Onsdag, 6. oktober 1999 23:51 (DNT)


[Manglende nyheder]

[Redaktionen måtte opgive at udsenden nyheder mandag og tirsdag, simpelthen fordi, der ikke var tid eller lejlighed til at følge med i nyhederne. Det er BLA*net's andre aktiviteter - i dette tilfælde afholdelse af to kurser i Odense - der blokerer.

Tilgengæld oplevede redaktøren for første gang at bo på et hotelværelse med egen computer og netværk. Selv om der ikke var lejlighed til at bruge det, finder jeg det poetisk retfærdigt at det sker på min fødeø og ikke i Californien, og i samme gade hvor jeg for årtier siden købte stumper til mine første elektronikprojekter. Hotellet, Hotel Domir i Hans Tausensgade nr. 19 kan absolut anbefales. Priserne er rimelige, og natportier/bartenderen er absolut IT-kyndig. Der er dog kun 10 af værelserne udstyret med PC endnu, fortalte han. /Leif]



SØNDAG: DF-landsmøde

Lørdag og søndag afholdt Dansk Folkeparti landsmøde i Vissenbjerg. Partiet forsøgte at lancere sig som et nyt socialt bevidst parti, som i særlig grad vil kæmpe for de ældres rettigheder. Det skete under sloganet "Gamle Danmark". Der var krav om at det offentlige skal sørge for flere gratis ydelser til ældre, f.eks. gratis bustransport uden for myldretiderne - og lavere trin i busserne. Men kampen mod de fremmede, og deres religion - samt kampen for "danskheden" i særdeleshed, var det eneste, der rigtig kunne få deltagerne op på mærkerne. Partiformanden Pia Kjærsgaard lancerede en ny strategi mod vold fra 2. og 3. generationsindvandrere. Nu skulle ikke blot de værste unge straffes med udvisning - Deres forældre og bedsteforældre skulle også udvises. Pia Kjærsgaard sagde bagefter til DR-TV, at hun da var parat til at undersøge, om man krænkede nogle internationale regler - og partiets kulturordfører, Ole Donner, mente nok også at forslaget måske mere skulle "sende et klart signal" end blive et lovforslag.

Pia Kjærsgaard brugte også en del tid på at advarer Anders Fogh Rasmussen (V) om, at han ikke kunne betragte Dansk Folkeparti som "stemmekvæg" og bare gå i regering med CD og Kristeligt Folkeparti. Hun vil kræve reelle stramning på udlændinge og retspolitiken, hvis partiet skal støtte en borgerlig regering.



TIRSDAG: Folketinget åbner

I går tirsdag var første tirsdag i oktober, og det betød at Folketinget vendte hjem fra sommerferien. Sommerferien har - bortset fra et par enkelte landsmøder - været uden de store begivenheder i dansk politik. Statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale bød heller ikke på de store overraskelser. Den eneste nyhed var et forslag om, at der skal oprettes en "udrykningshold", der skal kunne sendes ud, hvis der lokalt opstår alvorlige problemer med gade- og bandevold. Holdet skal bestå af både af politifolk og socialarbejdere, og formålet skal være at styrke den den forebyggende indsats. Han lagde i det pågælden afsnit af talen også op til, at forældre ("fædrene") kan gøre mere ansvarlige for voldelige unges adfærd.

Oppositionen var sædvanlig kritisk, men bemærkede også at der var store muligheder for et bredt forlig om finansloven i talen. Mest lød kritikken på, at talen var for lidt visionær og for lidt konkret.

Talen skriftlige oplæg findes på Folketingets hjemmeside. Selve talen har p.t. adressen:

http://www.folketinget.dk/baggrund/00000086/00449075.htm



TIRSDAG: Mordoffer identificeret

Politiet i Køge har nu fået identificeret det stærkt forbrændte lig, der forrige weekend blev fundet i Ejby Skov ved Køge. Det var en 29-årig, iransk født kvinde, fraskildt og mor til små børn. Det var et computeremanipuleret billede, der fik bekendte til kvinden til at kontakte politiet. Politiet har sigtet kvindens fraskildte mand for mordet. De tekniske undersøgelser fortsætter, men hos den dræbtes tandlæge fik politiet en række billeder af tandsættet, så identifikationen er særdeles sikker.



TIRSDAG: FDB-chef fyret

Adm. direktør Steen Gede fik kun 9 måneder i spidsen for fødevarekæden FDB. I går blev han udskiftet med direktør Jørgen Clausen. Sammen med direktør Finn Hartmann, har de 3 hidtil været FDB's øverst ledelse. Årsagen til fyringen findes ifølge Børsen i et noget dårligere regnskabsresultat end ventes. Det seneste 9 måneders regnskab fremlægges for repræsentantskabet næste weekend, men der var ventet et overskud på 200 mill. kr. Ifølge Børsen var det intern uenighed i ledelsen om den fremtidige strategi, hvor Steen Gede stod for en offensiv strategi om at tage markedsandele fra Dansk Supermarked.



Kommuner og Folketing i strid

Et af punkterne i statsminister Poul Nyrup Rasmussens åbningstale var, at kommunerne nu får mulighed for at opkræve betaling fra særligt velstilled pensionister, der ønsker hjemmehjælp. Det er en del af regeringens aftale med kommunerne, men det er særdeles upopulær i oppostionen - uanset til hvilken side. Både Venstre, konservative, SF og Enhedslisten protesterer mod forslaget, der dog ikke er særlig kontkre med hensyn til hvad, der forstås ved velstillet. Mest konkret er finansminister Mogens Lykketoft (S), der i dag siger til DR, at det er "dem af os", der har valgt at ansætte hjælp i huset, fortsat skal betale for det også når de bliver pensionister. Han forestiller sig også, at de derved frigjorte midler anvendes på øvrige pensionister. Der er dog også lagt op til intern balade specielt i de borgerlige partier. Lokalpolitikere har ventet længe på denne mulighed, og begge parter mener, at man kan få snakket modparten til fornuft.



Politiet kan effektivisere!

Hvis alle politikredse arbejdede ligeså effektivt som de 10 mest effektive, så kunne de spares 10% af resourcerne. Det viser en undersøgelse, som finansministeret i dag offentliggjorde. Rapporten er et af de grundlag, der er for den kommende debat om et nyt politiforlig. Konklusionen rører heller ikke ved Venstres synspunkt. De har i dag krævet, at der bevilges 600 mill. kr. mere til politiet over de næste år. Mogens Lykketoft vil også give flere penge, blot ikke så mange, sagde han i dag. Hvor stort et beløb vil han ikke sige endnu, det var åbent for forhandling.



Vejret

De sidste 5 dage har været præget af kraftige byge-fronter, med perioder med opklaring indimellem. Temperaturen lå mellem 10 og 15 grader, om natten lavere. Der er varslet nattefrost på udsatte steder i nat. Der har været observeret skypumper flere steder i landet de sidste 3 dage, og det har været noget af et rekordår for skypumper, siger DMI. 3 gårde i Øster Hurup blev raseret i lørdags - for 1 1/2 måned siden ramte skypumper også samme område.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,9253 DKK,   1GBP     11,4634 DKK,   1DEM*     3,8004 DKK
100JPY     6,4483 DKK,   100ITL*   0,3839 DKK,   1AUD (1)  4,5981 DKK
1FRF*      1,1331 DKK,   1CHF      4,6736 DKK,   1CAD      4,7184 DKK
1IEP*      9,4378 DKK,   1NLG*     3,3729 DKK,   1EUR (4)  7,4329 DKK
100ESP*    4,467  DKK,   1NZD (1)  3,6296 DKK,   1SEK      0,8544 DKK
10BEF*     1,8426 DKK,   1NOK      0,9017 DKK,   100ISK    9,77   DKK  
100GRD     2,262  DKK,   1FIM*     1,2501 DKK,   1ZAR (2)  1,1606 DKK
100PTE*    3,708  DKK,   1SGD (2)  4,1256 DKK,   10THB (3) 1,758  DKK
1HKD (2)   0,8944 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,120% +0,010 (6% - 2029), 5,650% +0,040 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 682,25 +4,30   KFX (mest omsatte aktier): 220,41 +1,95
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34