Den 26-åriges advokat, Jørgen Kallesen, finder afgørelsen betænkelig - nemlig at dommeren lægger mere vægt på, hvad der står i avisen, end hvad der fremkommer i en retsal. Han blev meget overrasket over tilføjelsen - og erkender, at det ikke ligefrem gavner hans klients sag - selv om det ikke er det, han er anklaget for. Sigtelserne lyder på forbrydelse mod menneskeligheden og mord på et ukend antal civile. Ifølge Jørgen Kallesen er der ingen beviser på noget ulovligt.
Politiet i Finland er også trådt in i sagen. På den 26-årige danskers bopæl fandt man adressen på 2 finner, der var i samme styrke som danskeren. Den ene blev i dag tilbageholdt og afhørt, mens den anden stadig eftersøges. Den tilbageholdte finne kunne dog ikke kaste nyt lys over sagen, siger det finske politi.
Holdning til konvention revurderes
I forbindelse med ovennævnte sag om en dansk lejesoldat, så er man
blevet opmærksom på, at Danmark ikke har tiltrådt FNs konvention om
forbud mod lejesoldater. Konventionen blev vedtaget for næsten 10 års
siden - men den er endnu ikke trådt i kraft, fordi antallet af
underskrivere endnu ikke er nået til 22. Kun 19 lande har ratificeret
den, mens 9 andre har skrevet under, men ikke indført national
lovgivning. I formiddags så det ud til, at der var flertal for, at
Danmark tiltrådte konventionen, men det smuldrede, da man blev klar over
at en dansk ratifikation ville betyde omfattende ændringer af dansk
lovgivning. Det var Justitsministeriets argument for ikke at underskrive
dengang i 1989. Justitsminister Frank Jensen lovede, at han ville lade
eksperterne tage konventionen frem igen og bede dem vurdere om
ministeriets holdning fra dengang stadig er ganbar.
Kokain-udstoppet
En mand fra Colombia blev i går stoppet i tolden i København, mistænkt
for smugling. Og der var i den grad fangst. Ifølge politiet er det den
største enkelt fangst de nogensinde har været ude for. Over 3 kg. heroin
havde manden - på sig og i sig! Hans tøj og sko var forsynet med
indsyede poser - selv elastikken i underbukserne var brugt til at
opbevare kokoain. Politiet fremviste også nogle af de kapsler, som
manden havde slugt. Kapslerne indeholder heroien, og det er meningen af
de kommer ud "af naturlig vej", når kureren kommer frem. Men det er en
uhyre farlig fremgangsmåde. Går der hul på en kapsel, dør man i løbet af
få minutter. Politiet skønner, at han har slugt ca. 90 kapsler - og den
62-årige mand er indlagt på fængselshospital, mens man venter på at de
sidste kapsler skal komme ud. Værdigen på gaden af de 3 kg. er godt 7
mill. kr.
Blåalger på spil
Den varme sommer de sidste par uger, samt det stille vejr, giver ideelle
væsktbetingelser for blågrønne alger i de danske farvande og søer. I dag
er der blevet opslået advarsler ved Brøndby Strand i Køge Bugt og ved
Furesøen i Nordsjælland. Der advares mod badning i vandet, da algerne er
giftige og kan give opkastning og diare, hvis man kommer til at sluge
blot en lille smule. Andre steder - f.eks. i Vejle Fjord og Limfjorden
er der også fundet alger, men det er af den ikke giftige variant.
Gen-aktion ved Nyborg
En gruppe, der kalder sig De Rød-Grønne Aktivister angreb i dag en
roe-mark lidt uden for Nyborg. Roemarken var tilplantet med
genmanipulerede foderroer. Aktivisterne rev en lille del af roerne op
efter en nøje plan, således at man fra luften kunne se ordene "Gen Stop
Nu" i marken. Politiet nåede frem, mens aktivisterne stadig var igang,
men ingen blev anholdt. Det skyldes at ejeren af marken, der arbejder
for koncerne Danisco, DLF-Trifolium og Monsanto, ikke ønskede at indgive
politianmeldelse. Det er 2. gang på kort tid, at roemarker med
genmanipulerede planter angribes af aktivister i Danmark.
[Foderroer er roer, beregnet til dyrefoder - i modsætning til sukkerroer, der er beregnet til sukkerfremstilling. De 3 koncerner eksperimentere med en roe, som kan overleve sprøjtning med Round-Up. Det er Monsanto, der fremstiller Round-Up.]
[En rettelse til historien om Dyrenes Befrielsesfront i går. Den minkfarm, der blev angrebet lå i Løgstør, altså i Nordjylland, og det var 6.000 mink, der blev sluppet ud.]
Macro-virus
Angående den lille advarsel om risikoen for makro-virus med datafiler fra
internettet i går, så fortæller Peter Henriksen, Microsoft, at de nyeste
versioner (Windows 2000) både Word og Excel har fået indbygget check for
makroer (Set efter Tools->Macros->Security i den engelsksprogede udgave).
Vejret
Sol over hele landet. Temperaturer 23 - 28 grader. Sådan fortsætter det
de næste par dage...
Finansmarkederne
1USD 6,9487 DKK, 1GBP 11,2837 DKK, 1DEM* 3,8054 DKK 100JPY 6,0333 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD (1) 4,5260 DKK 1FRF* 1,1346 DKK, 1CHF 4,6604 DKK, 1CAD 4,6188 DKK 1IEP* 9,4503 DKK, 1NLG* 3,3774 DKK, 1EUR (4) 7,4427 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD (1) 3,6671 DKK, 1SEK 0,8500 DKK 10BEF* 1,8450 DKK, 1NOK 0,8941 DKK, 100ISK 9,55 DKK 100GRD 2,289 DKK, 1FIM* 1,2518 DKK, 1ZAR (2) 1,1310 DKK 100PTE* 3,712 DKK, 1SGD (2) 4,1326 DKK, 10THB (3) 1,895 DKK 1HKD (2) 0,8979 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,790% -0,030 (6% - 2029), 5,170% -0,000 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 671,75 +5,42 KFX (mest omsatte aktier): 215,01 +2,09 Pr. 30/12: 637,52 219,34