Thorsen og Trads i retten
I dag begyndte den store retsag mod tidligere direktør i PFA-BYG, Rasmus
Trads og entreprenøren Kurt Thorsen. Det skete i Byretten i København,
og de er sigtet for dokumentfalsk og bedrageri for næsten 4 mia. kr.
ialt. Rasmus Trads har tilstået, at det var ham, der forfalskede
underskriften på de falske garantier, så det så ud som om de var
underskrevet af PFAs koncerndirektør, Andre Lublin. Rasmus Trads hævder
imidlertid, at det var Kurt Thorsen der opfordrede til ulovlighederne.
Kurt Thorsen nægter, og erklærer sig helt uskyldig. Straframmen er op
til 8 års fængsel, og dommen ventes engang til maj 2000.
Retsagen har skabt pressestorm fra 1. dag. Det skyldes ikke så meget selve retsagen, men det faktum at 50 pressefolk dukkede op for at dække sagen. Så mange var der ikke plads til i retsalen, så dommerne valgte at kun lukke 20 ind. Dommerne ville ikke flytte sagen til en større retsal. En af de medier, hvis repræsentanter blev udelukket var Ekstra-Bladet. Her siger redaktør Bent Falbert, at han vil forsøge at klage over byretsdommerens afgørelse.
Ny direktør
Kunstmuseet Luisiana præsenterede i dag sin næste direktør. Det blev
Poul Eril Tollner, der i dag er kulturredaktør på Weekendavisen.
Mia. til politiet
Forhandlingerne omkring et nyt politiforlig er nået så langt, at man nu
er blevet endige om, at der skal bruges 2,4 mia ekstra på politiet de
næste 4 år. 1 mia. er sat af til at bevare det nuværende serviceniveau,
resten til nye initiativer. Næste skridt bliver at finde pengene, og her
har regeringen foreslået skatter og afgifter, men det vil Venstre og
Konservative overveje en ekstra gang.
Strammere udlændingeregler
Unge mellem 18 og 23, der har boet mere end 10 år i Danmark kan ikke
længere regne med, at de automatisk kan få dansk statsborgerskab. De har
de kunnet de seneste år, efter at loven blev revideret sidste gang. De
regler har medført, at antallet af ansøgninger om statsborgerskaber er 3
gangs større i år end sidste år. Efter de nye regler skal der gælde de
samme betingelser som når ældre personer får statsborgerskab.
Regelændringen kommer ifølge indenrigsminister Thorkild Simonsen fordi
der var en forskelsbehandling: En tidligere straffet ansøger over 23-år
bliver automatisk idømt en ekstra "karenstid", afhængig af straffens
karakter. Under 23 år blev der ikke taget hensyn til eventuelle straffe.
Regelændringen støttes af V og K, der stillede et tilsvarende forslag
sidste år, og af regeringspartneren de radikale.
Danmark - Israel 3-0Danmark har kvalificeret sig til EM-slutrunden næste år med en samlet score på 8-0.
Vejret
Regnbyger, slud og sne i mindre mængder over det meste af landet. I
Sydøstjylland og på Bornholm perioder med sol. Temperaturer 0 - 7
graders varme
Finansmarkederne
1USD 7,1467 DKK, 1GBP 11,6144 DKK, 1DEM* 3,8035 DKK 100JPY 6,7670 DKK, 100ITL* 0,3842 DKK, 1AUD (1) 4,6298 DKK 1FRF* 1,1341 DKK, 1CHF 4,6453 DKK, 1CAD 4,8822 DKK 1IEP* 9,4456 DKK, 1NLG* 3,3757 DKK, 1EUR (4) 7,4390 DKK 100ESP* 4,471 DKK, 1NZD (1) 3,7300 DKK, 1SEK 0,8574 DKK 10BEF* 1,8441 DKK, 1NOK 0,9049 DKK, 100ISK 9,99 DKK 100GRD 2,263 DKK, 1FIM* 1,2511 DKK, 1ZAR (2) 1,1704 DKK 100PTE* 3,711 DKK, 1SGD (2) 3,3124 DKK, 10THB (3) 1,875 DKK 1HKD (2) 0,9252 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,720% +0,010 (6% - 2029), 5,280% +0,020 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 721,15 +0,17 KFX (mest omsatte aktier): 234,75 +1,57 Pr. 30/12: 637,52 219,34