Ifølge Politiken har Thorkild Simonsen også sagt undskyld til Norge og trukket den kritik af Norges asylbehandling tilbage, som han fremkom med i går.
Frank Jensen i ilden
Justitsminister Frank Jensen (S) måtte i dag forklare sig i Folketinget
hvorfor der endnu ikke er sket noget i sagen om en undersøgelse af
Politiets Efterretningstjeneste (PET) og dets muligvis lovstridige
overvågning af lovlige, politiske aktiviteter på venstrefløjen.
Desuden er der rapporter om overvågning af andre myndigheder. Et
tilfælde er en båndoptagelse, som arkivar Frede Farmand har af en
PET-kontakt, som ville have Frede Farmand til at aflytte et møde, han
skulle have med Rigspolitiets Rejsehold. Frede Farmand har et omfattende
kendskab til den yderste højrefløj, og rejseholdet ville have
oplysninger i forbindelse med undersøgelsen af en politimands mulige
forbindelser til nazistiske kredse. PET var nervøs for, at kollegerne
ville afsløre de kontakter, som PET havde til de samme kredse, og ville
derfor vide, hvor meget Rigspolitiet vidste. Først i går henvendte
justitsministeret sig til Frede Farmand for at få en kopi af båndet.
Frede Farmand har iøvrigt krævet, at der er journalister tilstede, når
båndet afspilles i ministeriet - et krav som Frank Jensen nu overvejer.
Ny PET-sag?
TV2 Nyhederne omtalte endnu et tilfælde af tvivlsomme metoder, der
angiveligt er udført af medarbejdere i PET. Også dennegang er arkivar
Frede Farmand kilde til sagen. Han blev af en kontakt i PET - siger han
- bedt om at interviewe lederen af Folkebevægelsen mod Nazisme, der blev
grundlagt omkring 1990, Jan Sejersen. PET skulle være bekymret for, at
bevægelsen ville gribe til vold overfor de danske nazister, ligesom
Frede Farmand mente, at en åbenlys aktivitet overfor nazisterne ville få
disse til at gå under jorden. Oplysningerne er dokumenteret i en ny bog,
der netop er udkommet.
Ny kartelsag?
Der er måske endnu en sag om konkurrencebegrænsende aftaler på vej.
Ihvertfald har konkurrencestyrelsen med en dommerkendelse i hånden
foretaget to ransagninger af virksomheder inden for tagpap-industrien.
Direktør Finn Lauritzen, Konkurrencestyrelsen, vil ikke udtale sig om de
konkrete sager, men han går opmærksom på, at styrelsen har "velbegrundet
mistanke", og at det er sjældent man griber til ransagninger. Før
årskiftet afslørede styrelsen ved en række lignende ransagninger, at der
var aftaler mellem elinstallatør-virksomheder. EU har desuden afsløret,
at der for nogle år siden fandtes egentlige karteller på markedet for
fjernvarmerør.
Tog - en farlig arbejdsplads
Arbejdsmiljøet er særdeles dårligt i dansk tog - selv de nye og moderne
IC3 og IR4 modeller. En arbejdsmedicinsk undersøgelse, som DSB har
betalt for viser et "overraskende og foruroligende" højt antal
DSB-medarbejdere med fysiske skader. Det drejer sig om ryg- og
skulderskader, samt nakke-problemer. DSB anser rapportens konklusioner
som alvorlige, og har indkaldt sikkerhedsrepræsentanterne til et møde
snarest. Dansk Jernbaneforbund vil imidlertid ikke vente. De kræver, at
toghastighederne nedsættes straks, indtil der er fundet en løsning på
problemet. Personalet mener, at de høje hastigheder - sammen med et
stedvist nedslidt skinnenet - er årsagen til skaderne.
Dom i bagmandssag
En kendt tidligere storforbryder blev i går i retten i Frederikssund
kendt skyldig i forsøg på insmugling af 60 kg. amfetamin og flere
hundrede kilo hash. Det var svenskfødte Clark Olofsson, der igår blev
dømt skyldig af et nævningeting. Sammen med 5 andre er han sigtet i en
stor sag, hvor alle de anklagede anses for at være bagmænd. De har ikke
selv deltaget i selve smuglerierne. Sagen er også usædvanlig ved, at det
meste af bevismaterialet er rumaflytninger af de tiltalte, foretaget af
politiet. På grund af frygt for befrielsesaktioner blev retsagen omgivet
af ekstremt stærke sikkerhedsforanstaltninger. Clark Olofasson, der i dag
er belgisk statsborger og lever under et andet navn, blev arresteret på
Mallorca i april sidste år og derefter udleveret til Danmark. Dommen er
ikke fastsat endnu. Straframmne er 12 år, men nævningene gav dommeren
mulighed for en tillægsstraf, så Clark Olofsson står til 15 år.
Resultater og reportager vil findes på addresserne
http://wc99.blanet.dk - Resultater på engelsk http://www.dansk-badminton.dk/vm - Resultater på dansk http://www.dillesport.dk eller http://www.login.dknet.dk/~leander/sportspc/vm99badm/VM99.html (uden REDIRECT).DilleSports sider kan som sædvanlig også fås i e-postabonnement. Skriv til adressen
dillesport-request@blanet.dkmed ordet "subscribe" uden anførdselstegn i overskrift (title) og intet andet. Adresselisten slettes efter sidste udsendelse (23 - 24 maj) og ingen andre end redaktionen får adgang til listen eller til at sende e-post til abonnenterne.]
AB - Lynbgy 1-3 Brøndby - B 93 4-1 FCK - Herfølge 0-1 Silkeborg - AGF 2-0 Vejle - AaB 0-1 Aarhus Fremad - Viborg 3-2Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. AaB 26 14 10 2 53-30 52 2. Brøndby 26 16 2 8 59-29 50 3. AB 26 15 5 6 41-23 50 4. Lyngby 26 11 8 7 38-42 41 5. FCK 26 10 8 8 46-41 38 6. Vejle 26 11 4 11 42-36 37 7. Silkeborg 26 8 12 6 37-36 36 8. Herfølge 26 8 10 8 30-27 34 9. AGF 26 8 8 10 31-42 32 10. Viborg 26 8 4 14 44-51 28 11. Aarhus Fremad 26 5 6 15 38-55 21 12. B 93 26 2 3 21 15-62 9
DM-Slutspil, finale, 2. kamp
Ikast - Viborg 18-24Dermed er Viborg danske mestre 1999.
Det var det første danske mesterskab for Viborgs træner - tidligere landstræner Ulrik Wilbek, der ellers har nogle andre mesterskaber bag sig!
Vejret
En dag med masser af sol, men også meget kølig. Temperaturer op til
omkring 13 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9787 DKK, 1GBP 11,3574 DKK, 1DEM* 3,8001 DKK 100JPY 5,7709 DKK, 100ITL* 0,3838 DKK, 1AUD (1) 4,6436 DKK 1FRF* 1,1330 DKK, 1CHF 4,6299 DKK, 1CAD 4,7966 DKK 1IEP* 9,4371 DKK, 1NLG* 3,3726 DKK, 1EUR (4) 7,4323 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,9282 DKK, 1SEK 0,8276 DKK 10BEF* 1,8424 DKK, 1NOK 0,9008 DKK, 100ISK 9,46 DKK 100GRD 2,287 DKK, 1FIM* 1,2500 DKK, 1ZAR (2) 1,1596 DKK 100PTE* 3,707 DKK, 1SGD (2) 4,1216 DKK, 10THB (3) 1,921 DKK 1HKD (2) 0,9067 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,220% -0,020 (6% - 2029), 4,270% uændr. (6% - 2009) Pr. 30/12: 6,340% 4,350% Aktieindex: 653,91 +3,20 KFX (mest omsatte aktier): 210,47 -0,90 Pr. 30/12: 637,52 219,34