Onsdag, 12. januar 2000 24:06 (DNT)


Flertal for navigationsskole

En deputation fra Ærø var i dag hos Folketingets trafikudvalg for at tale for en bevarelse af Marstal Navigationsskole. I en rapport fra Søfartsstyrelsen, der kom før jul, foreslås at skolen nedlægges og uddannelsesaktiviteterne koncentreres i Svendborg, Frederikshavn og Esbjerg. Det fik lokale politikere og borgere at reagere skarpt, fordi skolen er den eneste større institution på øen. Desuden har den ifølge lokale politikere afgørende betydning, fordi mange søfolk vælger at bosætte sig på Ærø mens de er ude at rejse. Øboernes argumenter gik lige hjem hos udvalgets politikere, og efter mødet var der et massivt flertal udenom regeringen for at videreføre skolen. Beboerne har dog ikke aflyst en stor protestmarch til København på fredag, hvor hver 3. ærøbo vil deltage.

Søfartsstyrelsens forslag er ikke uden støtter. Danmarks Rederiforening holdt i dag møde med uddannelseudvalgene fra maskinmestrene og navigatørerne har i dag holdt et møde om sagen. Bagefter udtalte underdirektør i Danmarks Rederiforening, Hans Christian Springborg til TV2/Fyn at det er en god ide at lukke skolen i Marstal. Han siger: "Vi kan frygte, at specielt unge ansøgere til uddannelsen vil fravælge den igen, hvis de risikerer at skulle til Ærø."



Dankortmisbrug stiger

Misbruget af Dankort er steget kraftig på det seneste, erkender Finansrådet, der er bankbranchens organisation. De er udelukkende på internettet det sker, og årsagen er ifølge branchen selv, at en stor del af de eksisterende dankort-terminaler udskriver kortnummer og udløbsdato på kvitteringer. Det er de to eneste oplysninger, som man skal have for at kunne handle på internettet. Derfor opfordrer finansrådet dankortbrugere til altid at tage kvitteringer med sig og altid kontrollere kontoudtog. Finder man overførsler, man ikke vil kendes ved, skal man henvende sig i sin bank - så vil beløbet bliver ført tilbage.



1/2 mill. i bøde

3 forhenværende ejere af et fiskeeksportfirma i Thyborøn skal betale 1/2 mill. kr. bøde. Det besluttede Vestre Landsret i dag. 3 solgte i 1990 firmaet til en senere velkendt selskabstømmer. Prisen var 1 mill. kr. over egenkapitalen - og køberen brugte selskabets værdier til at finansiere købet med. Derefter lod man det gå konkurs, og undlod at betale den skat, firmaet skyldte. Det er endnu en af den lang række sager, som myndighederne har rejst mod sælgerne af de selskaber, som selskabstømmerne brugte til at snyde staten for flere hundrede millioner.



Priskrig på varemærker?

Varehuskæden Bilka har efter egen mening indgået en aftale, der vil betyde omfattende ændringer på det danske marked for sportsartikler. Bilka har indgået en forhandleraftale med sportsfirmaet Nike, der gør det muligt for Bilka at sælge Nike-produkter, men til lavere priser end de vejledende udsalgspriser. I princippet er der fri konkurrence på det danske marked, og brugen af bindende "vejledende" udsalgspriser er forbudt - men talrige undersøgelser peger på, at især mærkevarer holde et prisniveau, der er betydeligt højere end andre Europæiske lande. Det er derfor vanskeligt - oftest umuligt - for lavpriskæder som Bilka og OBS (FDBs varehuskæde) at få kendte varemærker, heller ikke via rettens vej. En aftale er også på vej mellem Bilka og det tyske firma Adidas. OBS er også på vej med aftale med de 2 mærkevareproducenter.



Politi-folk sigtes

To politifolk fra Slagelse vil blive sigtet for ulovlig anmeldelse. De meddelte med få dages mellemrum, at de var blevet udsat for henholdvis anonyme trusler og et skudattentat i hjemmet. Nærmere undersøgelser har immidlertid fået statsadvokaten til at rejse sigtelserne. Der forlyder intet om en mulig årsag til, at politifolkene skulle have indgivet falske anmeldelser.



Cavling-prisen 2000

Det blev 3 journalister fra JyllandsPosten, der i år har fået tildelt den prestigefyldte Cavling-pris. Det drejer sig om Erik Eisenberg, Søren Funch og Jens Chr. Hansen. Alle 3 har bidraget til artikler, som afslørede at Den Danske Bank var bevidst om problemerne i Hafnia, da den forestod en aktieudstedelse. Artiklerne var medvirkende til, at en række aktionærer med succes har stævnet Den Danske Bank.



Ingen epidemi

Ifølge en redegørelse fra Statens Seruminstitut i dag er der endnu ikke tale om influenza-epidemi i Danmark. Antallet af de rapporterede tilfælde at lægekonsultationer med forkølelsessymptomer holder samme niveau som i sidste uge af december. Andre lande - f.eks. Storbritannien og de andre nordiske lande - har været meget plaget af den såkaldte sydney-variant af influenza. Statens Seruminstitut oplyser også, at der stadig er tid til at få en vaccination, hvis man ønsker det, og at der er vaccine nok i Danmark.

[Normal vaccineres ældre mennesker, der er særligt udsatte, men i de senere år har en række store erhvervsvirksomheder tilbudt medarbejderne gratis vaccination også.]



Ny teaterdirektør

Ålborg Teater præsenterede i dag den nye direktør. Det bliver norskfødte Geir Sveaass, der i dag leder instruktørlinien på Den kgl. Teaterskole. Den nuværende direktør, Malene Schwartz, har ønsket at vende tilbage til København, når hendes kontrakt udløber - om 1 1/2 år. Teaterets bestyrelse har ønsket at melde direktørskiftet ud så tidligt som muligt, og formanden for bestyrelsen lagde desuden vægt på, at teaterdirektøren skulle være udøvende kunstner. Det administrative arbejde havde man dygtige ansatte til at tage sig af.


DilleSport


HÅNDBOLD: K-Ligaen

(onsdag)        Randers - Esbjerg          30-20
                Viborg - Horsens           24-23
                Brabrand - GOG             27-20
                Kolding - Ikast            22-35
                Frederikshavn - Skovbakken 19-23



Vejret

I Nord og Midtjylland en del regn i dag, i resten af landet skyet - De sydøstligste egne fik også lidt sol tidligt på dagen. Temperaturer 3 - 7 grader i Jylland, 3 - 4 grader i resten af landet.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,2082 DKK,   1GBP     11,8801 DKK,   1DEM*     3,8068 DKK
100JPY     6,8250 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD (1)  4,7321 DKK
1FRF*      1,1350 DKK,   1CHF      4,6230 DKK,   1CAD      4,9544 DKK
1IEP*      9,4537 DKK,   1NLG*     3,3786 DKK,   1EUR (4)  7,4454 DKK
100ESP*    4,475  DKK,   1NZD (1)  3,7349 DKK,   1SEK      0,8586 DKK
10BEF*     1,8457 DKK,   1NOK      0,9042 DKK,   100ISK   10,09   DKK  
100GRD     2,250  DKK,   1FIM*     1,2522 DKK,   1ZAR (2)  1,1906 DKK
100PTE*    3,714  DKK,   1SGD (2)  4,3323 DKK,   10THB (3) 1,940  DKK
1HKD (2)   0,9293 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

(4) Valuta markeret med * indgår i EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,980% +0,010 (6% - 2029), 5,820% +0,070 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,890%                     5,650%
Aktieindex: 780,73 -0,55   KFX (mest omsatte aktier): 257,89 +1,26
Pr. 30/12:  774,66                                    255,69