Men blandt pressen er der enighed om, at retspolitisk ordfører Bendt Bendtsen er den mest sansynlige på posten som politisk leder. Helge Adam Møller skulle så fortsætte som gruppeformand. Begge tilhører flertallet, der har støttet Per Stig Møller. Mindretallet - "de seks" - som de ifølge Poul Andreassen kalder sig - har støttet Hans Engell og det nye, man skulle arbejde med var at en fra den gruppe blev udpeget som næstformand. Her er der ingen enighed - ligesom det antydes, at gruppen skal have større indflydelse, hvis der skal være fred i partiet.
K: Hård formandskritik
Erhvervsmanden Poul Andreassen, der efter glorværdige karrierer dels i
ISS og senere som formand for A/S Storebælt, blev hentet ind af Pia
Christmas Møller for at få genoprettet tilliden mellem folketingsgruppen
og partiets bagland, får ikke topkarakterer for sit forsøg på at skabe
fred. Den borgerlige presse er meget negativ overfor den konservative
landsformand i dagens ledere. Politiske kommentatorer regner derfor ikke
med, at han vil fortsætte efter partiets landsmøde til efteråret.
[Politisk uerfaren eller ærlig: Det er ihvertfald første gang, at en topleder i de konservative ikke benægter, at der findes fløje i partiet, jvf. udtalelsen om "de seks" i går aftes i tv.]
7-årig mishandlet
De sociale myndigheder måtte mandag formiddag lade en 7-årig dreng
indlægge til psykiatrisk behandling, efter at han var blevet mishandlet
igennem weekenden af sin psykisk syge far. Det var en underbo til
faderesn lejlighed, der mandag morgen tilkaldte politiet. Faderen havde
fået samkvemsret med barnet, selv om moderens hjemkommune, Greve, havde
forsøgt at få den indraget med henvisning til mandens problemer.
Alligevel valgte Roskilde Statsamt at fastholde mandens samkvemsret,
som det er tilfældet i langt de fleste sager. Barnets tarv tilgodeses
bedst, hvis det har begge forældrene, og det vægter landets statsamter
generelt højere end alt andet.
Farum's pensionistrejser vedtaget
Venstre og konservatie har absolut flertal i Farum byråd, så rådet
vedtog her til aften at alle 1.500 pensionister i kommunen skal have 14
dages betalt charterferie sydpå i februar måned. Budgettet lyder på 7,5
mill. kr. Borgmester Peter Brixtofte (V) nedtonede argumentet om, at man
sparede plejehjemspladser, til at arrangementet forbedrede
pensionisternes mentale velbefindende og netværket imellem kommunens
ældre. [Det er meningen, at man tager afsted samlet. Der er således ikke
tale om blot at betale individuelle charterrejser, som visse
danske kommuner gjorde i 60'erne og 70'erne.]
Ideen, som Peter Brixtofte fremsatte i søndags, er ikke just modtaget med begejstring af andre kommunalpolitikere fra Venstre. Her lægger man i kommentarerne vægt på, at kommunerne skal have plads til individuelle løsninger - og at Folketinget ikke må få den ide at gøre det til en ret for alle pensionister.
Brandattentat i Glostrup
Natten til i dag blev der kastet to benzin-bomber, såkaldte
molotov-coktails mod København Amts Sygehus i Glostrup. De benzinfyldte
flasker blev kastet mod en rude i sygehuset fødeafdeling. I værelset
bag ruden lå 3 kvinder, der netop havde født, og sov. Heldigvis blev
benzinen ikke antændt, og rudens inderste glas forblev intakt. Næsten
samtidig blev to andre benzin-bomber kastet mod et kollegium i nærheden -
heller ikke her skete der nogen større skade. Politiet anser attentaterne
for at være "en gal mands værk".
Flere volds-anholdte
Yderelig 5 unge er anholdt, sigtet for vold af særlig farlig karakter, i
sagen om et voldsomt overfald mod et diskotek i landsbyen Vig ved
Nykøbing Falster forrige weekend. I forvenden sidder 2 unge mænd på
21-år fængslet. 2 af de anholdte i dag har tidligere været tilbageholdt
i sagen. Ifølge vidner var der op mod 30 personer med i overfaldet.
Nazi-march i København
Den danske nazibevægelse har søgt om at måtte markere Rudolf Hess ved en
march igennem København 15. august. En tilsvarende anmodning sidste år
blev afvist af både Københavns Politi og Justitsministeriet. Der er
endnu ikke truffet en afgørelse om hvor marchen vil blive anvist til at
foregå. Nazisterne selv kunne tænke sig at starte ved den tyske
ambassade.
S-togsforsinkelser
Der var igen i dag store forsinkelser på det Københavnske S-togsnet.
Først i morgen tidligt regner man med, at trafikken igen bliver normal.
Forsinkelserne startede i går middag, da der opstod ild i tørt græs
på skråningerne langs skinnerne lige udenfor Hovedbanegårdens området.
Brandene blev hurtigt slukket, men ilden nåede at smelte kablerne en række
signalbrønde, så S-togsignalerne blev sat ud af drift på den kritiske
del af nettet - strækningen fra Dybbølsbro og til Nordhavn (Hvor stort
set alle S-tog skal igennem). 3.500 ledninger blev beskadiget oplyste
DSB i TV2 Lorry. Årsagen til brandene antages at være cigaretter, smidt
ud af vinduerne i forbipasserende tog.
Vejret
Solrig og varmt, 25 - 29 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,9818 DKK, 1GBP 11,2852 DKK, 1DEM* 3,8053 DKK 100JPY 6,0450 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD (1) 4,5466 DKK 1FRF* 1,1346 DKK, 1CHF 4,6528 DKK, 1CAD 4,6528 DKK 1IEP* 9,4502 DKK, 1NLG* 3,3773 DKK, 1EUR (4) 7,4426 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD (1) 3,6816 DKK, 1SEK 0,8500 DKK 10BEF* 1,8450 DKK, 1NOK 0,9013 DKK, 100ISK 9,58 DKK 100GRD 2,286 DKK, 1FIM* 1,2518 DKK, 1ZAR (2) 1,1309 DKK 100PTE* 3,712 DKK, 1SGD (2) 4,1667 DKK, 10THB (3) 1,881 DKK 1HKD (2) 0,9011 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 7,020% +0,140 (6% - 2029), 5,360% +0,140 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 656,91 -2,72 KFX (mest omsatte aktier): 209,12 -2,10 Pr. 30/12: 637,52 219,34