Alle færgeruter til og fra det sydlige Danmark ophørte i løbet af eftermiddagen, og kl. 18 lukkede Storebæltsbroen helt for trafik. Der havde allerede været forbud mod bil med campingvogne og lastbiler. Også den nye Lillebæltsbro er lukket, efter at flere lastbiler var væltet. Svendborgsundbroen lukkede, da en lastbil var væltet ude på broen. Det samme skete på broen over Vejle Fjord.
Flere steder i landet er hundreder af togpassagere strandet i tog og på stationer. Tidligere på dagen var 1.000 passagere opholdt i 3 tog i Storebæltstunnellen, men det skyldes problemer med et godstog, der var gået i stå lige uden for tunnellen. Ifølge DSB havde det ikke direkte med uvejret at gøre. Her til aften er der flere hundrede passagerer, der må overnatte ekstraordinært i Nyborg. På Sjælland er flere interregionaltog stoppet, fordi kørestrømmen er forsvundet. Togene må undsættes ved hjælp af diesellokomotiver.
Dødstallet som følge af orkanen nåede op til 4 i aften: 2 bilister, en kvinde og en mand, er blevet dræbt ved at køre ind i væltede træer, en kvinde blev dræbt af et hustag, der faldt ned. Endelig blev en tysk kvinde på en dansk campingplads dræbt, da en campingvogn væltede.
Orkanen ramte også Københavnsområdet med fuld styrke ved aftenstide, og politiet udsendte opfordring til alle om at blive inden døre. Hverken tog eller busser kørte i adskillige timer. Alarmcentralen bad også folk om kun at ringe, hvis der var personskader. Stilladser, julepynt, træer og tagsten væltede ned overalt i byen. Gadelys gik ud og elektriske ledninger faldt ned. På et tidspunkt var 20% uden strøm syd for en linie fra Korsør til København. Et par boligblokke i København er blevet evakueret, efter at tagene de pågældene steder er begyndt at blæse af.
[Strømmen her på Husumvej begyndte at blinke ved 20-tiden, og derfor lukkede vi blanet.dk ned, da vi kan risikere tab af internettet hele weekenden, hvis der sker en pludselig strømafbrydelse. Stormen er løjet noget af nu (midnat), og strømmen er stabil. Men gadelyset virker stadig ikke.]
Orkanen er den værste i dette århundrede. Der er målt rekordvindsstyrker over hele landet. Dog regner meteorologerne med, at vinden vil lægge sig i løbet af natten.
[DR Online har sat en webside op i forbindelse med internet-udgaven af nyhederne:
http://www.dr.dk/nyheder/Klik på henvisning øverst til højre, "Orkan over Danmark".]
Nyrup: Min far var nazist!
En stærkt følelsladet statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) fortalte i
morges på TV2's Go' Morgen Danmark, at hans far i 1942 havde meldt sig
ind i nazistpartiet. Det var Frank Aaen, Enhedslisten, der for 3 uger
siden henvendte sig privat til statsministeren med oplysningerne om, at
hans far, Olaf Nyrup Rasmussen, var fundet i et medlemskartotek fra det
danske nazi-parti. Enhedslisten er igang med historiske undersøgelser om
dansk erhvervslivs forhold til tyskerne under besættelsen. "Den viden
synes jeg ikke, jeg kunne sidde inde med." sagde han som begrundelse
for, at han fortalte det. Han har godt vist, at faderen arbejdede i
Tyskland, men det var der mange arbejdsløse i Danmark, der fik besked
på at søge arbejde dernede.
Fra alle sider har statsministeren i dag fået ros for sin handling. Alle mener, at det er en privatsag, der kun vedrører hans fader, og at det ikke vil få nogensomhelst virkning på statsministerens rolle. Oluf Nyrup Rasmussen, der døde i 1993, står i den gamle medlemsliste opført som indtrådt 9. april 1941, 2 år før Poul Nyrup Rasmussen blev født.
Århundredets: ?
[Det kommende årskifte benyttes også til at udnævnte alt muligt
"årtiets", "århundredets" og "årtusindets". Vi vil bringe et - lille
- udvalg her.]
Århundredets: bil
Dansk motorjournalister havde lavet en liste over alle bilmodellerne i
dette århundrede, og bad publikum til en stor biludstilling stemme på
hvilken model, der har betydet mest for Danmark. Resultatet blev
offentliggjort i går, og det var ikke overraskende. Folkevognen, kendt
under sine mange øgenavne: Asfaltboblen, Den nedgroede tånejl, Den
gravide rulleskøjte, o.s.v. Hver 4. stemme gik til den. Der var langt
ned til nr. 2, Volvo Amazone (10%) og Morris Mascot (9%).
Århundrets: Erhvervsmænd
Det er Børsens Guld Nummeret, der har udpeget dem. Og der kan ikke siges
så meget imod det valg: Arnold Peter Møller (A.P. Møller) og sønnen,
Mærsk Mc-Kinney Møller.
Danmarks Top 500
Mens vi er ved Guld Nummeret - og A.P. Møller koncernen - så er her de
10 største virksomheder i Danmark, taget ud af top 500 listen:
1. A.P. Møller 2. TeleDanmark 3. Carlsberg 4. FDB 5. MD Foods 6. Danish Crown 7. FLS Industries 8. Borealis 9. Danisco 10. Novo NordiskDer er målt på omsætning, og nr. 1 er 2 1/2 gange nr. 2! A.P. Møller skønnes at have en omsætning i 1998 på 91,5 mia. kr. Nr. 500 (Skousen Holding) omsatte for 469 mill. kr. og den samlede omsætning for de 500 største virksomheder er 1.248 mia. kr.
Herresingle: Peter Gade Mixeddouble: Michael Søgaard/Rikke Olsen
Alle resultater kan ses på:
http://www.intbadfed.org/WGPF.HTM
HÅNDBOLD: K-VM
Der var hviledag i dag.
Vejret
Storm og orkan i det sydlige Jylland, Fyns, Sjælland og Bornholm. Regn og
regnbyger over det hele. Kraftig blæst i Nordjylland. Temperaturer 5 -
10 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 7,4135 DKK, 1GBP 11,8602 DKK, 1DEM* 3,8033 DKK 100JPY 7,2389 DKK, 100ITL* 0,3842 DKK, 1AUD (1) 4,6901 DKK 1FRF* 1,1340 DKK, 1CHF 4,6509 DKK, 1CAD 5,0082 DKK 1IEP* 9,4452 DKK, 1NLG* 3,3755 DKK, 1EUR (4) 7,4387 DKK 100ESP* 4,471 DKK, 1NZD (1) 3,7643 DKK, 1SEK 0,8639 DKK 10BEF* 1,8440 DKK, 1NOK 0,9174 DKK, 100ISK 10,13 DKK 100GRD 2,264 DKK, 1FIM* 1,2511 DKK, 1ZAR (2) 1,1986 DKK 100PTE* 3,710 DKK, 1SGD (2) 4,3807 DKK, 10THB (3) 1,915 DKK 1HKD (2) 0,9499 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,850% +0,050 (6% - 2029), 5,500% +0,010 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 748,57 +5,15 KFX (mest omsatte aktier): 244,94 +1,88 Pr. 30/12: 637,52 219,34