Sygeplejekonflikt ebber ud
I går og i dag (onsdag) var der kun enkelte ulovlige arbejdsnedlæggelser
på danske sygehuse. Dermed ser det ud til, at sygeplejerskerne har raset
ud over, at regeringen i sidste uge med et stort flertal af Folketingets
partier greb ind i den lovligt varslede konflikt mellem
Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Dansk Sygeplejeråd.
Indgrebet skete ved at ophøje de mæglingsforslag, som et flertal af
sygeplejerskerne havde forkastet, til lov. Sygeplejerskerne er nu
begyndt at finde andre aktionsformer for at få bedre løn og
arbejdsforhold. En af de nærliggende, som man er begyndt på i flere
amter, er at opsige lokalaftalerne. Lokalaftalerne indebærer ifølge
Dansk Sygeplejeråd så store undtagelser fra de generelle regler om
arbejdstid, at arbejdet på sygehusene vil bryde sammen, hvis
landsoverenskomsten alene bliver overholdt. Nogle amter - herunder
Sønderjyllands og Københavns Amt har da også ytret en villighed til at
give sygeplejerskerne forskud på lønstigninger, de først skulle have
haft næste år, hvis de vil forhandle lokale aftaler.
Fodboldstjerne siger op
I mandags chokerede den tidligere danske landsholdsspiller i fodbold,
Brian Laudrup, den danske sportsi- og medieverden. Han meddelte - via et
TV-interview i DR-TV - at han stoppede i FC København (FCK) med udgangen
af denne sæson. Han havde ellers en 2 årig kontrakt, men nåede kun at
være 6 måneder i klubben. Hans officielle argument var "private
årsager", men af interviewet fremgik det, at det var visse dele af
pressen og nogle meget højtråbende fodboldfans, der var den direkte
årsag. Rygter om begyndende skilsmisse, alkohol-problemer og dødelig
kræft i hans nærmeste familie helt uden basis i virkeligheden, samt
grove tilråb om disse rygter fra tilskuerpladser var den direkte årsag.
At han overhovedet kan slippe ud af sin kontrakt kom også bag på en stor del af offentligheden. Men i sin kontrakt havde Brian Laudrup fået indføjet en klausul om, at hvis han fortrød inden 1. juni 1999, ville kontrakten kunne ophæves. Det "glemte" FCK imidlertid at meddele Fondsbørsen, så nu er fodboldklubben igen i myndighedernes søgelys. Men også Brian Laudrup selv har måske overtrådt loven, fremgår det af et indslag i DR-TVA i dag. Da han fortalte om sin beslutning i mandags, havde han eller rettere FCK ikke på forhånd orienteret Fondsbørsen. Da beslutningen påvirkede FCK's aktiekurs stærkt, mener lektor i erhvervsret, Søren Friis Hansen, at der er tale om en overtrædelse af fondsbørsloven.
Forsvarsforlig på plads
I sidste uge blev regeringen og de borgerlige partier enige om et nyt
forsvarsforlig. Der var i forhold til regeringens oprindelige udspil
tale om en halvering af besparelserne, så den de næste 4 år bliver 500
mill. kr. om året. Flåden for lov til at beholde et par ubåde, og
flyvevåbnet får lov til at investeret i et nyt jagerfly-projekt. Som det
forlød så bliver Rønne Kaserne opretholdt, men tilgengæld lukker 7 andre
kaserner og militære anlæg. Det gælder bl.a. Farum kaserne. Flyvestation
Værløse får flyttet de fleste af sine aktiviteter til Jylland - sammen
med hovedparten af personalet.
Grundlov 150 år
På lørdag får grundlovsfesterne en ekstra tand - og der bliver holdt en
kæmpe folkefest på Christiansborg. Så er det nemlig 150 år siden, at
Danmark fik den første grundlov. Der er mange debatsider og
jubilæumssider - men den eneste rigtige og - må det siges - mest
autoritative er Folketingets egen:
http://www.grundloven.folketinget.dk/[Fint indhold, der dog er pakket ind i en ufolkelig mængde "frames", der spilder en stor del af ens skærmbillede.]
I sidste uge spillede landsholdsmålmand Peter Schmeichel sin sidste kamp for Manchester United. Og kampen var finalen i Uefa-Cup mod Bayern Munchen. Den vandt Manchester United og dermed sluttede Peter Schmeichel med at vinde "The Triple" for sin klub: Det engelske mesterskab, det engelske landspokalfinale (FA Cup) og Uefa-cup. Peter Schmeichel har valgt at trække sig fra topfodbold, og har foreløbig ikke meddelt noget om sin fremtid. Han stiller dog op i de næste par uger som anfører for det danske landshold i EM-kvalifikationsturneringen.
Turneringen startede i dag.
Danmark - Marokko 20-19 Spanien - Algeriet 34-24 Tunesien - Argentina 23-19[TV2 har en specialside om dette VM på adressen:
http://www.vm.tv2.dk/En del grafik - og en MEGET fremtrædende sponsor - men det er vel betingelserne for sportsdækning på WWW nu.]
[Tidligere på måneden skrev vi, at Danmark spillede mod Egypten i VM. Der var imidlertid tale om træningskampe - 3 stk. som Danmark iøvrigt tabte alle sammen.]
Vejret
Det var meget solrigt og varmt i sidste uge indtil søndag. Da gik et
regnvejr over Danmark, og temperaturen faldt til mellem 13 - 18 grader.
Den steg lidt igen og nåede i dag lige over 20 graders varme, med
skyfrit over hele landet.
Finansmarkederne
1USD 7,1667 DKK, 1GBP 11,5277 DKK, 1DEM* 3,7999 DKK 100JPY 5,9455 DKK, 100ITL* 0,3838 DKK, 1AUD (1) 4,5958 DKK 1FRF* 1,1330 DKK, 1CHF 4,6715 DKK, 1CAD 4,8247 DKK 1IEP* 9,4366 DKK, 1NLG* 3,3724 DKK, 1EUR (4) 7,4319 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,7817 DKK, 1SEK 0,8277 DKK 10BEF* 1,8423 DKK, 1NOK 0,9020 DKK, 100ISK 9,59 DKK 100GRD 2,294 DKK, 1FIM* 1,2500 DKK, 1ZAR (2) 1,1453 DKK 100PTE* 3,707 DKK, 1SGD (2) 4,1321 DKK, 10THB (3) 1,936 DKK 1HKD (2) 0,9186 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,460% +0,030 (6% - 2029), 4,620% +0,060 (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 625,54 -6,61 KFX (mest omsatte aktier): 199,64 -2,62 Pr. 30/12: 637,52 219,34[Ændringerne er i forhold til igår.]