[Artiklen kan findes på adressen:
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=100796
Bemærk: Danske Nyheder kunne kun udkomme i kraft af Linux-systemet, og BLA*nets forretningsgrundlag er Open Source programmel og udvikling. Derfor kan redaktøren naturligvis IKKE være objektiv i denne sag! /Leif]
Glistrup tilbage
Med 4 stemmer mod 3 vedtog hovedbestyrelsen for Fremskridtspartiet at
overlade den politiske ledelse af partiet til dets stifter, Mogens
Glistrup. Det skete ved at udnævne ham til kampagne-leder.
Hovedbestyrelsen var 6 timer om at forhandle sig frem til resultatet -
der dog var sikret på forhånd, da den tidligere landsformand Per Larsen
forleden udtrådte af hovedbestyrelsen. Hans afløser var - i modsætning
til ham selv - tilhænger af Mogens Glistrup. Et flertal af partiets
medlemmer har ved en vejledende afstemning accepteret, at Mogens
Glistrup vender tilbage. Hovedbestyrelsen har ifølge nuværende
landsformand Aage Brusgaard tænkt sig at forsyne Mogens Glistrup med en
"støttepædagog", der kan "forklare" kampagnelederens udtalelser overfor
pressen.
Veluddannede flygter
I London er der for øjeblikket 35 dansk uddannede tandlæger. Fælles for
dem er, at de ikke har kunnet få job i Danmark, på trods af mangel på
tandlægere og utallige ansøgninger. Men de er oprindeligt flygtninge -
fortrinsvis fra Iran - og har fremmedartede efternavne. Men i England
har de ingen problemer med at skaffe sig arbejde inden for deres fag.
Ifølge Politiken tegner det samme billede sig for en række andre fag,
som f.eks. ingeniører og læger. Især på området for ingeniører er der
så alvorlig mangel på IT-specialister, at Dansk Industri tidligere har
bedt om at få lov til at hente specialister i Østeuropa.
I en debat på DR-TVA søndag aften sagde Bendt Bendtsen (K), at det da var kedelige eksempler, men at han mente at det var op til arbejdsmarkedets parter at løse det problem. Det kunne man ikke lovgive sig ud af, mente han, og beklagede at flugten var prisen for, at andre indvandrere blot hævede offentlige ydelser. Holger K. Nielsen (SF) mente, at problemet med at veluddannede flygtede snarere var et resultat af de sidste års debatter om indvandrere, som Venstre, konservative og Dansk Folkeparti har stået for. Han mente at et indvandrenævn som i Sverige var en vej ud af det problem, at selv om diskriminering er forbudt, så kan forbuddet kun håndhæves ved domstolene.
I dag foreslog finansminister Mogens Lykketoft at oprette en ombudsmand imod diskrimination. Han ville også have, at ikke blot de offentlige arbejdsgivere skulle formulere en etnisk ligestillingspolitik, men at også private underleverandører skulle have en offentliggjort politik. Ideen blev straks skudt ned af Venstre og Konservative. Ulla Tørnæs (V) sagde til DR, at problemet kun kan løses "med en holdningsændring", og at det var "arbejdsmarkedets parter, lønmodtagere og arbejdsgivere" der skulle sætte sig sammen og bearbejde deres medlemmer. Hun mener, at det især er fagbevægelsen, der har et problem: "For eksempel vrimler det jo ikke med tillidsfolk med anden etnisk baggrund."
Anonym ministerkritik
En - eller flere - socialdemokratiske ministre har anonymt overfor
Jyllands-Posten kritiseret statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for at
"føre sig for meget frem." Ministeren - eller ministrene - citeres for
at sige, at "Vælgerne stoler ikke på Poul. De tror ikke på hvad han
siger." Og han "blander sig formeget" i de enkelte ministres område. Han
skulle trække sig mere tilbage og koncentrer sig om det
udenrigspolitiske. Vedkommende kunne også tænke sig, at der blev
udnævnt en anden som leder af Socialdemokratiet til at markere partiets
holdninger.
Hele S-toppen holdt i dag møde i Roskilde for at diskutere den fremtidige strategi i partiet, men ovennævnte historie var det eneste, som pressen interesserede sig for. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen selv sagde, at anonym kritik "ligesom anonyme breve" uden afsender (sic!) var ikke noget han kunne forholde sig til. Hans dør var altid åben, hvis der var nogen i regeringen, der var utilfreds. Han affejede kritikken som et udtryk for "vinterkuller".
Til spørgsmålet om han blandede sig i for meget kom han til at sige i DR-TVA: "Jeg er statsminister i her i landet - og i udlandet". [Han fik det senere omformuleret mere korrekt i TV2 Nyhederne.]
HR: Standser 2 udvisninger
Højesteret tog i dag stilling til to udvisningssager, der betegnes som
værende principielle. I sommeren 1998 vedtog Folketinget en skærpelse af
udlændingeloven, der ligestille alle former for kriminalitet, når det
drejede sig om udvisning af udenlandske statsborgere. Tidligere var det
kun narkodomme, der automatisk medførte udvisning, selv om der var tale
om korte straffe. I dag var der tale om et væbnet røveri, begået af en
pakistansk mand, som var takseret til 2 1/2 års fængsel, foruden en
udvisning, af landsretten. Højesteret fandt, at da manden havde sine
forældre og søskende i landet, og iøvrigt ringe tilknytning til
Pakistan, at udvisningen ville være urimelig. I den anden sag var en
mand fra Somali idømt 60 dages fængsel for værtshusslagsmål. Det havde
landsretten også tillagt en udvisning. Hans tilknytning var, at han var
plejefar for sin brors børn. Forsvarsadvokaterne for de to bemærkede, at
der ikke i nogen af tilfældende var tale om ægtefælle eller egne børn.
Det har man ellers ment i retsvæsenet var det eneste, der betød, at man
havde fast tilknytning til Danmark.
Ekspert: Behøver ikke lukke station
En engelsk ekspert i togtrafik, professor Nigel Harris, har vurderet
projektforslagene for forbindelsen mellem den kommende metro-station og
den nuværende togstation Nørreport. Han finder, at det vil være muligt -
med mindre ændringer i projektet, at gennemføre dette uden at skulle
behøve at lukke stationen helt eller delvist i 2 år. Ørestadsselskaber,
der bygger Metroen, og DSB er stærkt uenige om hvordan en forbindelse
skal skabes, og hvem der skal bære generne. Metro-selskabet mener, at
passagererne sagtens kan leve med at halvdelen af togstammerne bliver
aflåst, inden de kører ind på Nørreport, mens DSB hellere vil lukke
stationen helt. DSB har foreslået et alternativt projekt, men det har
metroselskabet afvist til fordel for overhovedet ikke at forbinde
stationerne. Istedet henvises passagerrne til at krydse gaden oven på
jorden. (Den nuværende Nørreport ligger helt under gadeniveau - den
kommende metro ligger yderligere et niveau længere nede, under den
nuværende Israels Plads).
Oppositionens medlemmer af Trafikudvalget er immidlertid stærkt i tvivl om Nigel Harris overhovedet er ekspert. De har ikke været i stand til at finde referancer til hans arbejde. Arne Melchior (CD) mener, at rapporten er et bestillingsarbejde fra trafikministerens side.
[Rettelser]
[Denne nåede ikke med i fredags, men modtageren af De Gyldne Lauerbær
hedder altså Svend Åge Madsen. Vi beklager, at vi fik givet ham et
forkert efternavn p.g.a. ulæselige noter. Af samme årsag fik vi også i
fredags givet et forkert navn til den indiske sekt, som en international
eftersøgt dansker støttede. Sekten hedder Ananda Margo.]
Kriminalstatistikken sandfærdig?
Dansk Politi har i mange år kunnet fremvise høje opklaringsprocenter,
når det drejer sig om kriminalitet. Der er mange - angiveligt også inden
for politiets egne rækker, som har ment at statistikken var behæftet
med fejl, fordi den kun dækker et år (februar til januar). Forbrydelser,
der opklares senere bliver registrede som uopklarede - ligesom eventuelle
senere frifindelser er registrede som opklarede. Nu har Justitsministeriet
så lavet en analyse, der strækker sig over 5 år (1994 - 1998) for
forløbet i retssystemet af den kriminalitet, der blev begået i løbet
af 1994. Konklusionen er, at hvis der er tale om et typisk år (det er
foreløbig den eneste undersøgelse af sin art), så er der tale om at 10%
færre opklarede sager, end den officielle statistik siger. Det er ifølge
rapporten primært volds- og sædelighedsforbrydelser, hvor sigtelserne
senere frafaldes, og som gør statistikken "skæv".
Rapporten blev i dag offentliggjort på Justitsministeriets hjemmeside:
http://www.jm.dk/publikationer/opklaringsprocenter/[Der er nogle meget interessante bilag med statistik...]
Herresingle Peter Gade - Luo Vigang, Kina 17-14, 17-6 Damedouble Ra Kyung Min/Chung Jae Hee, Korea - Mette Schjoldager/Ann Lou Jørgensen ? (to sæt) =p Finaler =p Damesingle Camilla Martin - Kanako Yonekura, Japan 11-6, 11-6 Herresingle Peter Gade - Rashid Sidek, Malaysia 15-3, 15-1"Denmark take Singles Glory", som International Badminton Federation, IBF, udtrykte det i deres nyheder. De har netop i dag lanceret en ny hjemmeside på en ny adresse, der skulle give mere opdateret dækning af international badminton:
http://www.worldbadminton.net/[Den starter med en Flash-plugin, der tilsyneladende ikke vil stoppe (uanset platform). Men der er en lille henvisning "skip Intro movie" nedenunder, der bringer en "indenfor".]
(lørdag) Skovbakken - Viborg 32-30 (søndag) Ikast - DHG 42-23 FIF - Frederikshavn 29-19 Esbjerg - Kolding 17-22 Horsens - Brabrand 26-18Stillingen
Kampe V U T mål Point 1. Viborg 12 9 1 2 392-316 19 2. Ikast 12 8 2 2 362-280 18 3. FIF 12 8 1 3 344-312 17 4. Kolding 12 6 2 4 294-292 14 5. Horsens 11 6 1 4 286-272 13 6. Skovbakken 11 6 1 4 285-284 13 7. Randers 11 5 2 4 301-299 12 8. Frederikshavn 12 4 3 5 310-310 11 9. Brabrand 12 5 1 6 285-302 11 10. GOG 11 2 2 7 259-270 6 11. Esbjerg 12 3 0 9 263-314 6 12. DHG 12 0 0 12 255-385 0
Vejret
Lørdag solrigt, men temperaturer omkring frysepunktet. Temperaturen steg
søndag, men det var overskyet. I dag mandag igen solrigt, men med nogen
blæst - nogen steder vindststød af stormstyrke. Temperaturer op til
mellem 7 og 9 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,3556 DKK, 1GBP 12,0380 DKK, 1DEM* 3,8056 DKK 100JPY 6,9993 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD (1) 4,8415 DKK 1FRF* 1,1347 DKK, 1CHF 4,6136 DKK, 1CAD 5,0699 DKK 1IEP* 9,4508 DKK, 1NLG* 3,3775 DKK, 1EUR (4) 7,4431 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD (1) 3,7870 DKK, 1SEK 0,8691 DKK 10BEF* 1,8451 DKK, 1NOK 0,9205 DKK, 100ISK 10,18 DKK 100GRD 2,250 DKK, 1FIM* 1,2518 DKK, 1ZAR (2) 1,1932 DKK 100PTE* 3,713 DKK, 1SGD (2) 4,3461 DKK, 10THB (3) 1,951 DKK 1HKD (2) 0,9345 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.
Obligationsrenter: 7,010% -0,040 (6% - 2029), 5,810% -0,070 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,890% 5,650% Aktieindex: 785,88 +7,31 KFX (mest omsatte aktier): 256,24 -0,16 Pr. 30/12: 774,66 255,69