City 2002. Så chancerne er ganske gode.
Vejret
En del sol især lørdag, men også perioder med skyer og regnbyger.
I dag mest sol i de østlige egne. Temperaturer 3 - 6 grader.
Finansmarkederne
1USD 7,5229 DKK, 1GBP 11,9682 DKK, 1DEM* 3,8068 DKK 100JPY 6,9531 DKK, 100ITL* 0,3845 DKK, 1AUD (1) 4,7628 DKK 1FRF* 1,1350 DKK, 1CHF 4,6375 DKK, 1CAD 5,1812 DKK 1IEP* 9,4537 DKK, 1NLG* 3,3786 DKK, 1EUR (4) 7,4454 DKK 100ESP* 4,475 DKK, 1NZD (1) 3,7241 DKK, 1SEK 0,8770 DKK 10BEF* 1,8457 DKK, 1NOK 0,9208 DKK, 100ISK 10,30 DKK 100GRD 2,236 DKK, 1FIM* 1,2522 DKK, 1ZAR (2) 1,1913 DKK 100PTE* 3,714 DKK, 1SGD (2) 4,4645 DKK, 10THB (3) 2,027 DKK 1HKD (2) 0,9726 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,990% +0,030 (6% - 2029), 5,920% +0,020 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 803,60 +4,93 KFX (mest omsatte aktier): 267,98 +1,86 Pr. 30/12: 774,66 255,69