I morges tog de første 25 mand fra Bornholms Værn sammen med en pansret mandskabsvogn og andre køretøjer med specialtog fra Københavns Godsbanegård afsted mod Albanien. Resten af styrken på godt 100 mand følger efter de næste dage. De ventes fremme onsdag i næste uge. Styrken skal være en del af en Nato-sikringsstyrke, som den albanske regering har ønsket for at beskytte flygtningelejre på grænsen til Kosova mod overfald af røvere og serbiske styrker.
Afbryder samarbejde
Amtsrådsforeningen vil afbryde samarbejde med landets patientforeninger.
Det sagde formanden for foreningens sygehusudvalg, amtsborgmester Bent Hansen
(S) i går. Det sker, fordi amterne mener, at de fleste foreninger er i
lomme på mediicinalfirmaerne, fordi en stor del af støtten kommer
derfra. Aktuelt er det Scleroseforeningen, som amterne har i søgelyset.
Foreningen har haft succes med at få sundhedsminister Carsten Koch (S)
til at skære igennem og forlange, at sclerosepatienter får adgang til
den dyre medicin, Beta-inteferon. Det fleste amter havde ellers sagt
nej, fordi medicinen kun lindrer smerterne - ikke helbreder.
Scleroseforeningen afviser skarpt beskyldninger om, at foreningen skulle
have været en del af medicinalfirmaet, Schierrings, lobby-kampagne.
Af Scleroseforeningens indtægter på 36 mill. kr. om året kommer de
200.000 fra medicinalvirksomheder. Resten er medlemskontigenter og
støtte fra bl.a. 45.000 medlemmer.
Flere amter - bl.a. Århus og Fyn - har dog i dag taget afstand fra Bent
Hansens synspunkter.
Metro forsinket?
En rapport fra en embedsmandsgruppe, nedsat af trafikminister Sonja
Mikkelsen (S) viser, at arbejdet hos to af entreprenørerne i
metro-projektet i København er forsinket, og at det kan medføre
forsinkelser i projektet på op til 12 måneder - op til de dobbelte på
det såkaldte ATC-system, som skal gøre togene i metroen førerløse. Det
er den italienske virksomhed Ansaldo, som skal levere de førerløse tog.
Selskabet, der borer tunnelerne og bygger stationerne under København,
Comet, er også forsinket. Den nyudnævnte formand for Ørestadsselskabet,
der er bygherre, tidl. EU-kommisær Henning Christoffersen (V), beklager
at trafikminister og Folketingets trafikudvalg føler sig misindformeret,
men glæder sig over rapporten, som bekræfter hvad Ørestadsselskabet
havde på fornemmelsen.
Trafikordfører Arne Melchior (CD) under sig derimod i TV2 Lorry over, at der ikke "rullede hoveder" ved dagens møde mellem trafikministerium og Ørestadsselskab. Han mente, at sagen efterhånden lignede en politisag. Han og flere andre medlemmer af trafikudvalget mener, at det er Ørestadsselskabet, der har forsøgt at føre udvalget bag lyset.
Flere Lego-fyringer
Der skal yderligere tyndes ud blandt sælgere og ledende medarbejdere hos
Lego, meddelte ledelsen i dag. Det betyder, at der skal vinkes farvel
til 400 i Danmark. På verdensplan drejer det sig om ca. 1.000. Hvem det
præcis bliver i Danmark sættes der først navn på senere på måneden. Det
vides dog, at 35 af de 75 ledende medarbejdere bliver sagt op. Lego
venter et underskud på ca. 200 mill. kr. for regnskabsåret 1998.
FODBOLD
Landspokal, 1/2 finale
AaB - Silkeborg 2-0AaB er samlet vinder (første kamp endte 4-4). Modstanderen den 13. maj bliver enten AB eller Brøndby.
ISHOCKEY
B-VM, Odense - Rødovre
Danmark - Polen 3-1 Estland - Kasakstan 3-5 Ungarn - UK 2-4 Slovenien - Tyskland 0-2Stillingen efter 6. runde
Kampe V U T Mål Point 1 Danmark 6 6 0 0 25-7 12 2 UK 6 5 0 1 19-11 10 3 Tyskland 6 5 0 1 18-12 10 4 Kasakstan 6 4 0 2 20-10 8 5 Slovenien 6 2 0 4 11-14 4 6 Estland 6 2 0 4 14-22 4 7 Polen 6 0 0 6 9-22 0 8 Ungarn 6 0 0 6 9-27 0Stillingen betyder, at hvis Danmark blot får uafgjort mod UK i den sidste kamp lørdag, så vinder Danmark B-VM!
Vejret
Overskyet og regn - også slud og sne i begyndelsen, efterhånden nogen
opklaring og sol i syd. Temperaturer 0 - 6 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,8820 DKK, 1GBP 11,1126 DKK, 1DEM* 3,8005 DKK 100JPY 5,7846 DKK, 100ITL* 0,3839 DKK, 1AUD (1) 4,3907 DKK 1FRF* 1,1332 DKK, 1CHF 4,6465 DKK, 1CAD 4,5992 DKK 1IEP* 9,4382 DKK, 1NLG* 3,3730 DKK, 1EUR (4) 7,4332 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,7305 DKK, 1SEK 0,8318 DKK 10BEF* 1,8426 DKK, 1NOK 0,8905 DKK, 100ISK 9,46 DKK 100GRD 2,292 DKK, 1FIM* 1,2503 DKK, 1ZAR (2) 1,1295 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 4,0507 DKK, 10THB (3) 1,843 DKK 1HKD (2) 0,8873 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,230% uændr. (6% - 2029), 4,190% +0,010 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 618,85 -0,92 KFX (mest omsatte aktier): 206,34 -0,89 Pr. 30/12: 637,52 219,34