Præste-samvittighed
Flere præster støtter åbenlyst Lyndby-præsten Leif Bork Hansen, der åbent
indrømmede - og blev straffet - for at have skjult serbiske asylansøgere
fra Østslavonien. Flygtningenævnet anerkender ikke serbere fra det
kroatisk-kontrollerede område for at være flygtninge, men omkring 24 vides
at opholde sig illegalt i Danmark efter at deres asylansøgning er blevet
afvist. Nu indrømmer også domprovsten i Viborg, Arndt Jessen Hansen, at
han lod en afvist ansøger overnatte hos sig, vel vidende, at det var en
overtrædelse af loven. Biskoppen over Viborg Stift, Karsten Nissen, siger
til TV2 Nyhederne, at han "har fuld tillid til Jessen Hansen". Han mener
ikke, at præster skal opføre sig anderledes en andre borgere. Selv om de
er ansat som embedsmænd, er den danske folkekirke ikke en del af staten.
Kirkeministeriets indblanding i sagen, hvor ministeriet skærpede den straf, som Leif Bork Hansens chef, Københavns Biskop, havde pålagt, har samtidig rejst en kraftig kritik fra præster og visse politikere af kirkeministeriet.
Pyramide-forbud
Justitsminister Frank Jensen er på vej med et forslag, der gør
pyramidespil ulovlige i Danmark. Smarte forretningsfolk har længe drevet
kædebrevs-lignende "forretninger", hvis eneste aktivitet for deltagerne
var at få lokket flere ind og fordele deres indskud. På trods af
politianmeldelser og afsløringer af grove metoder både ved hvervemøder
og når pengene efterfølgende skulle indkræves, florerer firmaerne
stadigvæk. Ikke mindst efter, at Østre Landsret frikendte en række
bagmand, som var dømt ved Byretten i Odense. Landsretten mente
imidlertid ikke, at der var love, der gjorde det strafbart. Men det
kommer nu, og ifølge TV2 Nyhederne, kan Frank Jensen regne med et solidt
flertal i Folketinget for forbuddet, når det bliver fremsat som lov til
efteråret.
Diskoteksoverfald
21 måtte på hospitalet til behandling efter et usædvanligt voldeligt
overfald på Diskotek Strandlyst i Vig Lyng, nær Nykøbing Sjælland.
Natten til søndag brød omkring 20 mænd, bevæbnet med cykelkæder, køller,
knive og et haglgevær ind i diskoteket, og et oversavet jagtgevær.
Geværet blev affyret, men ingen blev ramt. Allerede søndag aften anholdt
politiet 4 unge mænd fra Tingbjerg i det nordvestlige København [Meget
tæt på Brønshøj!] Det drejer sig om en dreng på 14 år, to på 16 år og en på
21. Fængslingen af den 21-årige blev opretholdt, mens resten fik lov til
at gå - den 14-årig dog overgivet til de sociale myndigheder. De er alle
sigtet for vold af særlig farlig karakter.
Politiet er sikker på, at motivet er hævn. Torsdag blev 4 unge bortvist fra diskoteket, fordi de var kommet i klammeri med en anden gruppe. Ifølge TV2 Nyhederne var de 4, der normalt bor i Tingbjerg, med i et kriminalpræventivt lejrophold på en lejrskole i nærheden af diskoteket.
Øl i plastflasker!
Fra 9. august kan man også få dansk øl ud af flaskerne uden at
kæmpe med kapslerne. Da sender Carslberg en Tuborg på markedet i en
plast-genbrugsflaske med skruelåg. Det er en nyudviklet flaske, der
er robust ligesom sodavandsflasker, men som angives at holde på øllets
aroma. Flasken er grøn og minder om de lidt ældre, kantede modeller fra
århundredskiftet. Ifølge Carlsberg er det fortsat muligt at købe Tuborg
på glasflasker.
1. Lance Armstrong, USA 1t 8m 17s 2. Alex Zulle, Schweiz +9s 3. Tyler Hamilton, USA +1m 34s ... 82. Lars Michaelsen, Danmark +8m 16s
20. etape, Arpajon til Paris, 143,5 km
1. Robbie McEwan, Australien 3t 37m 39s 2. Erik Zabel, Tyskland s.t. 3. Silvio Martinelli, Italien s.t. ... 6. Lars Michaelsen, Danmark s.t.Lars Michaelsen havde lovet, at han ville lave noget, og hans slutplacering var flot, da feltet sluttede af med en meget lang spurt i Paris. Forinden havde han dog også gjort opmærksom på sig selv på andre måder. Ved starten havde han farvet sit hår i dannebrogsmønster - og undervejs til Paris stod han af cyklen et par minutter til et veldækket bord i vejkanten, arrangeret af familie og nære venner.
Stillingen
1. Lance Armstrong, USA 91t 32m 39s 2. Alex Zulle, Schweiz +7m 37s 3. Fernando Escartin, Spanien +10m 26s ... 116. Lars Michaelsen, Danmark +2t 46m 20s
FODBOLD: M-Superliga
I lørdags startede efterårets Superliga-turnering.
[Den omtales i TV som Faxe-Kondi ligaen, da TV er omfattet af sponsoraftaler. Det er vi - ligesom de trykte medier - ikke, så vi fortsætter med at kalde den Superligaen.]
(lørdag) Brøndby - Lyngby 1-0 (søndag) AB - AGF 1-0 Vejle - Silkeborg 0-4 Herfølge - AaB 3-1 Viborg - FCK 2-1 (mandag) Esbjerg - OB 2-0
Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. Silkeborg 1 1 0 0 4-0 3 2. Herfølge 1 1 0 0 3-1 3 3. Esbjerg 1 1 0 0 2-0 3 4. Viborg 1 1 0 0 2-1 3 5. AB 1 1 0 0 1-0 3 5. Brøndby 1 1 0 0 1-0 3 7. FCK 1 0 0 1 1-2 0 8. AGF 1 0 0 1 0-1 0 8. Lyngby 1 0 0 1 0-1 0 10. AaB 1 0 0 1 1-3 0 11. OB 1 0 0 1 0-2 0 12. Vejle 1 0 0 1 0-4 0
Vejret
I weekenden en del sol, og få spredte byger. Temperaturer 18 - 22
grader. I dag køligere, 15 - 17 grader, men tørt og solrigt -
fortrinsvis i nord og øst.
Finansmarkederne
1USD 6,9998 DKK, 1GBP 11,1204 DKK, 1DEM* 3,8055 DKK 100JPY 6,0184 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD (1) 4,5783 DKK 1FRF* 1,1347 DKK, 1CHF 4,6362 DKK, 1CAD 4,6446 DKK 1IEP* 9,4505 DKK, 1NLG* 3,3774 DKK, 1EUR (4) 7,4429 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD (1) 3,7484 DKK, 1SEK 0,8460 DKK 10BEF* 1,8450 DKK, 1NOK 0,8991 DKK, 100ISK 9,54 DKK 100GRD 2,290 DKK, 1FIM* 1,2518 DKK, 1ZAR (2) 1,1586 DKK 100PTE* 3,713 DKK, 1SGD (2) 4,1670 DKK, 10THB (3) 1,910 DKK 1HKD (2) 0,9117 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,780% +0,060 (6% - 2029), 5,080% +0,040 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 662,73 +2,80 KFX (mest omsatte aktier): 210,66 +1,05 Pr. 30/12: 637,52 219,34