Spøgelsesbilister
I sidste uge meddelte trafikministeriet, at man ville bruge 10 mill. kr.
på at bekæmpe et voksende problem med såkaldt spøgelsesbilister. I dag
blev der med få timers varsel udsendt advarsler om to af slagsen over
DR. Omkring middagstid blev den første bil set. Den kørte tilsyneladende
over Storebæltsbroen fra Fyn til Sjælland - men i den vognbane, hvor
trafikken fra Sjælland til Fyn kører. Spøgelsesbilister er biler, der
kører imod trafikretningen på motorveje. Senere på eftermiddagen blev
der meldt om en anden spøgelsesbilist på Sjælland. I sidstnævnte
tilfælde strejfede spøgelsesbilisten en anden bil, men ingen kom noget
til. Begge spøgelsesbilister forsvandt - formentlig har de vendt bilen
og kørt i den "rigtige" retning. Det sidste år har der været 11 uheld med 6
dødsfald på grund af biler, der kører i forkerte retninge, mens der i
perioden 1985 - 1995 var i gennemsnit 5 uheld om året. Trafikministeriet
vil bekæmpe spøgelsesbilister bl.a. ved bedre skiltning på tilkørselsramper
og mere oplysning.
Møde om styrelses-kritik
Indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) fastholder, at Udlændingestyrelsen
ikke har nogen skjult, fremmedfjendtlig holdning, således som politikere
og organisationer hævder. Derfor har ministeren bedt to af de skarpeste
kritikere - CD's Peter Duetofte og R's Jørgen Estrup - til et møde den 12
august. Og inden mødet har Thorkild Simonsen bedt om at få eksempler på de
påståede fejlagtige afgørelser. Jørgen Estrup siger, at det gør han gerne:
"Jeg vil godt påtage mig at begrave ham i sager"! Og nye sager dukker op
hver dag. I dag mødte en repræsentant for tidligere nødhjælpschauffører
fra eks-Jugoslavien op på Christiansborg. Han medbragte en taske fuld af
sager til Jørgen Estrup og Peter Duetoft, hvor serbere fra bl.a. Kroatien
er blevet afvist, på trods af at de har været udsat for vilkårlige
arrestation, vold og voldtægter, fra de kroatiske myndigheder. Det er
de afviste, serbiske asylansøgere, som Lyngby-præsten Leif Bork Hansen
er blevet dømt for at have hjulpet til illegalt ophold i Danmark.
I Politiken i dag er der en helt anden sag. Udlændingestyrelsen har afvist en ansøgning fra en dansk-tyrkisk familie om at få en ung pige, de kender i Istanbul, Tyrkiet, hertil som Au Pair pige. Afvisningen blev i første omgang begrundet med at "kulturforskelle". Au Pair tilladelser ville kun kunne anbefales til piger med "vesteuropæisk kulturbaggrund". Man kunne naturligvis klage, men det ville tage flere måneder, fik man at vide. Da Politiken henvendte sig for at få bekræftet historien blev begrundelsen ændret - Nu var det alene fordi familien i sin ansøgning opgav "for lav løn og for lang arbejdstid" for den tyrkiske pige - og man var da velkommen til at søge igen på et nyt grundlag. Underdirektør Andreas Monberg mener ovenikøbet ifølge Politiken at "en tyrkisk, veluddannet pige fra en storby har gode chancer for at blive godkendt som Au Pair".
Det skæve TV-danmark
Hvis dagliglivet i Danmark var, som det bliver skildret igennem danske
'public service' TV-stationers nyheds- og dokumentarprogrammer, så består
landet af en række socialt dårligt stillede, der kun interesserer sig
for sygdomme og sygdomsbehandling. Det er konklusionen i en rapport,
som journalistiske medarbejdere ved DR har lavet på baggrund af de
mest populære programmer fra DR-TV og TV2. Rapporten er baseret på
både seer-interview og journalisternes egen vurdering. Problemer,
aldrig eller kun sjældent optræder i dokumentarprogrammer er
flygtninge- og indvandrerproblemer, ældres vilkår, EU og det globale
miljø. Emner, som man ellers fra meningsmålinger ved optager en
stor del af befolkningen. Det er også ifølge rapporten sjældent, at
"almindelige" danskere eller mere velstillede optræder i programmer,
der er miljøskildringer eller portrætter.
['Public Service' er det nye danske ord, der er fællesbetegnelsen for de danske tv-stationer, der er helt eller delvist licensfinansierede - nemlig DR-TV (DR1 og DR2) samt TV2 - og som er underkastet et politisk krav om alsidighed.]
1. Gianpaolo Mondini, Italien 4t 17m 43s 2. Jean-Cyril Robin, Frankrig +3s 3. Aleksandr Vinokourov, Kasakhstan s.t. ... 28. Lars Michaelsen, Danmark +3m 7s
Stillingen
1. Lance Armstrong, USA 86t 46m 20s 2. Fernando Escartin, Spanien +6m 15s 3. Alex Zulle, Schweiz +7m 28s ... 117. Lars Michaelsen, Danmark +2t 38m 8s
Vejret
Mest overskyet og spredte byger, med temperaturer 16 - 22 grader.
Finansmarkederne
1USD 7,0756 DKK, 1GBP 11,2181 DKK, 1DEM* 3,8051 DKK 100JPY 6,0836 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD (1) 4,5891 DKK 1FRF* 1,1345 DKK, 1CHF 4,6348 DKK, 1CAD 4,6918 DKK 1IEP* 9,4495 DKK, 1NLG* 3,3771 DKK, 1EUR (4) 7,4421 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD (1) 3,7454 DKK, 1SEK 0,8461 DKK 10BEF* 1,8448 DKK, 1NOK 0,9002 DKK, 100ISK 9,58 DKK 100GRD 2,289 DKK, 1FIM* 1,2517 DKK, 1ZAR (2) 1,1623 DKK 100PTE* 3,712 DKK, 1SGD (2) 4,1737 DKK, 10THB (3) 1,916 DKK 1HKD (2) 0,9132 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,720% +0,020 (6% - 2029), 5,040% -0,020 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 659,93 -2,82 KFX (mest omsatte aktier): 209,11 -0,89 Pr. 30/12: 637,52 219,34