[Normalt plejer finanslovsforslaget, der er på 4.000 sider, at være tilgængeligt i en eller anden form. Desværre er vores internetforbindelse nede (igen!) og vi kan derfor ikke give en henvisning. Den kommer istedet i morgen, hvis vi kan finde den.]
Reaktion: Uambitiøst
Den generelle holdning på Christiansborg var, at forslaget var
"uambitiøst", men tilgengæld var der ingen der tog afstand fra det. Mest
positiv var Peter Duetoft (CD), der kaldte forslaget "en god, borgerlig
finanslov". Venstre's Thor Petersen og især Lene Espersen (K) så
skattelettelser. Lene Espersen var sikker på, at man kunne finde store
besparelser på budgettet til at finansiere skattelettelser, hvis "man
gik det igennem med lup". [Hvilket fik redaktøren her til at spørge
højlydt, om det ikke netop var småting man fandt, når man brugte lup?]
SF's Jes Lunde så muligheder i forslaget, men savnede mere, der gavnede
beskæftigelse og miljøet.
Uden for Christiansborg var det især arbejdsgiverorganisationer DA, DI og Landbrugsrådet, der tog stærkest afstand fra forslaget. DI har beregnet, at bortfald af støtteordninger og nye afgifter vil koste industrien 2 1/2 mia. kr. Det er især reduktioner på støtte til efteruddannelser af voksne, som vil belaste især mindre arbejdsgivere hårdt. Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke så et endnu dystere regnestykke for landbruget. Nedskæringer af landbrugsordningerne ville betyde, at landbruget mistede støtte for 1/2 - 1 mia. kr. om året - og beregninger viste, at landbruget i år blot ville få en nettofortjeneste på 1/2 - 1 mia. kr. 98 havde været et dårligt år for dansk landbrug (efter et par gode år) - 1999 ville blive endnu værre, og oveni kommer så dagens finanslovsforslag.
Unge sigtet for mord
To unge indvandrere, en 15-årig født i Syrien og en 20-årig fra Libanon,
blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og fængslet, sigte for
mord og medvirken til mord. Den 15-årige har erkendt, at han var med da
en 29-årig Bandidos-rocker søndag eftermiddag blev skudt ned i sin
gadedør. 3 personer blev set løbe fra stedet, og politiet leder nu efter
den 3., som er en 18-årig dansker. Danskeren er blevet set med
mordvåbenet - et oversavet haglgevær både før og efter drabet.
Mordvåbnet er fundet efter anvisninger fra de anholdte, der begge meldte
sig selv til politiet, da de fandt ud af de var eftersøgt.
Nielson grillet
Tidligere udviklingsminister Poul Nielson (S) stillede i dag op til den
obligatoriske høring i EU-parlamentet, inden han tiltræder stillingen
som EU-kommisær. Høringen gik glat, og det ser ikke ud til at der vil
blive problemer med at få ham godkendt. Eneste kritiske spørgsmål
var til hans fortid som medlem af bestyrelsen i Tarco. Tarco er et
kommunalt ejet asfaltfirma, som af EU er blevet afsløre som medlem af et
ulovligt europæisk asfalt-kartel. Den største kritik kom fra de danske
repræsentanter, der mente at Poul Nielson svigtede det danske sprog
ved ikke at tale dansk hele tiden. Han foretrak at besvare ikke-danske
spørgsmål på engelsk. Han gjorde det, sagde han bagefter, for at være
sikker på at hans synspunkter kom frem.
Prins fremvises torsdag
Ingen uden for kongehuset har endnu set prinsesse Alexandra og prins
Joachims nyfødte dreng, men det oplyses at moder og barn forlader
Rigshospitalet torsdag middag, for at bo et par dage i deres lejlighed
på Amalienborg. Derefter går turen tilbage til Sønderjylland. Det
ventes, at der vil blive mulighed for billeder af den nyfødte, når de
forlader Rigshospitalet. TV2 har ihverfald annonceret, at de vil
transmittere direkte fra begivenheden.
Musik-pris uddelt
Den prestigefyldte, klassiske musik- og kultur pris, Carl Nielsen Prisen
gik i dag til 3 musikere. Den mest kendte i en bredere kreds er nok
trompetisten Palle Mikkelborg, der måske mest er kendt for at lave
jazz-musik. Desuden fik komponisten Jørgen Jersild og organisten Grethe
Krog også årets pris. De fik hver 500.000 kr.
Vejret
I starten solrig, men efterhånden mere overskyet og regnbyger fra vest.
Temperaturer 17 - 20 grader.
Finansmarkederne
1USD 7,0575 DKK, 1GBP 11,3813 DKK, 1DEM* 3,8011 DKK 100JPY 6,4624 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD (1) 4,5055 DKK 1FRF* 1,1334 DKK, 1CHF 4,6450 DKK, 1CAD 4,7263 DKK 1IEP* 9,4397 DKK, 1NLG* 3,3736 DKK, 1EUR (4) 7,4344 DKK 100ESP* 4,468 DKK, 1NZD (1) 3,6529 DKK, 1SEK 0,8524 DKK 10BEF* 1,8429 DKK, 1NOK 0,8955 DKK, 100ISK 9,66 DKK 100GRD 2,278 DKK, 1FIM* 1,2504 DKK, 1ZAR (2) 1,1681 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 4,2187 DKK, 10THB (3) 1,872 DKK 1HKD (2) 0,9163 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 7,000% +0,080 (6% - 2029), 5,360% +0,080 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 682,12 -0,91 KFX (mest omsatte aktier): 216,30 -1,08 Pr. 30/12: 637,52 219,34