Onsdag, 7. April 1999 23:57 (DNT)


Bbevilger hjælp

Folketingets finansudvalg bevilgede i dag 180 mill. kr. til det akutte hjælpearbejde i og omkring Kosova. Der blev afsat 50 mill. kr. til at oprette og drive 2 lejre i Makedonien og muligvis en i Albanien. 20 mill. kr. blev givet til at transportere nødhjælp fra Danmark og til området, mens International Røde Kors fik 30 mill. kr. til driften af lejre i Albanien.

Udviklingsminister Poul Nielson (S) har netop været i Makedonien for at forhandle med regering der om oprettelsen af de to lejre. Han siger til DR, at man ikke er helt enige om betingelserne endnu. Makedonerne vil have, at lejrene skal være opsamlings og gennemgangslejre, men at flygtningene efter et kort ophold skal sendes videre til europæiske lande. Det ønsker den danske regering ikke. Den vil have, at lejrene skal være midlertidige, men at flygtningene skal blive der indtil de kan vende tilbage. Poul Nielson regner med, at det der opnås enighed i løbet af få dage.



Sender ny Nato-styrke

Her til aften blev det desuden oplyst, at Danmark stiller med 200 mand til en Nato-styrke, som Albanien har bedt om hurtigst muligt. Formålet med styrken er at hjælpe og beskytte flygtninge og hjælpearbejdere i Albanien og i grænseområdet til Kosova. Styrken skal ikke indsættes i Kosova, understreger udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), der iøvrigt mener, at spekulationer om landtropper istedet for de nuværende Nato-bombardementer er - spekulationer i pressen. Det har ikke været oppe at vende imellem Nato's regeringer, siger han til DR-TVA. Beslutningsforslaget om at udsende de 200 specialtrænede medlemmer af Bornholms Værn fremsættes i Folketinget i morgen, og det kan regne med en hurtig behandling. Det vil Anders Fog Rasmussen (V) gøre alt for sker, sagde han.



Forbereder modtagelse

Der blev ikke enighed i EU omkring modtagelse og fordeling af de svageste flygtninge fra Kosova, da indenrigsministrene holdt møde i eftermiddag. Det måtte indenrigsminister Thorkild Simonsen (S) konstatere, omend han med glæde noterede sig, at der var fuld opbakning bag en massiv indsats i Albanien, Makedonien og Monte Negro. I Danmark har eksperter fra Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors i dag været i Randers for at inspicere den nedlagte kaserne. De melder, at forholdene er ideelle. Ikke blot kan der inkvarteres op mod 1.000 under gode forhold, men der er også plads til at oprette et asylcenter med skole, fritids og udendørsaktiviteter på det 43.000 kvm. store område. Der er f.eks. et brugsklart storkøkken. Det eneste der mangler er at få opstillet det nødvendige antal senge.



Får hjemmehjælp tilbage

220 ældre og handicappede i Vejen får nu deres hjemmehjælp tilbage. Det sociale ankenævn i Ribe Statsamt har afgjort, at kommunen handlede i strid med loven, da den besluttede at fratage de 220 hjemmehjælpen. Begrundelsen var, at man ønskede at spare penge - "og bruge nogle af de sparede penge på dem, der virkelig havde behov for hjælp." Men der var ikke foretaget nogen ordentlig, individuel vurdering af de enkeltes behov. Blandt andet mente man, at en mand, der var blevet blind, sagtens selv kunne gøre rent i sit hjem. Kommunen har uden videre rettet sig efter ankenævnets afgørelse, og hjemmehjælpen vil være tilbage i løbet af en uge til 14 dage.



Ung bankrøver

En ung mand truede bankpersonalet med en pistol, og slap væk med 69.000 kr. Få timer efter stormede politi med tåregasgranater en lejlighed på Amager, hvor de ventede at finde bankrøveren. Det var imidlertid en forkert lejlighed - bankrøveren sad i lejligheden ved siden af. Han overgav sig dog til politiet og tilstod røveriet. Han havde pengene og pistolen på sig ved anholdelsen. Han var kun 16 år. Ejeren af den stormede lejlighed havde intet med den 16-årige at gøre, og kan nu ifølge politiet vente et tilbud om erstatning.



FN-kritik af diskriminering

Danmark gjort sig skyldig i ulovlig diskrimination. En dansk-gift tunesisk statsborger fik afslag på at låne 3.000 kr. i Sparbank Vest. Begrundelsen var, at han ikke havde dansk pas. Istedet bad banken ham om at hente hustruen - så kunne de give lånet til hende istedet. FNs Racediskriminationskomite vil have, at de danske myndigheder skrider ind over bank-sektoren, så den type forskelsbehandling ikke sker i fremtiden. Komiteen kritiserer også, at hverken politi eller anklagemyndighed ville efterforske sagen, da den blev anmeldt. Finansrådet fastholder, at et statsborgerskab er en vigtig del af en kreditvurdering - det siger noget om sansynligheden for, at den pågældende stadig er i landet, når pengene skal betales tilbage, siger fuldmægtig Christian Brandt til Politiken.


DilleSport


FODBOLD

K-Elitedivisionen
(Skærtorsdag)    HEI - Fortuna             2-3
                 OB - B52                  7-0
                 FB - Brøndby              5-1
                 Hillerød - Rødovre        0-2

(2. påskedag)    Fortuna - FB              3-1
                 B52 - Hillerød            1-0
                 Brøndby - HEI             0-9
                 Rødovre - OB              0-4
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. Fortuna         18     15  0  3   62-16   45
 2. HEI             17     13  0  3   63-16   40
 3. OB              18     12  0  6   48-24   36
 4. Rødovre         18      8  1  9   25-49   25
 5. FB              18      6  3  9   30-41   21
 6. Hillerød        17      6  1 10   23-35   19
 7. Brøndby         18      4  1 13   15-47   13
 8. B52             18      3  1 14   14-53   10

M-Superligaen

(Skærtorsdag)    FCK - Lyngby              2-0
                 Vejle - Silkeborg         4-1
                 Brøndby - AGF             4-1
                 AB - AaB                  0-1
                 Aarhus Fremad - Herfølge  0-1
                 Viborg - B 93             5-1

(2. påskedag)    B 93 - AB                 0-1
                 Herfølge - B 93           1-2
                 Lyngby - Viborg           3-1
                 AaB - Aarhus Fremad       3-2
                 AGF - Vejle               2-1
                 Silkeborg - FCK           2-2
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. AB              21     13  4  4   34-15   43
 2. Brøndby         21     13  2  6   48-23   41
 3. AaB             21     10  9  2   44-25   39
 4. FCK             21      9  7  5   41-34   34
 5. Lyngby          21      9  5  7   30-38   32
 6. Vejle           21      9  3  9   35-31   30
 7. Herfølge        21      7  8  6   26-21   29 
 8. Silkeborg       21      6  9  6   32-34   27
 9. AGF             20      7  5  8   26-35   26
10. Viborg          20      6  2 12   37-43   20
11. Aarhus Fremad   21      3  5 13   30-46   14
12. B 93            21      2  3 16   14-52    9


HÅNDBOLD

Ligaen Kvinder - slutspil

1/4-finaler - 1. kamp

(tirsdag)      Kolding - Viborg             21-30
               GOG - Ikast                  25-22
               Randers - FIF                24-24
(onsdag)       Horsens - Frederikshavn      25-25

Ligaen Mænd - slutspil

1/4-finaler - 2. kamp

(lørdag)       Vadum - FIF                  19-25
               Helsinge - Virum/Sorgenfri   21-21
               Skjern - Esbjerg             29-28
               GOG - Kolding                25-22
FIF, Virum/Sorgenfri, Skjern og Kolding i 1/2-finalerne. Det var lidt af en sensation, at Kolding besejrede GOG med de samlede cifre 47-46. GOG er regerende Danmarksmestre.

1/2-finaler - 1. kamp

(onsdag)       Skjern - FIF                 19-18
               Virum/Sorgenfri - Kolding    31-24



SVØMNING

Kortbane VM, Hong Kong

Udvalgte danske resultater:

K-200m butterfly     1. Mette Jacobsen
                     3. Sophia Schou

M-100m medley        3. Jakob Andersen
Danmarks 4 deltagere hentede desuden en europarekord, en dansk rekord og 7 finalepladser. Den 4. deltager, Jacob Carstensen kunne dog ikke forsvare sit VM i 1500m fri.



Vejret

Gråvejr og lidt spredt regn. Temperaturer 7 - 8 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,8872 DKK,   1GBP     10,9752 DKK,   1DEM*     3,7996 DKK
100JPY     5,7063 DKK,   100ITL*   0,3838 DKK,   1AUD (1)  4,3514 DKK
1FRF*      1,1329 DKK,   1CHF      4,6574 DKK,   1CAD      4,5813 DKK
1IEP*      9,4358 DKK,   1NLG*     3,3722 DKK,   1EUR (4)  7,4313 DKK
100ESP*    4,466  DKK,   1NZD (1)  3,6680 DKK,   1SEK      0,8326 DKK
10BEF*     1,8422 DKK,   1NOK      0,8882 DKK,   100ISK    9,43   DKK  
100GRD     2,287  DKK,   1FIM*     1,2499 DKK,   1ZAR (2)  1,1166 DKK
100PTE*    3,707  DKK,   1SGD (2)  3,9914 DKK,   10THB (3) 1,848  DKK
1HKD (2)   0,8933 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,290% -0,030 (6% - 2029), 4,310% -0,060 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,240%
Aktieindex: 608,45 +9,44   KFX (mest omsatte aktier): 202,68 +4,12
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34