Mistænkt løsladt
En af de to, der har siddet anholdt, mistænkt for deltagelse i
hærværket, en 21-årig mand af chilensk oprindelse, blev i dag løsladt.
Københavns Byret mente ikke, at politiet beviser mod manden var
overbevisende. Han blev anholdt i forgårs i en spilleklub, hvor der blev
fundet "en del effekter", der skulle sætte ham i forbindelse med
hærværket. Ifølge lederen af klubben drejede sig om en politiskanner og
glaskår i hans taske. [For en god ordens skyld: Køb og brug af
radioskannere har været lovlig i et par år som følge af et EU-direktiv.]
Kampvalg hos lærerne
Der var i dag kampvalg om formandsposten i Danmarks Lærerforening. Den
siddende formand, Anni Herfordt Andersen, blev udfordret af Anders Bo
Christiansen. Anni Herfordt vandt forholdsvis snævert, med 165 stemmer
mod 144. Kampvalget var et udtryk for mange læreres kritik af ledelsen,
som man mener har handlet for svagt i forhandlingerne med Kommunernes
Landsforening. Der blev fra mange sider på landsmødet rejst kritik af
netop den seneste overenskomst, der blev beskyldt for at give kommunerne
mulighed for "at skalte og valte" med lærernes arbejdstid. Anni
Herfordt Andersens fagpolitiske beretning i går blev dog vedtaget, og
derfor var det også ventet, at hun ville blive genvalgt i dag.
Tandlægehøjskole-chef går
Chefen for Tandlægehøjskolen i Århus, professor Thorkild Karrig, træder
efter eget valg tilbage i næste uge, skriver Jyllands-Posten. Det sker
fordi han har fået en alvorlig reprimante af rektor for Århus
Universitet, Henning Lehmann. Henning Lehmann havde nemlig fundet ud af,
at det var Thorkild Karrig, der havde lækket konklusionen - abstractet -
for den omdiskuterede undersøgelse, som Dandy havde fået to forskere ved
Tandlægehøjskolen til at foretage, men som kom til en anden konklusion
end den, som Dandy havde ventet. Derfor blev Henning Lehmann, de to
forskere og Dandy enige om at undersøgelsen først skulle offentliggøres
om et par år. Thorkild Karrig mener derimod, at rapporten skulle være
offentliggjort forlængst [Det er nogen tid siden, den blev færdig],
at Henning Lehmann har svigtet og at Dandy opfører sig "på en måde, der
ikke er en stor virksomhed værdig".
Fusk med Øko-æg?
DR-TVA her i de sidste par uger undersøgt forholdende omkring en bestemt
økologisk ægproducent i Jylland. Den ejes af en af de største
ægpakkerier i Danmark. Tidligere på ugen indrømmede bestyrerparret, at
der om natten var tilført udefra, og blandet med den økologiske
produktion. Det skulle dreje sig om 250.000 æg - og et brev fra
ægpakkeriet beordrede bestyreren til lave to sæt regnskaber - og sørge
for at myndighederne kun fik den ene at se. Senere kunne de på gamle TVA
optagelser genkende den chauffør, der kom med æggene. Det var sønnen til
ejeren af ægpakkeriet. Han har selv hønseri på Fyn. Det er ikke
økologisk - og mens svindelen foregik var det ovenikøbet sat i karantæne
på grund af salmonella. En salmonella-karantæne betyder, at alle æg skal
varmebehandles, før de bruges.
Bestyrerparret havde anmeldt det skete til myndighederne, der i starten af ugen indgav politianmeldelse mod ægpakkeriet. Men de sidste detaljer omkring hvor ægene kom fra fik i går Levnedsmiddelkontrollen til at holde krisemøde - og i dag gik kredsdyrlæger og de lokale levnedsmiddelkontroller igang med uanmeldte kontrolbesøg på udvalgte gårde og ægpakkerier. De økologisk ægproducenter håber, at der er tale om en enkeltsag - og kræver af fødevareminister Henrik Dam Kristensen (S) at de skyldige idømmes strenge straffe.
B & O rasler ned
Dårlige salgsudsigter for Danmark, Sverige og Tyskland, fik i går Bang
& Olufsen (B & O) aktien til at falde drastisk - den tabte næsten 23%
eller ca. 1 mia. kr. i kursværdien. Det var 2. gang i år, at ledelsen
nedjusterede forventningerne, og det var det, der var årsagen. Danskerne
køber færre radio og tv-apparater, samtidig med at pinsepakken begynder
at virker. Derfor går det særligt hårdt ud over B & O med deres dyrere
produkter. Samtidig har B & O reduceret antallet af forhandlere i
Tyskland for at satse på specielle B & O-forretninger.
Returkampen i København spilles næste onsdag, og der er ingen problemer. Den vises i TV2. Den samlede vinder af de to kampe deltager i EM-turneringen år 2000.
Vejret
Solrig - men kun på Fyn og det meste af Sjælland. I det øvrige land
overskyet og en del dis. Temperaturer op til 8 - 12 grader.
Finansmarkederne
DR-Texttv er tilbage igen...
1USD 7,1773 DKK, 1GBP 11,6092 DKK, 1DEM* 3,8018 DKK 100JPY 6,8563 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD (1) 4,5953 DKK 1FRF* 1,1336 DKK, 1CHF 4,6245 DKK, 1CAD 4,8971 DKK 1IEP* 9,4414 DKK, 1NLG* 3,3742 DKK, 1EUR (4) 7,4357 DKK 100ESP* 4,469 DKK, 1NZD (1) 3,6683 DKK, 1SEK 0,8624 DKK 10BEF* 1,8433 DKK, 1NOK 0,9072 DKK, 100ISK 10,00 DKK 100GRD 2,265 DKK, 1FIM* 1,2506 DKK, 1ZAR (2) 1,1655 DKK 100PTE* 3,709 DKK, 1SGD (2) 4,2677 DKK, 10THB (3) 1,840 DKK 1HKD (2) 0,9195 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,800% -0,020 (6% - 2029), 5,360% -0,030 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 723,56 +3,57 KFX (mest omsatte aktier): 238,16 +3,66 Pr. 30/12: 637,52 219,34