Vanrøgt på plejehjem
Ord som "uacceptabelt", "ydmygende" og "et menneskesyn, uforenligt
med pleje og omsorg", anvendes om forholde på plejecenteret "Birkebo" i
Odder. Det er embedslægen i Århus, Kate Runge, der ifølge Jyllands-Posten
søndag har skrevet en rystende rapport over, hvordan ældre blev
tvangsmedicineret - man brugte også afdøde patienters medicin - og hvis
der "kun" var tisset i en ble, kunne den vendes og bruges igen. Vanrøgten
er for længst bragt til ophør og den ansvarlige plejeleder bortvist,
men Odder Kommune har hemmeligholdt forholdene. Ifølge Kate Runge er
der immidlertid ikke tale om noget enkeltstående tilfælde. Hun har set
mange plejehjem, der "ligner noget fra Rumænien". Kun i Københavns
Kommune og Århus Amt fører embedslægen stadig tilsyn med forholdene
på plejehjemmet. I den øvrige del af landet retter man sig efter en
folketingsbeslutning fra 1991, der afskaffede embedslægernes pligt til
at undersøge forholdene. Nu vil både sundhedsminister Carsten Koch (S) og
socialminister Karen Jespersen (S) se på at få tilsynet genindført på en
eller anden måde - kraftigt tilskyndet hertil af et flertal af partierne.
Færre får hjemmehjælp
Heller ikke ældre, der stadig bor i egen bolig, har haft nogen glæde af
udviklingen i samfundet. En ny statistik fra Danmarks Statistik viser,
at selv om der bliver flere og flere ældre, så er det stadig færre af
dem, der modtager hjemmehjælp. Antallet af personer, der fik hjemmehjælp
faldt med 6.000 i år. Det er især personer over 80, der får frataget
hjemmehjælpen, skriver Jyllands-Posten. Her var der 2.765 færre modtagere
- mens der kom 2.000 flere i aldersgruppen. Kommunernes Landsforening
siger, at talene er et udtryk for, at man omfordeler støtten fra dem,
der kan selv til dem, der har et ekstra plejebehov. Formanden for KLs
socialudvalg, Vagn Ry Nielsen (S), erkender, at man nu er ved at nå
grænsen for, hvad der kan skæres i den praktiske hjemmehjælp.
Flere militær-straffe
Endnu to tidligere kontraktansatte i Danmarks Internationale Brigade,
DIB, fik i dag dom for at have brudt kontrakten ved indkaldelsen til
Kosova-operationen i sommers. Ved retten i Hillerød fik de to hver
10 dages hæfte - den ene dog gjort betinget. Straffene var meget
mildere end de 6, der i sidste uge faldt i Varde. De fik op til 40
dages betinget. Dommeren i Hillerød var enig med kollegaen om, at den
militære straffelov dækkede forseelsen, men han mente ikke at DIB var en
skærpende omstændighed. Derfor blev dommen svarende til at udblive fra
værnepligtstjeneste. Hærens Konstabel- og Korporalforening, der er de
dømtes faglige repræsentation, mener stadig at dommene er for hårde,
og henholder til at DIB-kontrakter skal behandles som almindelige
civile ansættelskontrakter, dvs. med bøde og eventuel erstatning -
ikke fængselsstraf.
Den betingede dom i dag skyldes den tidligere soldats familieforhold. Han havde fået en ny kæreste, der truede med at slå op, hvis han rejste afsted.
R: Maskeforbud på vej
Regeringspartiet de radikale har opgivet modstanden mod maskeforbud som
et princip-punkt. Ifølge Elisabeth Arnold (R) vil partiet ikke fortsat
stå fast mod sin modstand, hvis det kan sprænge regeringen. Derfor
regner hun med, at regeringen i den første uge af januar kommer med et
lovforslag. Et maskeforbud er et ønske fra politiet. Hvis lovforslaget
følger anbefalingerne fra Rigspolitiet, så bliver der tale om et totalt
forbud på at bære nogen form for maskering, hvis man har til sinds at
begå kriminalitet. Det gælder ikke blot elefanthuer, men også falsk skæg,
briller, halstørklæder etc.
ISS køber stort ind
Det danske rengøringsselskab ISS fortsætter sin internationale
ekspansion. Seneste opkøb er det britiske Blue Ribbon, med 3000
medarbejdere og en årsomsætning på 180 mill. kr. Foreløbig har ISS købt
32 selskaber i år, med ialt 72.236 ansatte og omsætning for 7,4 mia. kr.
om året. Den største handen var Abilis i Holland, der alene har en
omsætning på 5,2 mia. kr.
Herresingle Tomas Johansson, SWE - Irwansyah, INA 15-13, 15-11 Damesingle Zeng Yaqiong, CHN - Kelly Morgan, WAL 10-13, 11-6, 11-7 Herredouble Ricky A. Subagdja/Denny Kantono, INA - 15-12, 5-15, 15-13 Michael Søgaard/Jim LaugesenAftenkampe
Herresingle Poul Erik Høyer -Ardy Wiranata, USA 15-12, 15-11 Herredouble Santoso Sugiharjo/Ade Lukas, INA - 15-8, 15-4 Martin Lundgaard/Lars Paaske, Danmark Herresingle Peter Gade - Irwansyah, INA 15-7, 17-14DilleSport Special dækker Copenhagen Masters på adressen:
http://www.dillesport.dk/(Hvis den omdirigering fejler, er den direkte adresse)
http://mille.blanet.dk/www/nyheder/sportspc/
(søndag) Viborg - Randers 23-30 Ikast - Holdbæk 40-17
Finale
(mandag) Ikast - Randers 26-24En særdeles jævnbyrdig kamp, hvor begge holdt førte i perioder. Kampen blev spillet i Randers.
HÅNDBOLD: 5-nationers turnering
Danmark deltog i går og i dag i en 5-nationers turnering for M-landshold
i Schweiz.
(søndag) Danmark - Østrig 23-24 Danmark - Tjekkiet (ikke oplyst, men Tjekkiet vandt) (mandag) Danmark - Sydkorea 31-17 Schweiz - Danmark 21-18Danmark blev nr. 3 i turneringen med 4 point. Tjekkiet vandt med 5 point
Vejret
Som ventet en regnfuld jul. 2. juledag startede med lidt sne nogle
steder. I dag nogen sol især i de vestlige egne. Temperaturer 1 til 6
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,3435 DKK, 1GBP 11,8534 DKK, 1DEM* 3,8042 DKK 100JPY 7,1618 DKK, 100ITL* 0,3843 DKK, 1AUD (1) 4,7418 DKK 1FRF* 1,1343 DKK, 1CHF 4,6358 DKK, 1CAD 4,9952 DKK 1IEP* 9,4474 DKK, 1NLG* 3,3763 DKK, 1EUR (4) 7,4404 DKK 100ESP* 4,472 DKK, 1NZD (1) 3,8048 DKK, 1SEK 0,8686 DKK 10BEF* 1,8444 DKK, 1NOK 0,9182 DKK, 100ISK 10,19 DKK 100GRD 2,249 DKK, 1FIM* 1,2514 DKK, 1ZAR (2) 1,1991 DKK 100PTE* 3,711 DKK, 1SGD (2) 4,4162 DKK, 10THB (3) 1,988 DKK 1HKD (2) 0,9490 DKK(1) AUD og NZD er fra torsdag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,870% -0,020 (6% - 2029), 5,570% -0,010 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 765,15 +4,43 KFX (mest omsatte aktier): 251,03 +1,25 Pr. 30/12: 637,52 219,34