Da Københavns Borgerrepræsentation i sidste uge sagde nej til at lade skuespilhuset opføre i den såkaldte Hirsprungskarre bag den nuværende teaterbygning, sagde Venstre fra og ville ikke være med til at bygge andre steder. Derved opstod der tvivl om hele den politiske opbakning bag projektet.
Hjælp til Kosova
Tilbudene om at huse Kosova-flygtninge strømmer ind til
indenrigsministeriet og dansk flygtningehjælp, oplyser indenrigsminister
Thorkild Simonsen. Det overstiger langt, hvad der er akut behov for,
siger han til DR, og glæder sig over, at det denne gang er meget lettere
at skaffe indkvartering. F.eks. har Århus Amt i dag tilbudt indkvartering
i et nedlagt plejehjem, hvor der skønnes plads til 150 flygtninge. Danske
rejsearrangører er også klar med deres tilbud. Fraa næste torsdag og en
uge frem tilbyder de at lade tomme charterfly lande i Albanien og Monte
Negro for at tage de udvalgte flygntinge med hjem til Danmark. Selve
transporten vil selskaberne gøre gratis, men de beder Dansk Røde Kors
sørge for at betale eventuelle landingsafgifter, krigsskadeforsikringer,
samt at skaffe de nødvndige tilladelser til overflyvning af området fra
Nato og lokale myndigheder.
Sparer ikke på stemmeoptælling.
Socialdemokratiet har ændret beslutning, og tilslutter sig Venstres ide
om, at afstemningen til EU-parlamentet den 10. juni afsluttes om aftenen,
søndag den 13. juni, sammen med resten af EU. Regeringen havde egentlig
besluttet, at optælling af stemmer skulle foretages mandag den 14. juni,
da man derved kunne spare 5 - 10 mill. kr. til optællerne. Ved at foretage
optællingerne den 13. juni opnår man at afstemningen minder mere om et
Folketingsvalg, og det har været Venstres formål. Ifølge reglerne må
optællingen først finde sted, når samtlige valgsteder i EU er lukket,
og det sker først søndag den 13. juni om aftenen.
Kgl. plakater revet væk
En plakat med et motiv, malet af dronning Margrethe, og solgt til
fordel for Kosova-indsamlingen er blevet en kæmpesucces. Af de 8.000
plakater, der blev sat til salg på posthusene i dag, var det 7.500 væk
ved middagstid. Plakaten koster 150,- kr. stykket. Post Danmark er gået
i gang med at trykke et nyt oplag, og regner med at 15.000 er ude på
posthusene på mandag. Post Danmark lover, at der vil blive ved med at
blive trykt oplag, så længe der er efterspørgsel efter dem. Det er DR-TV
og TV2, der har fået dronningens tilladelse til at lave plakaterne.
Asyllov justeres
De borgerlige partier blev i dag enige med regeringen om yderligere
lempelser i særloven om Kosova-flygtninge, som er undervejs i Folketinget,
og som skal bane vejen for, at Danmark kan modtage 1.500 midlertidige
flygtninge. Justeringerne betyder, at opholdstilladelserne ikke automatisk
udløber efter 3 måneder, som i det forslag, der kom til 1. behandling i
går. Nu forlænges opholdstilladelsen automatisk i op til 2 år, hvor den
enkelte flygtning ikke behøver at vende tilbage, med mindre vedkommende
selv ønsker det. Børn blandt flygtningene vil også nu få ret til at
modtage undervisning, så længe de opholder sig i Danmark. Dansk Folkeparti
og Fremskridtspartiet er modstandere af loven, fordi den baner vej for
permanent ophold. SF og Enhedslisten mener derimod, at en særlov begrænser
Kosova-flygtningenes rettigheder i forhold til en regulær asylbehandling.
2. kamp AB - Brøndby 2-0Da første kamp endte 1-1 er det AB, der skal møde AaB i Parken til pokalfinalen Kr. Himmelfartsdag.
Vejret
En del regn, men efterhånden opklaring - men skyet - over hele landet.
Temperaturer op til 13 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9889 DKK, 1GBP 11,2226 DKK, 1DEM* 3,8003 DKK 100JPY 5,8141 DKK, 100ITL* 0,3839 DKK, 1AUD (1) 4,5433 DKK 1FRF* 1,1331 DKK, 1CHF 4,6405 DKK, 1CAD 4,6983 DKK 1IEP* 9,4376 DKK, 1NLG* 3,3728 DKK, 1EUR (4) 7,4327 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,8347 DKK, 1SEK 0,8344 DKK 10BEF* 1,8425 DKK, 1NOK 0,8996 DKK, 100ISK 9,53 DKK 100GRD 2,276 DKK, 1FIM* 1,2501 DKK, 1ZAR (2) 1,1540 DKK 100PTE* 3,707 DKK, 1SGD (2) 4,0979 DKK, 10THB (3) 1,887 DKK 1HKD (2) 0,9044 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,210% -0,020 (6% - 2029), 4,180% -0,010 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 615,33 +0,88 KFX (mest omsatte aktier): 201,63 +1,81 Pr. 30/12: 637,52 219,34