Onsdag, 9. februar 2000 24:00 (DNT)


Mordofre på Fanø

En sommerhusejer på Fanø tilkaldte for nylig politiet, fordi han havde fået mistanke om, at der gravet mystiske ting ned på hans sommerhusgrund. Politiet måtte konstatere, at han havde ret. I går fandt man ligene af en ca. 30-årig kvinde og en pige på 4 - 5 år. Det viste obduktionen i dag. Kvinden er myrdet med et slag i hovedet, mens pigen formentlig er kvalt. Begge har ligget i jorden i indtil flere måneder. Siden fundet har man forgæves gennemgået listerne over savnede personer, men foreløbig ikke fundet nogen, der kunne passe på fundene. Ifølge politiet i Esbjerg virkede kvinden som om hun var af grøndlandsk oprindelse. Politiet er også gået i gang med at gennemgå lejekontrakterne på sommerhuset siden sidste sommer.



Barsebæk kunne være stoppet!

Den danske regering kunne have stoppet Barsebæk atomkraftværket endnu inden det var blevet anlagt. Det fremgik af en udgave af DR-TV programmet, Rapporten, der blev udsendt i går aftes. Papirer fra Rigsarkivet viser ifølge Rapporten, at danske embedsmænd af svenske kollegaer fik at vide, at den danske regering kunne protestere, blot det skete inden en bestemt dato. Men den oplysning valgte embedsmændene, der arbejdede i den danske Atomenergikommission ikke at lade gå videre til ansvarlige politikere. Senere rettede man også en rapport fra Risø-forskeren Henning Jensen, der skrev at den valgte reaktortype på Barsebæk var "forældet". Da politikere så rapporten var det blevet til "afvigende" - og der var gået 1 1/2 år. Enerigordfører Martin Glerup (S) kræver nu sagen undersøgt nærmere.

[Barsebæk's ene reaktor er nu standset permanent, mens den 2. standses næste år - hvis ikke værkets private ejere kan få endnu en udsættelse.]



Danske erstatninger for lave!

Det er "nærmest en fornærmelse", at Dorte Gramkow efter 2 måneders fængsel og 2 år som udpeget til massemorder kun får 400.000 kr. i erstatning. Det mener formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Steen Bech. Det er enda en af de højere erstatninger, der har været givet - den højeste fik Ove Hansen, der blev frifundet efter at have afsonet straffen på 7 år for mord, nemlig 6,5 mill. kr. Ellers der kun to tilfælde tidligere med 700.000 henholdsvis 1,3 mill. kr. Dorte Gramkow har via sin advokat krævet mindst 1,6 mill. kr. Steen Bech siger til DR-TVA, at der generelt gives for små erstatninger i Danmark.



OECD: Højeste skattetryk - igen?

OECD har gjort det igen. Udgivet en rapport, der har fået de danske politikeres reflekser udløst. Rapporten "Taxing Wages in OECD Countries 1998/1999" blev i middags af Venstre taget til indtægt for at Danmark har verdens højeste skattetryk. Ifølge en liste over skatteprocenter for en gennemsnitlig arbejder ligger Danmark på en 1. plads med 43%. Belgien er nr. 2 og Tyskland er nr. 3 - begge med 42%. Straks svarede skatteminister Ole Stavad, at hvis man i stedet kiggede på hvor stor del af lønomkostningerne, der gik til skat - røg Danmark ned på en 9. plads med 44% - pointen er ifølge skatteministeren, at man i Danmark ikke beskatter arbejdsgiverne af lønudgifterne, som i en række andre lande. Belgiens skat på arbejdskraft når således op på 57% fordi arbejdsgiverne betaler højere, sociale afgifter.

Thor Pedersen (V) afviser Ole Stavads argumentation - for danske lønmodtagere belastes også af moms og grønne afgifter. Han mener, at det er et alvorligt problem, og årsagen til at lønmodtagerne kræver mere fritid, der ikke er råd til. Det er fordi det ikke kan betale sig at arbejde mere, fordi skatten tager det hele, siger Thor Petersen til DR.

[Og så kan man konstatere, at OECD i dagens pressemeddelelse sender to tabeller. Her er Danmark nr. 1 i den første - der er ordnet efter bruttoløn omregnet til sammenlignelig købekraft. Den 2. tabel - hvor Danmark er nr. 6 (men nr. 9, hvis man tæller skatteprocenter) er ordnet efter arbejdsgivernes lønomkostninger. Den interessante konklusion her synes at være, at arbejskraften koster næsten det samme i Holland, Danmark, Canada, Norge, USA og Luxenborg - hvor den årlige lønudgift i gennemsnit er mellem 32.271 og 31.102 USD. Det er også interessant, at det eneste punkt for OECD's pressemeddelelse nævner Danmark er, at vi sammen med Irland har den laveste arbejdsgiverandel af skatten - ca. 1%

Pressemeddelelse og omtalte tabeller findes på:]

http://www.oecd.org/news_and_events/publish/pb00-02a.htm



IT-nyt: Unibank fravælger Microsoft!

Den første større danske virksomhed har nu taget skridtet væk fra at bruge softwaregiganten Microsoft som eneleverandør. Unibank har besluttet, at bankens 6.000 filial PC skal have installeret Sun's gratis programmel StarOffice istedet for Microsoft Office pakken. 4.000 PC'er i bankens hovedsæde kører i dag Office 97 på Windows NT, mens filialerne er forsynet med gamle OS/2 maskiner. Hvis man havde valgt at standardisere på Office 2000 som så mange andre danske virksomheder, havde man måttet udskifte samtlige 6.000 PC'er på en gang. Nu kan man nøjes med at downloade StarOffice til de decentrale servere. Projektleder Jens Frech, UniBank, siger til Ingeniøren/Net, at dokumentformaterne blev udvekslet mellem StarOffice og Office uden problemer, bortset fra enkelte PowerPoint præsentationer.

Til Jyllands-Posten siger adm. direktør Jens Moberg, Microsoft Danmark, at man vil prøve at få UniBank til at ombestemme sig. Han oplyser dog ikke hvordan det skulle ske.

[Artiklen på Ingeniøren/Net har adressen:]

http://www.ing.dk/arkiv/0600/unibank.html



OK2000: Chauffører får overenskomst

20.000 chauffører i SiDs transportgruppe har nu fået overenskomst. Forliget får yderligere 40.000 ansatte i transportsektoren. Forliget ligner de øvrige - bortset fra at lønstigningen over de 4 år er højere - 10,20 kr. i timen samlet set. Forliget er vigtigt, fordi det dækker et såkaldt normallønsområde, hvor lønnen er fastlagt centralt uden mulighed for decentrale lønforhandlinger. Det har været et problem, fordi medarbejderne var utrykke ved at skulle forudse lønsstigninger 4 år frem i modsætning de nuværende 2 årige overenskomster. Fristen for de decentrale forhandlinger udløber torsdag eftermiddag.


DilleSport


HÅNDBOLD: Ligaen Kvinder

(onsdag)       Kolding - Brabrand             32-19



HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(onsdag)       Esbjerg - Roar                 35-22
               Virum/Sorgenfri - Vrold        27-26
               Tvis - Kolding                 22-30



Vejret

Nogen sol midt på dagen, men også en del regnbyger. Temperaturer 4 - 7 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,5764 DKK,   1GBP     12,1192 DKK,   1DEM*     3,8059 DKK
100JPY     6,9089 DKK,   100ITL*   0,3844 DKK,   1AUD (1)  4,8201 DKK
1FRF*      1,1348 DKK,   1CHF      4,6262 DKK,   1CAD      6,1999 DKK
1IEP*      9,4514 DKK,   1NLG*     3,3778 DKK,   1EUR (4)  7,4436 DKK
100ESP*    4,474  DKK,   1NZD (1)  3,7388 DKK,   1SEK      0,8769 DKK
10BEF*     1,8452 DKK,   1NOK      0,9218 DKK,   100ISK   10,24   DKK  
100GRD     2,237  DKK,   1FIM*     1,2519 DKK,   1ZAR (2)  1,2003 DKK
100PTE*    3,713  DKK,   1SGD (2)  4,4672 DKK,   10THB (3) 2,035  DKK
1HKD (2)   0,9735 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,950% -0,040 (6% - 2029), 5,840% -0,020 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 813,19 +10,26  KFX (mest omsatte aktier): 270,28 +5,04
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69