Onsdag, 28. juli 1999 23:53 (DNT)


Rekord-optagelse

Dagen i dag var så skæbnedagen for mange unge i Danmark. Det var nemlig dagen, hvor resultatet af den koordinerede tilmelding til de videregående uddannelser blev meddelt hver enkelt ansøger. 45.850 er blevet optaget. Det er 781 flere end sidste år og dermed endnu en rekord. Det er især sygeplejeuddannelserne og ingeniøruddannelserne, som har haft størst fremgang, og som står for en stor del af den samlede fremgang. (Det tekniske skoler er enda af administrative årsager ikke med i år - her er 700 optaget). Da antallet af ansøgere er lidt mindre end sidste år - det ligger på ca. 60.000 - så er det langt færre, der er blevet afvist. De uddannelser med de højeste adgangs krav er: HA International Business (Handelshøjskolen) - 10,1 - Psykologi/Antropologi (Københavns Universitet) begge 9,9 - Filmvidenskab (Københavns Universitet) 9,8 - Først derefter kommer tidligere års topscorer, jordemoderuddannelsen med 9,7 i gennemsnit. Mest "overtegnet" er psykologistudiet. Her er 134 optaget ud af 848 ansøgere.

[Ovennævnte oplysninger er taget fra TV og fra en pressemeddelse fra Undervisningsministeriet. Der er desværre ikke i år nogen web-udgave af den samlede statistik for optagne efter retning for hele landet. Derimod findes talene for Københavns Universitet alene på deres hjemmeside. Måske er den samlede statistik "decentraliseret" til diverse hjemmeside, eller flyttet til en dedikeret hjemmeside. Hvis nogen skulle falde over den, hører vi gerne om det - Der har hvert år været stor interesse blandt vore læsere for detaljer i statistikken, der er optrykt i landets store aviser.

Københavns Universitet (Studieadministrationen):

http://www.ku.dk/sa/uddannelserogvejledning/soeg_uddannelse.html
Undervisningsministeriet:
http://www.uvm.dk/
Optagelseskvotienter alene (ikke antal ansøgere og optagne) kan nås fra DR Onlines specialside "Studievælgeren":
http://inter03.dr.dk/nyheder/baggrund/studievaelger/index.htm



Lejesoldat til Haag?

Den 26-årige mand fra Rødding i Sønderjylland fastholder, at han "kun" har skudt og dræbt soldater fra Kosova-albanernes oprørsstyrke UCK, da han fra midten af april til slutningen af maj i år var lejesoldat hos serbiske, paramilitære enheder i Kosova. Politiet er overbevist om, at han er den mand, der i Ekstra-Bladet fortalte om sin aktive medvirken til krigsforbrydelser mod civilbefolkningen. Han er fængslet indtil fredag, hvor Vestre Landsret skal tage stilling til, om han kan varetægtsfængsles, således som anklageren kræver det. Retseksperter mener, at det er tvivlsomt om han kan dømmes for noget, hvis han fastholder sin forklaring og politiet ikke kan bevise noget andet. Heller ikke spekulationer om en dom for landsforrædderi anses for mulige, da han heller ikke har deltaget i træfninger med Nato-styrker. Selv om han har gjort noget strafbart efter dansk lov - så har sagen vakt interesse - både i Kosova og hos Krigsforbryderdomstoen i Haag. Domstolen håber på at få lejlighed til at afhøre ham. En repræsentant for domstolen siger til DR-TVA, at man betragter ham som "a material witness in a criminal investigation" - dvs. man vil ikke sige om han er vidne eller risikerer sigtelse.



Belgisk kød forbudt

Fra og med fredag er det forbudt at indføre og sælge belgisk kød og kødprodukter. Det er et resultat af den seneste skandale i Belgien, hvor der blev konstateret rester af PCB og dioxin i svinekød, og af de belgiske myndigheders langsommelige behandling af sagen. Det vil fortsat være muligt at få lov til en import - men kravene til oprindelseskontrol og dokumentation er blevet betydeligt skærpeded.



Flere anholdt for disko-vold

Yderligere 2 personer er anholdt i sagen om et voldeligt overfald på et diskotek i Vig på Falster i weekenden. En ung mand på 16 er blevet anholdt af Københavns Politi, men løsladt efter afhøring. En 21 årig mand fra Gladsaxe er fængslet og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i morgen. I forvejen sidder en 21-årig pædagogmedhjælper fra Tingbjerg fængslet, mistænkt for at stå bag overfaldet, hvor op mod 30 personer deltog.



Embedsmænd svarer igen

Embedsmændene i Udlændingestyrelsen føler sig uretfærdigt forfulgte, og udsendte i dag via deres tillidsmand, Kristian Bartholin, en afvisning af den kritik, flere politikere har rettet mod sagsbehandlingen i styrlsen. Til Ritzaus Burea siger han : "Vi er vrede over, at man vender en væsentlig debat til at være et spørgsmål om vores personer og vores måde at administrere på. Det er hus forbi at gå efter embedsmændene her. Vi holder os bare til loven og til de signaler, vi får fra Folketinget. Og det er ingen hemmelighed, at dér har der været gentagne stramninger de seneste år". Embedsmændene retter især skytset mod Peter Duetoft (CD) og Jørgen Estrup (R), hvis udtalelser tidligere på ugen betegnes som "uberettigede" og "insinuerende".



Vejret

Sol - lidt slørskyer og lokale sommerskyer, men tørt og temperaturer 23 - 25 grader, noget køligere ved kyster med pålandsvind.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       7,0104 DKK,   1GBP     11,1392 DKK,   1DEM*     3,8062 DKK
100JPY     6,0488 DKK,   100ITL*   0,3845 DKK,   1AUD (1)  4,5141 DKK
1FRF*      1,1349 DKK,   1CHF      4,6594 DKK,   1CAD      4,6321 DKK
1IEP*      9,4523 DKK,   1NLG*     3,3781 DKK,   1EUR (4)  7,4443 DKK
100ESP*    4,474  DKK,   1NZD (1)  3,6640 DKK,   1SEK      0,8455 DKK
10BEF*     1,8454 DKK,   1NOK      0,8910 DKK,   100ISK    9,56   DKK  
100GRD     2,292  DKK,   1FIM*     1,2502 DKK,   1ZAR (2)  1,1407 DKK
100PTE*    3,713  DKK,   1SGD (2)  3,1517 DKK,   10THB (3) 1,893  DKK
1HKD (2)   0,9027 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,800% -0,040 (6% - 2029), 5,100% -0,020 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 662,56 +0,80   KFX (mest omsatte aktier): 211,62 +1,87
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34