Orkan: Stormflod anerkendes
Stormflodsrådet anerkendte i dag, at bestemte områder langs den
sønderjyske del af vestkysten, i fredags blev ramt af stormflod. Det
gælder specifikt vadehavet, vadehavsøerne og den sydlige del af
Ringkøbing Fjord. Anerkendelsen betyder, at beboere i området
kan få dækket stormflodsskader, der ikke dækkes af de almindelige
forsikringer. Stormflodsskader dækkes ikke af forsikringsselskaberne
normale forsikringer, så efter omfattende skader i 80'erne vedtog
Folketinget en særlig stormflodsfond, som alle brandforsikringer betaler
afgift til. Fonden har p.t. en kapital på 260 mill. kr.
Helhedsskole - nej tak!
Som led i finanslovsforhandlingerne fik CD sat et beløb på 350 mill. kr.
af til forsøg med at lave enhedsskoler i Danmark. Enhedsskoler er en
sammensmeltning af skole og de kommunale fritidsordninger, og ideen er
at lade grænserne mellem leg og undervisning blive mere flydende. Men nu
er ideen løbet ind i skepsis hos to borgerlige partier, Venstre og
Kristeligt Folkeparti. Tove Videbæk (Krf) mener, at enhedsskoler
fratager forældrene muligheden for være med i valget af deres børns
fritidsinteresser - den lyder som en ide, undfanget i 70'erne, hvor der
var "socialistiske pædagoger". Formanden for Børnerådet, Per Schultz
Jørgensen derimod frygter, at mange kommuner vil lade sig friste til at
spare penge på skoleområdet. Undervisningsminister Margrethe Vestager
(R) understreger overfor V og Krf, at der er tale om "Helhedskole" ikke
"Heldagsskole", og at hun er opmærksom på eventuelle problemer i
kommunerne, når hun mødes med Kommunernes Landsforening, lærere og
pædagoer om kort til at aftale hvordan pengene skal fordeles.
Udvises efter 21 år
En 35-årg chilensk statsborger, der boet 21 år i Danmark, blev i
dag i Højesteret dømt til udvisning, oveni den straf på 5 måneders
fængsel, som han fik for en række mindre tilfælde af narkohandel. Han
er tidligere straffet også for et bankrøveri. Han er dansk gift, og har
den nære familie i Danmark, men et flertal på 3 ud af 5 dommere mente
ikke, at det var en formildende omstændighed, og benyttede den særlige
pusherlovs muligheder for udvisning af udlændinge selv efter forholdsvis
korte straffe.
2-årig forsvundet et døgn
Lørdag formiddag legede en 2-årig pige på legepladsen i Frederiksberg
Centeret. Ved siden af sad hendes mor og fik sig en kop kaffe. På et
tidspunkt henvendte en ca. 35-årig mand sig til kvinden, og spurgte hende ud
om datteren. Umiddelbart efter var pigen væk! Der blev omgående slået af
alarm, men på trods af omhyggelig eftersøgning i og omkring
indkøbscenteret fandt man ikke noget spor af pigen. Men godt et døgn
senere så vidner en bil standse i nærheden af Enghave Station nogle
kilometer væk, og en lille pige blive sat af. Det viste sig at være den
forsvundne pige. Lægeundersøgelser viste, at hun ikke har lidt overlast,
men hun var iklædt noget nyt overtøj. Udover hendes gamle overtøj,
savner man også en dukke. Begge dele er blevet efterlyst, og politiet
har bedt offentligheden om hjælp til at løse mysteriet.
Foreløbig er sagen så usædvanlig, at man fra politiets side ikke engang tør gætte på, hvad der er foregået.
Gemte mandens lig under terrasse
En mordsigtet 35-årig kvinde fra Fyn har muligvis flere mord på
samvittigheden. Hun var blev sigtet i forbindelse med et rovmord mod en
ældre pensionist, sammen med en mandlig bekendt. Under efterforskningen
ville politiet tale med kvindens handicappede mand - men opdagede at
ingen havde set ham i to år. Derimod kom politiet i forbindelse med en
mandlig bekendt, der havde hjulpet kvinden med at anlægge ny indkørsel
og terrasse. Det fik politiet til at fjerne fliserne og grave. Og i
sidste uge fandt man liget af den forsvundne ægtemand, der var blevet
kvalt.
Sealand-køb godkendt
Verdens største container-selskab blev i dag en realitet, da de
amerikanske monopolmyndigheder godkendt A. P. Møllers køb af det
amerikanske Sealand-selskab. Sealand lægges sammen med A. P. Møllers
eget containerselskab under navnet Maersk Sealand. Det samlede selskab
råder over 550.000 containere og 250 skibe. Sammenlægningen vil koste
3.000 arbejdspladser, fortrinsvis i Nordamerika. A.P. Møller har betalt
5,8 mia. kr., og det er dermed den største danske opkøb i udlandet
nogensinde.
Demonstration opløst i København
En lovlig anmeldt demonstration foran den amerikanske ambassade i
København blev opløst af politiet sent på eftermiddagen, da den
udviklede sig. 25 deltagere blev anholdt. De fleste blev løsladt igen,
men 6 sigtes for vold og brandsstiftelse. Demonstrationen var en protest
mod dødsdommen over den sorte amerikanske journalist Mumia Abu-Jamal, men
undervejs fra Trianglen til ambassaden begyndte nogle at kaste med
brosten og flere satte sig på kørebanen og derved blokerede
myldretidstrafikken. Deltagerne i demonstrationen har overfor Ritzaus
Bureau sagt, at stenkastene skete, efter an en af politiets
mandskabsvogne med stor fart kørte ind i demonstrationstoget.
Krone Taxa indstiller driften!
Danmarks uden tvivl mest populære taxa-selskab, Krone Taxa, kørte i går
for sidste gang. Dermed stopper også Danmarks mest sete programmer i år.
I efteråret har i gennemsnit 1,4 mill. mennesker fulgt serien hver søndag
aften. Kun udsendelsen af Olsenbandens Sidste Bedrifter 1. januar har haft
flere seere, nemlig 1,6 mill. Taxa-serien stopper, fordi forfatterne
simpelt ikke mener de kan finde på flere historier. Serien har kørt i
5 sæsoner.
[Et lettere omskrevet logo for Krone Taxa har i år været en central del af TeleDanmarks ISDN-kampagner.]
Danmark Frankrig Tjekkiet HollandIkke just nogen let gruppe!
Hvis man vil have fat i nogle af de ialt 14.800 billetter reserveret til danske tilskuere kan man henvende sig til sit rejsebureau - eller deltage i DBU's lodtrækning, der foregår via internettet. Tilmelding pr. e-post. Nærmere oplysninger:
http://www.dbu.dk/dbu/plsql/pubnews.displayItem?p_news_id=575
HÅNDBOLD: K-VM 1999
Tillykke til Norge, der i går blev verdensmestre.
Lørdag
5.-7. plads Danmark - Makedonien 30-25 1/2-finaler Norge - Østrig 30-18 Rumænien - Frankrig 17-18
Søndag
5./6. plads Ungarn - Danmark 35-27Danmark lavede ikke nogen stor indsats i denne kamp, der ikke fik nogen betydning for nogen af holdene.
3./4. plads Østrig - Rumænien 31-28 (omkamp) Finale Norge - Frankrig 25-24 (2. omkamp)En yderst dramatisk kamp med 18-18 efter ordinær spilletid, 21-21 efter 1. omkamp. Frankrig var absolut et frisk pust i denne turnering, selv om det måske kun er et halvt klubhold (fra byen Metz), som tidligere landsholdsspiller Anja Andersen mente i DR-TV Sporten. De var ikke så rutinerede og teknisk dygtige, som man er vandt til, men de var utroligt hurtige og utrættelige til at stjæle bolde. Og de gav aldrig op. Danmarks lave placering var ikke blot et resultat af et lidt urutineret, ungt dansk hold, men også at der er flere dygtige landshold i verden end f.eks. tidligere i 90'erne.
Men tillykke til Norge, der virkelig har slidt for at få deres første VM efter så mange gange at have været i finalen.
(lørdag) Vadum - Kolding 27-19 FIF - Tvis 28-35 (søndag) Helsinge - Roar 22-23
Vejret
Lørdag og søndag en del regn over hele landet, med sne og sludbyger i den
nordvestlige del af landet. I dag 0 - 6 graders varme med enkelte byger.
Finansmarkederne
1USD 7,3354 DKK, 1GBP 11,8969 DKK, 1DEM* 3,8042 DKK 100JPY 7,1665 DKK, 100ITL* 0,3843 DKK, 1AUD (1) 4,6472 DKK 1FRF* 1,1343 DKK, 1CHF 4,6543 DKK, 1CAD 4,9672 DKK 1IEP* 9,4472 DKK, 1NLG* 3,3763 DKK, 1EUR (4) 7,4403 DKK 100ESP* 4,472 DKK, 1NZD (1) 3,6956 DKK, 1SEK 0,8690 DKK 10BEF* 1,8444 DKK, 1NOK 0,9175 DKK, 100ISK 10,11 DKK 100GRD 2,262 DKK, 1FIM* 1,2514 DKK, 1ZAR (2) 1,1829 DKK 100PTE* 3,3711 DKK, 1SGD (2) 4,3355 DKK, 10THB (3) 1,893 DKK 1HKD (2) 0,9357 DKK(1) AUD og NZD er fra torsdag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
1USD 7,3491 DKK, 1GBP 11,9285 DKK, 1DEM* 3,8045 DKK 100JPY 7,1638 DKK, 100ITL* 0,3843 DKK, 1AUD (1) 4,6575 DKK 1FRF* 1,1344 DKK, 1CHF 4,6474 DKK, 1CAD 4,9733 DKK 1IEP* 9,4481 DKK, 1NLG* 3,3766 DKK, 1EUR (4) 7,4410 DKK 100ESP* 4,472 DKK, 1NZD (1) 3,6753 DKK, 1SEK 0,8670 DKK 10BEF* 1,8446 DKK, 1NOK 0,9175 DKK, 100ISK 10,12 DKK 100GRD 2,258 DKK, 1FIM* 1,2515 DKK, 1ZAR (2) 1,1939 DKK 100PTE* 3,3712 DKK, 1SGD (2) 4,3728 DKK, 10THB (3) 1,909 DKK 1HKD (2) 0,9436 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,760% uændr. (6% - 2029), 5,390% +0,010 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 771,70 +1,65 KFX (mest omsatte aktier): 255,04 +1,79 Pr. 30/12: 637,52 219,34
KFX-indexet satte ny rekort torsdag. Den tidligere rekord, på 253,02, var fra 15. juli 1998.
Obligationsrenter: 6,760% uændr. (6% - 2029), 5,360% -0,030 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 778,00 +6,30 KFX (mest omsatte aktier): 257,34 +2,30 Pr. 30/12: 637,52 219,34
Tjae - rekorden fortsætter jo...