Hormonkød på vej
Amerikansk kød produceret ved hjælp af hormonbehandling af dyr er på vej
til Danmark. Blandt de danske partier er er der forståelse for, at EUs
fælles modstand mod at importere kødet er i strid med
verdenshandelsorganisationen WTO's regler. Både Venstre og konservative
er parat til at gå ind for det kompromis, som er blevet foreslået -
nemlig at kødet tillades, hvis det er tydeligt markeret, så forbrugerne
har en mulighed for at vælge. Medvirkedende til den nye holdning er nok,
at USA har udpeget netop Danmarks eksport af svinekød som "offer", hvis
ikke EU makker ret. En importtold på 100% vil stoppe en danske eksport
på 700 mill. kr. om året. EU-kommisionens har indtil nu ikke turdet
tillade importen, fordi man er bange for en voldsom reaktion fra
forbrugerne, som også kan gå ud over europæiske kødproducenter. USA
derimod hævder, at ingen undersøgelser tyder på, at der er nogen som
helst risiko ved hormon-kødet. Fordelen ved at bruge væksthormoner er,
at dyrene vokser hurtigere og danner mere kød.
De to største fødevare-kæder i Danmark lover dog, at danske forbrugere ikke kommer til at se hormon-kød. Både FDB og Dansk Supermarked mener nemlig ikke, at forbrugertrenden går i retning af billigt kød, men mere i retning af kvalitetskød, produceret under etisk forsvarlige forhold. FDB satser især på de nye, statskontrollerede kvalitetsmærker, hvor der er garanti for, at dyrene har det godt under opvæksten.
Frataget hjemmehjælp
Foreningen Ældre Sagen har lavet et udkast til et sagsanlæg mod
Københavns Kommune og Bydelsrådet for Indre Østerbro, og sendt det til
de to myndigheder. Vedlagt var et krav om, at 10 ældre borgere på
Østerbro får deres hjemmehjælp tilbage. Sker det ikke, vil de to
indstanser blive stævnet for overtrædelse af Lov om Social Service -
også kaldet serviceloven. Baggrunden er, at Bydelsrådet for Indre
Østerbro har meddelt 600 ældre medborgere, at deres hjemmehjælp er
frataget dem, fordi de anses for at kunne klare sig selv og fordi
bydelsrådet skal spare. 250 har klaget over afgørelsen. Ældre Sagen har
taget de 10 sager som princip-sager, fordi der efter foreningens mening
helt klart ikke er foretaget en individuel vurdering og de pægældende
kan ikke klare sig selv. Kommunen har 8
dage til at bringe sagen i orden - og foreløbig har bydelsrådet sagt, at
man vil behandle alle klagesagerne inden udgangen af næste uge.
Repatrieringsregler godt modtaget
Bortset fra Dansk Folkeparti var der positiv stemning overfor
indenrigsminister Thorkild Simonsens (S) forslag til revision af
betingelserne for at hjemsende flygtninge - den såkaldte repatriering.
Hvis forslaget, der var til førstebehandling fredag, bliver vedtaget i
sin nuværende form, så kan flygtninge, der vender hjem få udbetalt
20.000 kr. - beløbet er i dag 18.000 kr. Samtidig forlænges fristen for
at fortryde en hjemvending fra 6 måneder til 12 måneder - med yderligere
mulighed for forlængelse ved dispensation til 24 måneder ialt.
Brian Mikkelsen (K) ønskede dog en garanti for, at beløbet på 20.000 kr.
ikke var for stort - De konservative ønsker ikke, at den hjemvendte
"bliver landsbyens rigeste mand".
Flystyrt nær opklaring
Ifølge ugebladet Ingeniøren er de norske luftfartsmyndigheder på sporet
af årsagen til, at et privatfly med 9 danskere om bord styrtede ned 12.
oktober sidste år på den norske ø Stord. Det har været kendt længe, at
den iøvrigt meget rutinerede pilot havde fløjet alt for mange timer den
dag, og at den ene vingetank var tom. Det tyder nu på, at motoren i
højre side på det 2-motorede fly satte ud på grund af benzinmangel,
netop som flyet var under indflyvning. På grund af træthed har piloten
formentlig glemt, at flyets varmeapparat alene får benzin fra den højre
tank, og glemt at skifte over til reservetanken, der var fuld. Den
endelige haverirapport kommer til efteråret, og så skal de danske
myndigheder tage stilling til, om nogen kan drages til ansvar for
ulykken.
Aksel Sandemose 100 år
I dag, fredag er det 100 år siden, at forfatteren Aksel Sandemose blev
født i Nykøbing Mors. Aksel Sandemose er mest kendt for at have
formuleret Jante-loven i bogen "En flygtning krydser sit spor". Årsdagen
blev bl.a. fejret i Nykøbing Mors, selv om mange i byen stadig ikke har
tilgivet ham for bogen, hvori byen kaldes Jante. "Jante" havde
ihvertfald opstillet en flagalle, og Aksel Sandemoses barndomshjem er
netop blev nyistandsat. To priser blev uddelt for arbejdet med at forske
i Aksel Sandemoses litteratur og liv, og en helt ny omfattende CD-ROM
med hans tekster blev præsenteret. CD-rom er den del af
Sandemose-projektet "Hvorfor flygte fra Jante" som har hjemme på Morsø
Folkebibliotek.
Projektet har også egen hjemmeside, der findes på adressen:
http://www.sandemose.dk/[Siderne bruger nogen steder defekte javascript-konstruktioner og er frames-belastet.]
FCK - Vejle 0-1
HÅNDBOLD
FRR - Cup, 6-nationersturnering for M-landshold
Danmark - Litauen 27-24 Portugal - Polen 27-24
Vejret
Regn og slud, derefter opklaring med skyet og en del sol hist og her.
Temperaturer omkring 5 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,7933 DKK, 1GBP 11,0550 DKK, 1DEM* 3,7995 DKK 100JPY 5,7907 DKK, 100ITL* 0,3838 DKK, 1AUD (1) 4,2549 DKK 1FRF* 1,1329 DKK, 1CHF 4,6497 DKK, 1CAD 4,4777 DKK 1IEP* 9,4357 DKK, 1NLG* 3,3721 DKK, 1EUR (4) 7,4312 DKK 100ESP* 4,466 DKK, 1NZD (1) 3,5800 DKK, 1SEK 0,8345 DKK 10BEF* 1,8421 DKK, 1NOK 0,8797 DKK, 100ISK 9,46 DKK 100GRD 2,310 DKK, 1FIM* 1,2498 DKK, 1ZAR (2) 1,0826 DKK 100PTE* 3,707 DKK, 1SGD (2) 3,9155 DKK, 10THB (3) 1,812 DKK 1HKD (2) 0,8710 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,350% -0,040 (6% - 2029), 4,350% -0,070 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 575,19 +9,68 KFX (mest omsatte aktier): 193,14 +3,82 Pr. 30/12: 637,52 219,34