Møde med minister
Repræsentanter for Danske Studerendes Råd, DSR, var i dag til møde hos
undervisningsminister Margrethe Vestager (R), for at fremlægge deres
synspunkter og kravene fra den landsomfattende protestdag i går. De
studerende og gymnasieeleverne protesterede imod nedskæringerne på
undervisningsområdet. Margrethe Vestager kunne ikke love, at der fortsat
ville blive skåret ned på bevillingerne - beslutningen om det lå i
Folketinget. Men hun fortalte, at der ihvertfald ikke lå yderligere
nedskæringsplaner på hendes bord.
Opera meget skuffet
Reaktionen på kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens (R) udkast til
planer for udvidelse af Det kgl. Teater får en blandet modtagelse.
Operasanger Stig Fog Andersen kalder forslaget "dødstødet" til den danske
opera-tradition. Forslaget om et nyt skuespilhus er "hul i hovedet",
mener han. Både Venstre og konservative er positive over, at der sker
noget - men Ester Larsen (V) mener, at planerne "mangler visioner". Brian
Mikkelsen (K) er mere positiv - bare han kan få garanti for, at der også
vil blive gjort noget for opera og balet, som i kulturministerens planer
skal blive i de nuværende bygninger. Elsebeth Gerner Nielsens planer
taler om et nyt skuespilhus til 7-800 mill. kr. enten i den såkaldte
"Hirsprungskarre" - en række privatlejligheder - ved siden af teateret,
eller "Turbinehallerne" et par blokke fra Kgs. Nytorv.
Den organisation, der med held fik standset det forrige projekt - Sverre Fehn's "teaterfugl", nemlig Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse - er også dennegang ude af starthullerne. De kræver planerne om "Hirsprungskarréen" droppet straks - derimod er de parate til at diskutere "en fornuftig brug" af den nedlagte B & W fabrik, der i dag kendes som kulturcenteret "Turbinehallerne". Derimod er der andre organisationer, der arbejder på at frede disse bygninger med henvisning til, at de er et vigtigt minde fra dansk industri's histori.
Flertal imod Ritt
Der er ikke flertal for at Ritt Bjerregaard (S) fortsætter som ny
EU-kommisær, selv om hun er i Danmark og til flere medier har udtrykt,
at hun gerne vil fortsætte. Her til aften sagde en af hendes
traditionelle støtter og venner, Helle Degn, der er formand for
Udenrigspolitisk Nævn, siger at de fremtidige EU-kommisærer bør være
embedsmænd "med politisk tæft" - og Ritt Bjerregaard er langt mere en
politiker. Alle 4 S-medlemmer af Europa-parlamentet lægger også vægt på,
at ingen af de tidligere EU-kommisærer genvælges. Anders Fogh Rasmussen
(V) vil dog ikke tage stilling for eller mod Ritt Bjerregaard - den
øvrige del af oppositionen har sagt nej tak - men han kræver, at
statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) hurtigst muligt melder ud, hvad
det danske bud på en ny EU-kommisær er.
Rygter om regeringsændring
DR viderebragte i dag rygter om, at der er en ministerrokade på vej. Det
kan bl.a. blive fremskyndet, hvis Ritt Bjerregaard skal erstattes af en
anden socialdemokrat. Samtidig er udviklingsminister Poul Nielson på vej
til en international toppost. Der er desuden rygter om, at
landbrugsminister Henrik Dam Kristensen skal "prøves" af som ny leder af
partiet - på posten som politisk ordfører.
Kadet-kortege
I dag blev København invaderet af L. Ron Harald. Det skete, da han ankom
fra Sønderjylland i en "konvoj" af en lille snes Opel Kadet'er, fulgt af
radio og TV. L. Ron Harald kalder sig selv "pornogangster", men han må
nok betegnes som den mest populære rapper i Sønderjylland. Men hans
sønderjyske rap har givet ham et landsdækkende hit - ikke mindst med
"Mig og min Kadet". Hans sprogbrug er ikke for sarte ører - og han har
derfor fået flest tilhængere hos børn og unge. Han regner ifølge DR-TVA
ikke med, at nogen vil kunne tæve ham i København - "Jeg er den største
bondetamp i verden!".
Nyt kirkespir
I går placerede en stor byggekran et nye Margrethespir på Roskilde
Domkirke. Det nye spir er bygget til at holde i hundreder af år. Det var
det hidtidige ikke - det holdt kun 31 år. Efter en brand byggede man i
slutningen af 60'erne et nyt spir med "moderne" teknik - kraftigt
brandimprenerede træspær og betonfundament i taget. Desværre vidste man
ikke, at kemikalierne og beton reagerede hinanden og udviklede syrer,
der har ætset kobberet væk. Det nyeste spir er ikke blot fri for
kemikalier - det er også håndlavet. Det har taget et år at konstruere
spiret på pladsen ved siden af kirken, men det tog kun 10 minutter for
kranen af få den 14 tons tunge konstruktion monteret på domkirken.
Blødgørere forbudt
Danmark har som det 2. land i EU nu forbudt brugen af phthalater i
legetøj. Phthalater bruges som blødgøringsmidler i pvc. I første omgang
gælder forbuddet legetøj beregnet til børn op til 3 års alderen. Det må
sælges fra lager indtil næste år, men import og produktion skal ophøre 1.
april ifølge en ny bekendtgørelse fra miljøministeriet. EU-kommisionen
måtte opgive at få indført et forbud i hele EU, på grund af kraftig
modstand fra internationale producenter af legetøj. Men mistanke om, at
phthalaterne kan ødelægge forplantningsevnen, lever og nyre, fik
kommisionen til at tage det usædvanlige skridt at anbefalde nationale
forbud. Østrig blev det første land, der indførte forbuddet.
Danmark - Portugal 30-20 Tunesien - Litauen 22-20 Polen - Slovenien
Vejret
Lidt sol - mest i øst - og en del skyer - efterhånden et udbredt
regnområde fra vest. Temperaturer op til 4 - 8 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,7503 DKK, 1GBP 10,9910 DKK, 1DEM* 3,8000 DKK 100JPY 5,7126 DKK, 100ITL* 0,3838 DKK, 1AUD (1) 4,2472 DKK 1FRF* 1,1330 DKK, 1CHF 4,6552 DKK, 1CAD 4,4418 DKK 1IEP* 9,4368 DKK, 1NLG* 3,3725 DKK, 1EUR (4) 7,4321 DKK 100ESP* 4,467 DKK, 1NZD (1) 3,5660 DKK, 1SEK 0,8309 DKK 10BEF* 1,8424 DKK, 1NOK 0,8736 DKK, 100ISK 9,43 DKK 100GRD 2,313 DKK, 1FIM* 1,2500 DKK, 1ZAR (2) 1,0841 DKK 100PTE* 3,707 DKK, 1SGD (2) 3,9214 DKK, 10THB (3) 1,829 DKK 1HKD (2) 0,8736 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,350% -0,040 (6% - 2029), 4,350% -0,070 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 575,19 +9,68 KFX (mest omsatte aktier): 193,14 +3,82 Pr. 30/12: 637,52 219,34