Tirsdag, 16. November 1999 23:57 (DNT)


[Få nyheder]

[Som nævnt igår reduceret nyhedsudsendels på grund af aften-kursus.]



Telefonkaos nytårsnat

Man skal ikke regne med at kunne komme igennem på telefoner nytårs nat i Danmark, hverken på fastnet, mobil - eller for den sags skyld alarmopkald. Det oplyser TeleDanmark i dag - men gør samtidig opmærksom på det. For det er ikke på grund af år 2000 problemer, at systemet bryder sammen. Sådan gør det hvert år natten mellem 31. december og 1. januar, når alle skal ønske hinanden godt nytår. I år er det ekstra problematisk - dels fordi kan abonnenterne tro, at systemet er brudt helt sammen på grund af år 2000-problemer - dels at TeleDanmark først meget sent selv kan se, om de vitterligt har fået et år 2000 problem. Derfor opfordrer TeleDanmark abonnenter til at ringe "på forhånd" til familie og venner, f.eks. om formiddagen den 31.



Ministernæse for Combus

Det statslige busselskab Combus fik i dag en stærk kritik fra Rigsrevisionen, og den ansvarlige minister, Sonja Mikkelsen (S) vil nu få en næse af statsrevisorerne. Rigsrevisionen mener, at penge, som selskabet havde hensat, blev brugt på en måde, der var i strid med loven, selv om både bestyrelse - og Sonja Mikkelsen hævder at det var lovligt. Desuden kritiseres det, at der ikke foreligger planer eller budgetter, der peger i retning af en bedre økonomi i det kriseramte selskab.

Næsen ventes at blive tildelt ved et møde blandt Statsrevisorerne i morgen. Ifølge Pter Larsen (SF) skal "næsen" gøre det klart, at trafikministeren har det politiske ansvar. Trafikordfører Kaj Ikast (K) har dog genfremsat sit krav om, at Sonja Mikkelsen fjernes helt fra posten som minister, og han siger til Københavns Radio, at anvendelsen af nogle af pengene i Combus er "fusk".



SF: Vi har fejlet!

Venstrefløjen har svigtet i debatten om de fremmede i Danmark. Det mener ihvertfald SFs formand, Holger K. Nielsen. Han siger, at man ikke har turdet åbent diskutere f.eks. problemer med getto-dannelser og skoleklasser med flertal af børn med fremmed etnisk baggrund. Frygten skyldes, at man er bange for derved at støtte Pia Kjærsgaards (DF) holdninger. Han vil gerne have mere debat på blandt venstrefløjspolitikere - og indvandrere - om "de såkaldte danske værdier". Andre venstrefløjspolitikere forstår ikke hans synspunkt. Jette Gottlieb, Enhedslisten, siger til DR, at Holger K. Nielsen må have overhørt noget.


DilleSport


HÅNDBOLD: Ligaen mænd

(tirsdag)     Vadum - Skjern         20-29



Vejret

En del skyer og i vestjylland regn og nogensteder slud. I øst tørt og perioder med sol. Temperaturer 1 - 8 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,1910 DKK,   1GBP     11,6712 DKK,   1DEM*     3,8024 DKK
100JPY     6,8191 DKK,   100ITL*   0,3841 DKK,   1AUD (1)  4,6504 DKK
1FRF*      1,1337 DKK,   1CHF      4,6362 DKK,   1CAD      4,9121 DKK
1IEP*      9,4429 DKK,   1NLG*     3,3747 DKK,   1EUR (4)  7,4369 DKK
100ESP*    4,470  DKK,   1NZD (1)  3,7403 DKK,   1SEK      0,8594 DKK
10BEF*     1,8436 DKK,   1NOK      0,9068 DKK,   100ISK   10,00   DKK  
100GRD     2,263  DKK,   1FIM*     1,2508 DKK,   1ZAR (2)  1,1767 DKK
100PTE*    3,710  DKK,   1SGD (2)  4,3283 DKK,   10THB (3) 1,883  DKK
1HKD (2)   0,9281 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,710% -0,030 (6% - 2029), 5,260% -0,020 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 720,98 -1,67   KFX (mest omsatte aktier): 233,18 +1,98
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34