I dag nåede TeleDanmark (med 11.000 lønmodtagere), 2000 journalister, 6.000 rengøringsassister, samt 15.000 HK, der er ansat på transportområdet. Der er herefter 15% af overenskomsterne, der mangler at blive færdige.
Hacker mod danske virksomheder
Ifølge Rigspolitiets Computer Crime Unit (CCU) er flere danske virksomheder
det sidste par dage blevet udsat for de samme angreb, som ramte store
amerikanske virksomheder som Yahoo.com og ebay.com. Ifølge Preben
Andersen, der leder CCU fik man alene på to timer i dag 7 henvendelser.
Han opfordrede iøvrigt alle danske virksomheder til at henvende sig til
politiet, hvis de føler at de er udsat for angreb. Nærmere oplysninger
kan findes på:
http://www.politi.dk/IT-info/IT-kriminalitet.htmIngen danske virksomheder har endnu turdet stå frem og fortælle, at de er blevet angrebet.
Bijob åbenbaret
Dommere i Højsteret og landsretterne har længe været kritiseret for, at
de havde for mange bijob. Kritikere mente, at det kunne være en af
årsagerne til den lange behandlingstid ved de højere retter. Nu har man
imidlertid på domstolenes egen foranledning fået bedre muligheder for at
diskutere sagen på et reelt grundlag. Der er simpelthen lagt en liste
over alle dommernes bibeskæftigelser i 1999 ud på internettet.
[Adressen er:
http://www.domstol.dk/bijob.htmsom er introduktion til oversigten. Desværre er oversigte lavet med et MS-Excel regneark, så den er ulæselig i Netscape browsere - det finder man dog først ud af efter 1,4 Mb download. Primitive browsere (og formentlig Internet Explorer) har ingen problemer, blot de kan vise tabeller.]
Perverteret kunst?
Politimesteren i Kolding har givet kunstmuseet Trapholt pålæg om at
fjerne strømmen fra en række værker af kunstneren Marco Evaristti. Det
skete efter anmeldelser fra dyveværnsforeninger. Marco Evaristti's værk
bestod af 10 køkkenblendere. I hver blender svømmede en levende
guldfisk. Publikum kunne, ved at trykke på en knap starte en af
blenderne og dermed omdanne fisken til "guldfiskesuppe", som det poetisk
udtrykkes. Men det er dyremishandling, mente politimesteren.
Kritik af handlingsplan
I dag voksede kritikken af regeringens handlingsplan for bedre
integration af flygtninge og invandrere. Det var især initiativerne
særregler for familiesammenføringer, som striden går om. Pia Kjærsgaard
(DF) og Birthe Rønn Hornbech (V) mener, at de såkaldte stramninger er
for svage til at at virke - og blot medfører bureaukrati. Birthe Rønn
Hornbech noterer sig, at den radikale folketingsgruppe ikke mener, at
reglerne vil berøre mere en 100 personer om året. På den anden side
kritiseres reglerne om, at udlændinge først må få familie til landet når
de er fyldt 25. Arne Melchior (CD) kalder dem "brud på
menneskerettighederne" - udfra etiske og moralske synspunkter (om ikke
de juridiske). Et par jurister mener imidlertid, at der er problemer -
ikke mindst i forhold til EU. Reglen gælder nemlig alle udlændinge -
uanset om de er EU-borgere eller ej. Der kan dispenseres for 25-års
reglen - men det kræver at begge ægtefæller skal kunne dokumentere en
særlig tilknytning til Danmark.
Skjern - Viborg 20-21
Vejret
I begyndelsen skyfrit i de østlige egne, men efterhånden kom der flere
skyer ind fra vest. Der faldt spredte byger, og temperaturen nåede op
mellem 5 og 8 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,5682 DKK, 1GBP 12,1211 DKK, 1DEM* 3,8065 DKK 100JPY 6,9042 DKK, 100ITL* 0,3845 DKK, 1AUD (1) 4,7601 DKK 1FRF* 1,1350 DKK, 1CHF 4,6368 DKK, 1CAD 5,2197 DKK 1IEP* 9,4539 DKK, 1NLG* 3,3783 DKK, 1EUR (4) 7,4448 DKK 100ESP* 4,474 DKK, 1NZD (1) 3,7066 DKK, 1SEK 0,8821 DKK 10BEF* 1,8455 DKK, 1NOK 0,9257 DKK, 100ISK 10,27 DKK 100GRD 2,236 DKK, 1FIM* 1,2521 DKK, 1ZAR (2) 1,1856 DKK 100PTE* 3,713 DKK, 1SGD (2) 4,4493 DKK, 10THB (3) 2,012 DKK 1HKD (2) 0,9669 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 6,960% +0,070 (6% - 2029), 5,900% +0,060 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 798,67 -15,02 KFX (mest omsatte aktier): 266,12 -2,16 Pr. 30/12: 774,66 255,69