Indsamlingsrekord
DR-TV og TV2's fælles indsamlingsshow til fordel for hjælp til
Kosova-flygtninge blev en kæmpesucces. Under selve udsendelsen blev der
indtelefoneret eller afleveret beløb for omkring 43 mill. kr. Siden
indsamslingen startede sidste mandag er der kommet ialt 78 mill. kr.
ind. Det er det største beløb, som nogen landsindsamling har givet i
Danmark. Mange firmaer gav kæmpebeløb - men mest omtale fik alligevel en
direktør, Frank Rasmussen. Han tilbød - og fik - studieværten Ole
Stephensens gule slips med sorte prikker for 100.000 kr. Auktionen var
en af de spontane ideer, som opstod under udsendelsen. Frank Rasmussen
mindede i dag på alle tv-kanaler om, at selv om beløbet isoleret set var
stort - så svarede det til 15-16 kr. pr. dansker. Han havde nu heller
ikke nogen særlig brug for slipset - og han ville da gerne høre nogle
bud for andre, sagde han her til aften til TV2 Nyhederne. Hvis nogen vil
byde på slipset, så ville han da gerne sælge det og give de penge til
indsamlingen. Omkring 2,3 mill. danskere så TV-transmissionen fra
Cirkusbygningen i København.
Indsamlingen fortsætter især til glæde for de mange, der ville give, men som blev forhindret på grund af overbelastning af telefon og internet. For første gang kunne man også give penge via internet, hvis man har dan-kort. Det sker på adressen:
http://www.balkan.dk/Der er også yderligere informationer om indsamlingens forløb og resultat.
Dansk Nato-fly nødlander
2 af de danske F-16 fly, der deltager i Natos aktion mod Serbien, måtte
i går udgå. Det skete, da det ene fik motorvanskeligheder over Kosova,
hvor de fløj opklaringsopgaver. Det medførte, at missionen måtte
afbrydes, og det fejlramte fly måtte lande i Sarajevo i Bosnien. Det
andet fly vendte tilbage til basen i Italien. I dag fløj danske
teknikere til Sarajevo, sammen med en ny motor for at få flyet
operationsklar igen. Der skete ingen skade på fly eller pilot under
nødlandingen, og uheldet er af rent teknisk karakter og ikke et resultat
af krigshandlinger.
Nyt nej til teaterplaner
Heller ikke Kulturministeriets nye planer for en udvidelse af Det kgl.
Teater faldt i god jord hos Københavns Borgerrepræsentation. Den sagde
blankt nej til at bygge et ny skuespilhus i den såkaldte
Hirsprung-Karre, der ligger ved siden af den nuværende bygning. Af de to
muligheder så lokalpolitikerne hellere, at man placerede skuespillet i
en ny bygning på B&W's gamle grund, hvor kulturcenteret
"Turbinehallerne" holdet til. Det ligger i Gothersgade, nogle hundrede
meter fra Kgs. Nytorv. Men også her var der stor betænkeligehed, fordi
man forudså trafikproblemer - problemer, som kommunen i givet fald må
løse.
Det var også Københavsn Borgerrepræsentation, der standsede Folketingets planer om at udbygge Det kgl. Teater i de nuværende bygninger ved at indrage en gade. Det var den såkaldte "Teaterfugl" af den norske arkitekt Sverre Fehn. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) sagde i dag letter ironisk, at det var overraskende svært at placere en investering på næsten en mia. kr. inden for Københavns Kommunes grænser. Folketinget har mulighed for ved en anlægslov at gennemtrumfe en af de to nye projekter, men det regnes ikke for særlig sansynlig.
Internetovervågning ok!
Medarbejdere og elever i folkeskolen må finde sig i, at deres brug af
internettet fremover kan blive overvåget. Det er resultatet af en
afgørelse, som Registertilsynet har taget på baggrund af henvendelser
fra Hjørring Kommune og Told- og Skattestyrelsen. Det var sidstnævnte,
der ønskede besked om de måtte kigge logfilerne for ansatte
medarbejdere brug af webadresser. Ifølge direktør Frank Horwitz, Told-
og Skattestyrelsen, så er formålet at "undgå et overforbrug af
forespørgsler [på WWW] som staten ikke skal betale for". Det sagde han
til DR-TVA. I Hjørring Kommune er det skoleelevernes bruge - eller
rettere eventuelle misbrug, der er i søgelyset. Kommunen vil dog ikke
selv overvåge - det er op til de enkelte skoler at vælge om de vil
og hvordan det skal ske.
Bombetrussel mod Folketinget
En ukendt mand med "en kraftig udenlands" accent ringede i eftermiddag
til Politigården i København og fortalte, at der ville springe en bombe
i Folketinget kl. 15. Der var ingen møder i tinget i dag, men alligevel
nåede man ikke at evakuere alle i bygningen før kl. 15. Efter en lille
halv time blev alarmen afblæst, da der ikke blev fundet spor af bomber i
bygningen.
FREDAG: Borgmester trækker i land
Amtsborgmester Bent Hansen, der er formand for Amtrådsforeningens social-
og sundhedsudvalg, er parat til at genoptage samarbejdet med
patientforeninger som Scleroseforeningen. I starten af ugen afbrød Bent
Hansen samarbejdet med alle patientforeninger med den begrundelse, at de
udførte lobby-virksomhed for medicinalkoncerner. Som bevis nævnte han, at
Scleroseforeningen gav lister med navne og adresser på sclerosepatienter,
samtidig med at et medicinalfirma førte en kampagne overfor politikere på
Christiansborg for produktet Beta-inteferon. Det medførte vrede reaktion
fra Scleroseforeningen, der tidligere i dag truede Bent Hansen med en
injuriesag. Nu siger han, at hvis foreningen overfor ham slår fast, at den
ikke arbejder sammen med medicinalfirmaer, så vil han tro på hvad de
siger.
FREDAG: Mordanklager frafaldet
Statsadvokaten for Fyn har opgivet at rejse sigtelse mod en 28-årig
kvinde fra Odense. Hun var mistænkt for at have dræbt to af sine børn,
kort efter fødslerne. Den ene - en dreng - blev fundet i et krat i det
nordvestlige Odense i starten af marts, efter at det tilsyneladende
havde ligget der et par uger. Efter at politiet begyndte afhøringerne
af kvinden ledte hun dem til en mark i nærhede, hvor hun havde
begravet liget af en lille pige i 1992. Det er endnu ikke lykkedes at
fastlægge den præcise dødsårsag. Kvinden nægter drab, men erkender at
hun har forsøgt at skjule ligene. Undersøgelserne fortsætter, men
kvinden blev i dag løsladt.
FREDAG: Forlig væltes ikke
Selv om lærerne ved urafstemningen, der slutter tirsdag i næste uge,
skulle sige nej til deres overenskomst, betyder det ikke, at hele det
pågældende KTO-område skal ud i konflikt. Det fastslog formanden for
Danmarks Lærerforeninge, Anni Herfordt Andersen, i dag. Lærerne er
nemlig ikke utilfredse med lønnen, kun med arbejdstidsreglerne. Hun
kan derfor ikke forestille sig, at man går sammen med Dansk
Sygeplejeråd og vælter hele overenskomsten. Den mulighed foreligger,
fordi de to organisationer tilsammen har et flertal på området. Det
spiller naturligvis også ind, at der er en risiko for at et eventuelt
forlig med højere løn til sygeplejerskerne vil betyde mindre i løn til
lærerne siger Anni Herfordt Andersen til DR.
FREDAG: Thulesag - 1. del
Højesteret afsluttede i dag høringerne af anklagerne mod den danske
stat i sagen, anlagt af fangere fra Thule-området. Fangernes advokater
fremlagde en række beviser på, at den danske stat groft overtrådte
lokalbefolkningens rettigheder, da man flyttede dem for at give plads
for en udvidelse af den amerikanske Thule-base. Der var ingen beviser
for at fangerne flyttede frivilligt. Det har ellers været den officielle
holding siden starten af 50'erne, hvor flytningen fandt sted. Flytningen
krænkede ikke blot den private ejendomsret, men også Thule-loven og
en række internationale konventioner for oprindelige folk, hævdede
advokaterne. Som bevis blev fremlagt en lang række juridiske referencer -
fra Jyske lov til ILO's konventioner. Advokaterne henviste også til en
række tilsvarende sager i Norge, Australien og Canada, hvor de pågældende
højesteretter har tilkendt erstatning for tidligere tiders overgreb på
den oprindelige befolknings rettigheder.
Næste fase bliver, at kammeradvokaten som repræsentant for staten skal forklare og imødegå sagsøgernes argumenter.
FREDAG: DGI: Undtag frivillige!
DGI, som samler danske, frivillige sportsforeninger, opfordrede på et møde
i dag ministerierne til at lade sportsklubber og gymnastikforeninger i
fred. Mere specifikt - fritage dem for en række krav, som virksomheder
ellers skal opfylde. Det gælder især forskellige styrelser strammere
sikkerhedskrav. Ifølge sekretær Ove Sørensen, DGI, så gælder det den meget
omtalte regel om, at dem der sælger varme pølser til sportsarrangementer
skal have et hygiejnekursus, at man stiller samme krav til frivillige
fædre, der kører børn i bus, som til professionelle buschauffører. Der bør
være frihed under ansvar, mener Ove Sørensen, der siger at hvis ikke
de urimelige krav standses, vil man kunne påregne at mange frivillige vil
placere deres "energi og kreativitet" på andre områder. Af mere alvorlige
problemer er, at skatteministeriet kigger på om klubber og foreninger
overholder momsloven, ligesom kulturministeriet - der bestyrer den
offentlige støtte til DGI - stiller med forventninger om, at klubber og
foreninger overtager en række opgaver med integration af flygtninge og
indvandrere.
(søndag) HEI - B52 3-1 FB - Rødovre 3-0 Hillerød - Brøndby 2-1 Fortuna - OB 1-1Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. Fortuna 20 16 1 3 69-17 49 2. HEI 19 15 1 3 68-18 46 3. OB 20 13 1 6 51-26 40 4. Rødovre 20 8 1 10 26-54 25 5. FB 20 7 3 10 34-43 24 6. Hillerød 19 7 1 11 26-38 22 7. Brøndby 20 4 1 14 17-55 13 8. B52 20 4 1 14 17-57 13
M-Superliga
(søndag) AB - Vejle 2-0 B 93 - Silkeborg 0-1 Herfølge - Lyngby 0-2 Viborg - FCK 1-0 Aarhus Fremad - Brøndby 1-3 (i dag) AaB - AGF 2-1Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. AB 23 14 5 4 37-16 47 2. AaB 23 12 9 2 48-27 45 3. Brøndby 23 14 2 7 52-26 44 4. Lyngby 23 10 6 7 33-39 36 5. FCK 23 9 8 6 42-36 35 6. Vejle 23 9 4 10 36-34 31 7. Silkeborg 23 7 10 6 34-35 31 8. Herfølge 23 7 9 7 27-24 30 9. AGF 23 7 7 9 28-38 28 10. Viborg 23 7 4 12 39-44 25 11. Aarhus Fremad 23 4 5 14 33-49 17 12. B 93 23 2 3 18 14-55 9
(lørdag) Skjern - Kolding 23-18
ISHOKEY
B-VM, Odense og Rødovre
Før den sidste kamp ved B-VM i Danmark var stillingen sådan, at Danmark kun behøvede uafgjort for at vinde dette VM. Og sådan blev det:
(lørdag) Danmark - UK 5-5 Slovenien - Estland 3-3 Polen - Ungarn 6-1 Tyskland - Kasakstan 1-5
Stillingen efter 7. og sidste runde
Kampe V U T Mål Point 1 Danmark 7 6 1 0 30-12 13 2 UK 7 5 1 1 24-16 11 3 Kasakstan 7 5 0 2 25-11 10 4 Tyskland 7 5 0 2 19-17 10 5 Slovenien 7 2 1 4 14-17 5 6 Estland 7 2 1 4 17-25 5 7 Polen 7 1 0 6 15-23 2 8 Ungarn 7 0 0 7 10-33 0
Vejret
En del sol, men også skyer og spredt regn. Temperaturer 5-8 graders
varme i fredags. Lørdag og især søndag regnbyger med solstrejf. Søndag
desuden vindstyrke af stormstyrke især i de østlige egne. I dag også en
del byger, men efterhånden helt opklaring fra sydvest. Temperaturer
stadig omkring de 4 - 8 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,9852 DKK, 1GBP 11,3204 DKK, 1DEM* 3,8004 DKK 100JPY 5,9303 DKK, 100ITL* 0,3839 DKK, 1AUD (1) 4,4791 DKK 1FRF* 1,1332 DKK, 1CHF 4,6424 DKK, 1CAD 4,7170 DKK 1IEP* 9,4380 DKK, 1NLG* 3,3729 DKK, 1EUR (4) 7,4330 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,7760 DKK, 1SEK 0,8357 DKK 10BEF* 1,8426 DKK, 1NOK 0,8982 DKK, 100ISK 9,56 DKK 100GRD 2,286 DKK, 1FIM* 1,2501 DKK, 1ZAR (2) 1,1419 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 4,0807 DKK, 10THB (3) 1,882 DKK 1HKD (2) 0,8982 DKK(Noter - se nedenfor. (1) - (4) er dog her fra fredag)
Obligationsrenter: 6,240% +0,020 (6% - 2029), 4,220% +0,050 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 616,83 -1,02 KFX (mest omsatte aktier): 201,91 -0,75 Pr. 30/12: 637,52 219,34
1USD 6,9597 DKK, 1GBP 11,1825 DKK, 1DEM* 3,8004 DKK 100JPY 5,8768 DKK, 100ITL* 0,3839 DKK, 1AUD (1) 4,3648 DKK 1FRF* 1,1332 DKK, 1CHF 4,6361 DKK, 1CAD 4,6831 DKK 1IEP* 9,4380 DKK, 1NLG* 3,3729 DKK, 1EUR (4) 7,4330 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,3620 DKK, 1SEK 0,8364 DKK 10BEF* 1,8426 DKK, 1NOK 0,8973 DKK, 100ISK 9,54 DKK 100GRD 2,291 DKK, 1FIM* 1,2501 DKK, 1ZAR (2) 1,1310 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 4,0626 DKK, 10THB (3) 1,851 DKK 1HKD (2) 0,8881 DKK(1) AUD og NZD er fra torsdag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank. Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,220% -0,010 (6% - 2029), 4,170% -0,020 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 617,25 -1,00 KFX (mest omsatte aktier): 202,66 -3,68 Pr. 30/12: 637,52 219,34