Tirsdag, 18. maj 1999 24:44 (DNT)


Konflikt udsat

Men sygeplejerskernes konflikt er i fuld gang, og forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforeningen står stille, så mente forligsmand Mette Christensen, at der var mulighed for få en aftale i stand mellem jordemødrene og Amtsrådsforeningen. Derfor valgte hun at udsætte den varslede konflikt, så den tidligst kan træde i kraft til 5. juni nu. Fælles for de 3 områder er, at medlemmer af de faglige organisationer har forkastet det forlig, som forhandlerne havde fået. Sygeplejersker og jordemødrene er utilfreds med lønnen, mens lærerne er utilfredse med nye regler for forberedlsestid.



Økonomi står i stampe

Pinsepakken fra sidste år virker ikke så kraftigt, som man havde regnet med, erkender regeringe i dag. Økonomiminister Marianne Jelveg (R) sagde ved fremlæggelsen af den halvårlige "Økonomisk Oversigt", at pinsepakken ikke virker så hurtigt, fordi rentefaldet virker modsat, men hun regner at virkningen slår igennem nu. Dog må man regne med, at underskuddet på handelsbalancen i år når op på 12,5 mia. kr., dobbelt så højt som skønnet i novebmer. Der forudses også en stigning i arbejdsløsheden

Oversigten er online på adressen:

http://www.oem.dk/pub/maj99/index.html
i Acrobat-format.



Finanssektor efter ombudsmand

Finanssektoren overvejer nu at klage officielt over forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen til erhvervsminister Pia Gjellerup. Grænsen er nået, siger direktør Steen Leth Jeppesen, Forsikring og Pension, til Børsen. Branchen er især oprørt over, at Hagen Jørgensen sidst i april foreslog, at der skulle oprettes en central informationsdatabase, så forbrugerne kunne sammenlige priser og betingelser. Branchenforeningen Forsikring og Pension mener, at branchen skulle have haft lejlighed til at drøfte forslaget i foreningens bestyrelse, inden Hagen Jørgensens forslag blev offentliggjort. Man var nemlig i gang med en forhandling, siger foreningen. Sådan opfatter Hagen Jørgensen det ifølge Børsen dog ikke - han siger, at forslaget blev blankt afvist, da der var møde om det mellem forbrugerombudsmanden og foreningen i marts måned.

Brancheforeningen, der vil have de øvrige finanssektor-organisationer med sig, inden de skrider til handling, håber måske på, at erhvervsminister Pia Gjellerup vil underkende ombudsmanden. Det skete forleden, hvor ministeren greb ind og forhandler nu direkte med Bryggeriforeningen om reglerne for ølreklamer. Bryggeriforeningen mente at forbrugerombudsmandens holdning var alt for restriktiv.


DilleSport


BADMINTON

VM, Brøndby-hallen

I dag startede hovedturneringerne i de forskellige individuelle rækker, efter 2 dages kvalifikationsturneringer. I dag var det singler og mixed doubler, der blev spillet. Alle Danskere på nær Christine Sørensen, damesingle, gik videre. Alle dagens resultater kan findes på DilleSports hjemmeside.

http://www.dillesport.dk eller
http://www.login.dknet.dk/~leander/sportspc/vm99badm/VM99.html
(uden REDIRECT).



Vejret

En del sol, og temperaturer op til 18 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,9560 DKK,   1GBP     11,2720 DKK,   1DEM*     3,8009 DKK
100JPY     5,6638 DKK,   100ITL*   0,3839 DKK,   1AUD (1)  4,6334 DKK
1FRF*      1,1333 DKK,   1CHF      4,6386 DKK,   1CAD      4,7617 DKK
1IEP*      9,4391 DKK,   1NLG*     3,3734 DKK,   1EUR (4)  7,4339 DKK
100ESP*    4,468  DKK,   1NZD (1)  3,8972 DKK,   1SEK      0,8251 DKK
10BEF*     1,8428 DKK,   1NOK      0,9054 DKK,   100ISK    9,48   DKK  
100GRD     2,285  DKK,   1FIM*     1,2503 DKK,   1ZAR (2)  1,1223 DKK
100PTE*    3,708  DKK,   1SGD (2)  4,0761 DKK,   10THB (3) 1,884  DKK
1HKD (2)   0,8994 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,360% +0,050 (6% - 2029), 4,570% +0,080 (6% - 2009)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,350%
Aktieindex: 625,42 -5,57   KFX (mest omsatte aktier): 199,93 -0,64
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34