Tirsdag, 17. August 1999 23:55 (DNT)


[Korte Nyheder]

[Skyldes at redaktøren slås med en (bioligsk) virus.]



Parti renser ud

Dansk Folkeparti ekskluderede i dag 19 medlemmer, således som vi omtalte i går. De ekskluderede tilhørte for en stor dels vedkommende organisationen Dansk Forum, der står for en stærk fremmedfjendsk holdning, specielt rettet mod den 3. verden. Dansk Forum var tidligere en del af Den Danske Forening, som dennes ungdomsorganisation, Dansk Ungdom, men blev ekskluderet også der, angiveligt fordi ungdomsorganisationen havde nazistiske synspunkter og gik ind for vold som politisk redskab. Senere har Dansk Forum selv ekskluderet medlemmer, der også var nazister. I dag betegner organisationen sig som en studenterorganisation.

Lederen af Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, mener nu ikke, at Dansk Forum medlemmerner består udelukkende "intelektuelle" eller "akademikere", som nogle kommentatorer nævner. Hun opfattede dem mere som "skinheads i militærstøvler". Hun understregede kraftigt, at der kun var tale om 19 ud af partiets 3400 medlemmer, som blev ekskluderet. Årsagen var dels, at deres synspunkter var for rabiate og i modstrid med partiets, dels at de tilsyneladende forsøgte at tiltage sig magten i de forholdsvis nystiftede Dansk Folkeparti. Pia Kjærsgaard nævnte som rabiate synspunkter, at de ekskluderede nærede sympati for den franske højrepolitiker Le Pen og Chiles tidligere diktator, Augusto Pinochet - synspunkter, der ligger langt fra Dansk Folkeaparti, ifølge partilederen.



Ældrepleje udliciteres

Kommunen Græsted-Gillelejer i Nordsjælland, der har været ideologisk foregangskommune for privatiseringer og udliciteringer på forsøgsbasis, der nu nået så vidt, at man vil udlicitere hele kommunens ældrepleje. Det drejer sig om en omsætning på op mod 60 mill. kr. om året, og omfatter hjemmehjælp, madlavning, rengøring, drift af plejehjem o.s.v. Både ansatte i kommunens socialforvaltning og de ældre, som stillede sig til rådighed for interviews, mente at man kunne få bedre service og ansættelsesforhold i private virksomheder. Kommunen erkender, at kravene til tilsyn vokser og man har indskrevet en 3 måneders opsigelse i udbudsmaterialet. På den måde håber man, at det bliver mulige at udskifte eventuelt dårlige leverandører hurtigt.

DR-TV havde også et andet indslag om Græsted-Gilleleje. De har åbenbart også kørt et forsøg med udvikling af et system til effektivisering af hjemmehjælpen. Det er baseret på små lommecomputere af type Palm Pilot. Det oversatte DR-TVA flere gange - spøgefuldt - til "håndfladepilot".



Efterforskning i Kosova?

Dansk politi har bedt FN om tilladelse til at foretage efterforskning i Kosova. Det sker for at komme til bunds i sagen mod en 26-årig dansk mand fra Rødding, der angiveligt har fortalt pressen om sin deltagelse i overgreb mod civile kosova-albanere, mens han var i serbisk tjeneste. Ifølge politiet søger man efter 4 lokaliteter omkring byen Pristina, som den varetægtsfængslede mand har beskrevet i Ekstra Bladet. Efterforskningen haster, fordi manden "kun" er varetægtsfængslet i yderligere 2 uger.



Vejret

En del spredte byger, med perioder med sol indimellem. Temperaturer 17 - 22 graders varme.

Der blev i dag observeret et antal skypumper ved Sjællands Odde. DMI oplyser, at det varme vand sammen med det pludselige skift til køligt vejr forøger chancen for skypumper. Man har oprettet en særlig internetside, hvor man kan fortælle om sine oplevelser med skypumper - og læse andres:

http://www.dmi.dk/vejr/skypumper.html



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,0714 DKK,   1GBP     11,2911 DKK,   1DEM*     3,8021 DKK
100JPY     6,1646 DKK,   100ITL*   0,3841 DKK,   1AUD (1)  4,5756 DKK
1FRF*      1,1337 DKK,   1CHF      4,6430 DKK,   1CAD      4,7696 DKK
1IEP*      9,4422 DKK,   1NLG*     3,3744 DKK,   1EUR (4)  7,4363 DKK
100ESP*    4,469  DKK,   1NZD (1)  3,7283 DKK,   1SEK      0,8511 DKK
10BEF*     1,8434 DKK,   1NOK      0,9055 DKK,   100ISK    9,66   DKK  
100GRD     2,279  DKK,   1FIM*     1,2507 DKK,   1ZAR (2)  1,1507 DKK
100PTE*    3,709  DKK,   1SGD (2)  4,2107 DKK,   10THB (3) 1,865  DKK
1HKD (2)   0,9053 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 7,010% -0,040 (6% - 2029), 5,390% -0,020 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 652,71 +3,76   KFX (mest omsatte aktier): 207,02 +0,80
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34