Fredag, 1. oktober 1999 24:00 (DNT)


[Fredagsnyheder udsendes forsinket]

[Forklaring følger i onsdagens nyheder.]



Dårlig narko i Odense

Politiet i Odense udsendte sent i aften en advarsel til alle narkomaner. 5 personer, der var kendte som narkomaner faldt pludselig bevidstløse om forskellige steder inden for 3 timer. De overlever kun fordi de meget hurtig kom under lægebehandling. Politiet betegner sagen som meget alvorlig. Heroinen, der sælges må være meget koncentreret, siden reaktionen er så voldsom. Derfor advarer politiet stærkt imod, at narkomaner køber stof på gaden i Odense lige nu.



Narkodomme til Litauere

Den menige besætning på 6 mand og styrmanden på en litauisk coaster fik i dag fængselsstraffe på op til 1 år og 9 måneder for forsøg på at indsmugle hash til Danmark. Toldvæsen og politi fandt 12 tons hash i lasten på skibet, da det blev indspiceret i Kalundborg. Anklagemyndigheden mener, at det var kaptajnen, der planlagde smugleriet - derfor vil han senere blive stillet for Østre Landsret, med krav om en meget strengere straf, end hans besætning har fået.



Modstand mod færre værtshuse

Københavns Kommune vil søge at reducere antallet af alkoholikere i byen - og en af metoderne er, at man vil reducere antallet af spiritusbevillinger. Initiativet støttes af sundhedsminister Carsten Koch (S) - Men ikke af oppositionen eller borgmestrene i Århus og Randers. En af de stærkeste modstandere af en begrænsning i antallet af spiritusbevillinger er Venstres sundhedsordfører, Jørgen Vinther. Han siger til DR: "Jeg er liberal. Der skal vær plads til sjov. Desuden er rødvin sundt for helbreddet i begrænsede mængder." Også Dansk Folkeparti udtaler sig stærkt imod det københanvske initiativ.



Tagpap problematisk

En fornyet brandprøve på tagpap fra de to danske producenter har ikke bragt klarhed over, om tagpappet overholder brandkravene. For et par uger siden afslørede brandtekniske prøver, svarende til dem der sker ved godkendelser, at tagpap fra Icopal og Phønix ikke kunne klare prøverne. Belægningen fremmede ild istedet for at hæmme dem. De to producenter protesterede over, at der ikke var foretaget korrekt underdækning. Der er nu foretaget nye prøver, og de viste, at Icopal ingen problemer havde. Men derimod fejlede 2/3 af prøverne fra Phønix. Fabrikken har omgående protesteret, og siger at man har produceret tagpap i overenstemmelse med brandgodkendelserne. Det er de håndværkere, der har sat tagpappet op, der har ansvaret, hvis der sker ulykker på grund af tagbelægningen. Derfor følges sagen med nogen nervøsitet i foreningen BYG.



Vejret

Overskyet, med en del regnbyger. Temperaturer 13-16 grader.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,9186 DKK,   1GBP     11,4078 DKK,   1DEM*     3,8006 DKK
100JPY     6,5342 DKK,   100ITL*   0,3839 DKK,   1AUD (1)  4,5421 DKK
1FRF*      1,1332 DKK,   1CHF      4,6505 DKK,   1CAD      4,7208 DKK
1IEP*      9,4383 DKK,   1NLG*     3,3731 DKK,   1EUR (4)  7,4333 DKK
100ESP*    4,468  DKK,   1NZD (1)  3,6108 DKK,   1SEK      0,8506 DKK
10BEF*     1,8427 DKK,   1NOK      0,9011 DKK,   100ISK    9,71   DKK  
100GRD     2,261  DKK,   1FIM*     1,2502 DKK,   1ZAR (2)  1,1581 DKK
100PTE*    3,708  DKK,   1SGD (2)  4,0903 DKK,   10THB (3) 1,717  DKK
1HKD (2)   0,8965 DKK
(1) AUD og NZD er fra i går. (2) ZAR, HKD og SGD, samt (3) THB, var ikke tilgængelige for redaktionen idag. Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,110% +0,030 (6% - 2029), 5,520% +0,010 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 676,91 -3,54   KFX (mest omsatte aktier): 216,00 -1,26
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34