Onsdag, 15. December 1999 24:38 (DNT)


Ulovlig aflytning

Hjørring Politi blev ved Retten i Hjørring i går dømt for, at have foretaget ulovlig aflytning af en mistænkt. En række pyromanbrande har de sidste 4 år hærget området omkring Hjørring, og det lokale politi fattede mistanke til en 34-årig mand tidligere i år. 2 betjente satte sig for at finde ud af, hvor den 34-årige færdes, og under dække af, at hans bil var blevet set i forbindelse med et trafikuheld fik de bilen til "tekniske undersøgelser" på stationen. Her monterede de istedet en satelitsender i bilen. Da bilen blev solgt kort tid efter forsvandt senderen ved et indbrud i bilen. Ifølge den 34-åriges advokat, Olav Pedersen, Hirtshals, fik han tilsendt anonymt en kopi af en intern instruks om overvågningen. Advokaten siger også, at senderen hurtigt ophørte med atvirke, fordi politiet havde glemt at forbinde den til bilbatteriet. Retten fandt, at der var tale om en aktivitet, der mindede om rumaflytning, og politiet havde ikke sikret sig dommerkendelse.

Det er nu op til justitsministeriet at afgøre, om hvilke konsekvenser dommen vil få for de ansvarlige i Hjørring Politi.



Fik ikke million-erstatning

Den danske skuespiller, Annemette Sørensen, fik ikke rettens ord for, at hun blev uretfærdigt behandlet i starten af maj 1997 af New Yorks politi. Som det blev kendt verden over [ihvertfald i USA og Danmark] stillede hun en barnevogn med sin få måneder gamle datter Liv udenfor en restaurant på 2. Avenue, mens hun satte sig med barnets amerikanske fader inde i restauranten med en drink. Det blev anmeldt af andre til politiet, der arresterede den danske kvinde og anklagede hende for vanrøgt af barnet. Hun blev anbragt i fængsel, og Liv blev frataget hende i 4 døgn, og sat i familiepleje. Efterfølgende har Annemette Sørensen via en amerikansk sagfører sagsøgt byen New Yorks myndigheder for uretmæssig arrestation, og krævet 140 mill. danske kr. i erstatning. Retten fandt imidlertid, at arrestationen var berrettiget, og hun fik kun delvist ret i, at politiet burde havde lade hende komme i kontakt med det danske konsultat. Det fik hun tilkendt 470.000 kr. for - men den dom har New Yorks forsvarer anket på stedet.



SAS køber 10 fly

Selv om regnskabsresultaterne ikke har været overvældende i luftfartsselskabet SAS, har ledelsen nu besluttet at investere i flere fly. Man har derfor bestilt 10 nye Airbus fly. 6 er af typen A340 til 380 passagerer mens resten er A330 med plads til 334. Samtidig ombygger man 14 Boing 767, så der kan være flere passagerer i. Investeringen i de nye fly er af størelsesordenen 10 mia. kr., og selskabet venter, at man kan opnå en lavere omkostning pr. flysæde med den større kapaciet.



Toprådgiver skifter job

Statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) personlige rådgiver, sekretariatschef Peter Mogensen, fratræder sin stilling med udgangen af januar for at tiltræde en stilling i den danske afdeling af firmaet Andersen Consulting. Fratræden har vakt en del opsigt, fordi Peter Mogensen regnes for en af de mest indflydelsesrige embedsmænd i ministerierne, og han er samtidig et fremtrædende medlem i Socialdemokratiet. Han udnævnelse til sekretariatschef fik diskussionen om politiske udnævnelser til blusse op, men statsministeren har afvist, at der lå politiske motiver bag. I forbindelse med dagens nyheder, har der været tale om, at årsagen til jobskiftet skulle være en personlig uoverenstemmelse mellem Peter Mogensen og Poul Nyrup Rasmussen om håndteringen af oplysningen om, at statsministerens far havde været medlem af det danske naziparti i starten af 2. verdenskrig. Det afvises dog officielt.


DilleSport


HÅNDBOLD: Ligaen Mænd

(onsdag)       Kolding - Vrold        35-25
               GOG - Viborg           24-22
               Esbjerg - Helsinge     25-30



ISHOCKEY: Landskamp

Dansk Ishockey Union fejrer i disse dage 50 års jubilæum. Højdepunktet var en venskabskamp mod Canada, der blev spillet i Rødovre i aftes:
               Danmark - Canada        1-2
Holdene mødtes første gang for 50 år siden i Stockholm, og dengang vandt Canada med 47-0! [Syvogfyrre - nul]



Vejret

Overskyet over det meste af landet, en del sol i Midt- og Vestjylland. Snebyger i øst. Temperaturer -3 til 1 grads varme, dog op til 3 på Bornholm.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,4114 DKK,   1GBP     11,9164 DKK,   1DEM*     3,8049 DKK
100JPY     7,1618 DKK,   100ITL*   0,3843 DKK,   1AUD (1)  4,6909 DKK
1FRF*      1,1345 DKK,   1CHF      4,6511 DKK,   1CAD      4,9928 DKK
1IEP*      9,4491 DKK,   1NLG*     3,3769 DKK,   1EUR (4)  7,4418 DKK
100ESP*    4,473  DKK,   1NZD (1)  3,6588 DKK,   1SEK      0,8639 DKK
10BEF*     1,8448 DKK,   1NOK      0,9171 DKK,   100ISK   10,16   DKK  
100GRD     2,256  DKK,   1FIM*     1,2516 DKK,   1ZAR (2)  1,2055 DKK
100PTE*    3,712  DKK,   1SGD (2)  4,4025 DKK,   10THB (3) 1,919  DKK
1HKD (2)   0,9499 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,770% +0,020 (6% - 2029), 5,390% +0,050 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 779,43 +3,35   KFX (mest omsatte aktier): 254,60 -1,73
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34