Tirsdag, 16. marts 1999 24:03 (DNT)


[Ingen nyheder mandag!]

[Vi beklager, at der ikke udkom nogen nyheder i går. Det skyldes et forbigående maveonde på redaktionen.]



Mandela-besøg

Kl 14 i dag sluttede et 23 timer langt, officielt besøg af Sydafrika's præsident, Nelson Mandela. Han kom igår til Danmark, ledsaget af sin hustru, Graca Machel, og blev i lufthavnen modtaget af dronning Margrethe. Han er i gang med sin sidste store udlandsrejse, inden han træder tilbage 2. juni i år. Turen går til de Holland, Danmark, Norge, Sverige og Finland, og Nelson Mandela ønsker at takke regeringer og folk i disse lande for støtten til kampen mod apartheit. Efter modtagelsen i lufthavnen kørte man i bil til Amalienborg, dog undervejs via strøget, hvor der var eskorte af garderhusarer. Mange mennesker havde stillet sig op langs ruten, samt på en del af Amalienborg Slotsplads, for at hylde den sydafrikanske præsident.

I Aftes var der gallamiddag på Amalienborg for gæsten med officielle taler. Dronning Margrethe roste i sin tale især Nelson Mandela's indsats for en fredelig overgang fra apartheit til demokrati i Sydafrika: "Ved deres mod og integritet har de været et lysende eksempel for hele verden", sagde dronningen blandt andet. Nelson Mandela roste Danmark og det danske folk ikke blot for støtten til kampen mod apartheit - en støtte, der blev givet af "en partner", ikke en "fjern velgører" - og hele tide med respekt for sydafrikanernes egne ønsker - men også for den støtte og samarbejde, som Sydafrika havde fået til genopbygningen og demokratiseringen de sidste par år. Han synes dog nok, at danskerne gik lidt for vidt i deres støtte, da de "lod Sydafrika få uafgjort" under VM i Fodbold sidste år, når "De dog vidste, De var de bedste".

I dag besøgte Nelson Mandela Christiansborg, hvor han hilste på alle medlemmer af Folketinget, holdt en kort pressekonference, og var på besøg hos statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Derefter var der en officiel frokost, og så fik Nelson Mandela lejlighed til at møde repræsentanter for folkelige organisationer og kunstnere, der førte an i anti-apartheit kampen i Danmark.



Sigtet for kunsttyveri

Politiet i Hørsholm har over de sidste dage fået 3 mænd varetægtsfængslet, mistænkt for at stå bag røveriet af 2 meget kostbare malerier fra Nivågaardsamlingen, den 29. januar. Det ene maleri var en Rembrandt og det andet et meget gammelt, italiensk portræt. Politiet vil kun oplyse, at man mener der er medskyldige og derfor ønskede - og fik - de 3 fængslet i isolation. Politiet vil ikke oplyse, om malerierne er fundet - eller om de stadig er i Danmark. Det gætter nogle medier på, at de er, fordi man via Interpol har fået oplyst, at det ikke har medvirket til arrestationen af de 3, der alle betegnes som "danskere".



EU-kommisionen går af

Natten til i dag besluttede EU-kommisionen at trække sig tilbage, som en anderkendelse af det kollektive ansvar for forsømmelser, som kritiseres i den uafhængig rapport om svindel. Danske medier begyndte straks at interessere sig for, om Ritt Bjerregaard kunne regne med at blive genvalgt igen. Hun er ikke nævnt i rapporten, og siger selv at hun gerne vil fortsætte. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen vil ikke udtale sig, mens de fleste uden for socialdemokratiet i Danmark af "principielle årsager" ønsker en helt nu kommision uden "gengangere". Blandt Ritt Bjerregaards modstandere er også de socialdemokratiske medlemmer af EU-parlamentet. Meddelelsen om rapporten og kommisionens tilbagetræden har også vakt begejstring i modstanderkredse. EU-modstanderpartierne har kæmpet med en voksende, dansk tilslutning til EU, og de rene protestpartier i EU-parlamentet havde udsigt helt at glide ud ved det kommende valg.



Dansk IOC-medlem i søgelyset

Det danske medlem af den internationale olympiske komite, IOC, Niels Holst-Sørensen er kommet i søgelyset i forbindelse med en australsk undersøgelse af Sydneys OL-kampagne. Niels Holst-Sørensen og hans kone tog til tennis-turneringne French Open 1993, og turen blev betalt af komiteen, der arbejdede for at gøre Sydney til OL-by i år 2000. Niels Holst-Sørensen erkender, at han dengang ikke tænkte nærmere over, at det kunne være i strid med IOC's regler - men i dag ville han aldrig tage imod sådan en tur.



Hul igennem

Trafikminister Sonja Mikkelsen og den svenske erhvervsminister åbnede i dag den første del af Øresundsforbindelsen. Det skete, da der blev holdt "rejsegilde" på tunnelen mellem Amager og den nye, kunstige ø Peberholm, syd for Saltholm. Nu mangler kun broforbindelsen fra Peberholm til Sverige. Det har taget 2 år at bygge tunnellen, og det er gået efter planen og uden uheld. Derfor regner Øresunds-koncortiet med, at forbindelsen åbner som planlagt den 1. juli 2000.



Novo Nordisk fyrer

I går blev der uddelt fyresedler til 185 funktionærer i medicinalformaet Novo Nordisk. Det er første gang, der sker massefyringern i selskabet, der for få uger siden ellers kom med et rekordresultat på 3,7 mia. kr. Men selskabet skal skaffe 300 mill. kr. til markedsføringen af ny medicin i udlandet, og vil finansiere det ved at nedlægge 350 stillinger i Danmark. De stillinger, der ikke rammes med fyringer, vil blive nedlagt ved "naturlig afgang", og ved ikke at genbesætte stillinger.


DilleSport


BADMINTON

100 års jubilæumsudgaven af Yonex All England Championships sluttede med et lidt usædvanligt resultat - ingen nation dominerede, og hele to europæiske lande fik titler:
Herresingle

Peter Gade, DEN
- Taufik Hidayat, INA                  15-11, 7-15, 15-10

Damesingle

Ye Zaoying, CHN
- Dai Yun, CHN                         9-11, 11-5, 11-1

Herredoubler / Men's Doubles

Tony Gunawan/Chandra Wijaya, INA
- Lee Dong-Soo/Yoo Yong-Sung, KOR      15-7, 15-5

Damedoubler / Ladies' Doubles

Chung Jae-Hee/Ra Kyung-Min, KOR
- Huang Sui/Lu Ying, CHN               15-6, 15-5

Mixeddoubler / Mixed Doubles

Simon Archer/Jo Goode, ENG
- Ha Tae-Kwon/Chung Jae-Hee, KOR       15-2, 15-13
Desværre blev det ikke muligt med en rigtig dækning af dette All England for DilleSport - men vi har da fået samtlige resultater ind på adressen:
http://www.dillesport.dk/
Eller for ældre browsere:
http://www.login.dknet.dk/~leander/sportspc/all99/index.html



FODBOLD

Superligaen
(søndag)   B 93 - AaB                  0-3
           Vejle - Lyngby              1-2
           Viborg - Herfølge           1-0
           Aarhus Fremad - Silkeborg   0-1
           Brøndby - FCK               3-2
           AB - AGF                    1-0

Stillingen

                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. AB              18     11  4  3   32-14   37
 2. Brøndby         18     10  2  6   40-20   32
 3. AaB             17      8  7  2   38-21   31
 4. FCK             18      8  6  4   37-31   30
 5. Silkeborg       18      6  8  4   28-26   26
 6. Herfølge        17      6  7  4   24-18   25
 7. Lyngby          17      7  4  6   25-34   25
 8. Vejle           18      7  1  7   29-28   24
 9. AGF             17      5  4  4   22-29   22
10. Viborg          17      4  0 11   30-38   16
11. Aarhus Fremad   18      3  3  8   27-41   13
12. B 93            17      1  2 12   13-45    8

FCKs nederlag i søndagens kamp fik omgående virkning i dag: FCKs træner, Christian Andersen blev fyret. Begrundelsen var at kemien mellem træneren, holdet og personerne omkring holdet "ikke var optimalt". Christian Andersen, der blev "headhuntet" til FCK fra AB fik dermed kun 2 måneder på post - og én superligakamp for FCK. Sportschef Kim Brinck overtager jobbet som træner - et job han måtte vige til fordel for Christian Andersen.

FCK's vanskeligheder er ikke slut med det. I går besluttede divisionsforeningen at indlede en retsag mod FCK for brud på foreningens sponsoraftale med Faxe Bryggerierne. FCK har nemlig indgået en sponsoraftale med Carlsberg, men der står i Faxe's sponsorkontrakt, at fodboldklubberne ikke må reklamere for produkter fra bryggeriets konkurrenter.



HÅNDBOLD

Ligaen kvinder
(lørdag)       FIF - Frederikshavn        29-31
               Viborg - Ikast             25-26
(søndag)       Virum/Sorgenfri - Horsens  25-29
               Kolding - Gudme            17-17
               Ajax - Randers             23-25
               GOG - Skovbakken           34-26
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. Viborg          21     19  0  2  657-433  38
 2. Frederikshavn   21     16  1  4  644-546  33
 3. Ikast           21     15  1  5  612-503  31
 4. FIF             21     15  0  6  658-534  30
 5. Randers         21     13  0  8  574-542  26
 6. GOG             21     12  0  9  503-495  20
 7. Kolding IF      21      8  0 12  509-534  16
 8. Horsens         21      8  0 13  540-575  14
 9. Skovbakken      21      7  1 13  550-594  15
10. Gudme           21      6  1 14  474-618  13
11. Ajax            21      3  1 17  441-612   7
12. Virum/Sorgenfri 21      1  0 20  400-576   2

Ligaen mænd

(søndag)       Bjerringbro - GOG          23-31 
               Esbjerg - FIF              33-25
               Skjern - Helsinge          24-19 
               Vadum - Kolding            24-29
               Viborg - Ajax              32-19
               Vrold - Virum/Sorgenfri    31-30

Stillingen

                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. GOG             22     14  2  6  590-544  30
 2. Skjern          22     13  2  7  597-561  28
 3. Helsinge        22     10  5  7  555-525  25
 4. Vadum           22     12  0 10  587-562  24
 5. Virum/Sorgenfri 22     10  4  8  582-562  24
 6. FIF             22     10  4  8  583-564  24
 7. Esbjerg         22     10  3  9  589-549  23
 8. Kolding         22     11  1 10  617-589  23
 9. Viborg          22     11  1 10  583-599  23
10. Vrold           22      9  4  9  611-630  22
11. Bjerringbro     22      6  1 15  549-578  13
12. Ajax            22      2  1 19  494-674   5



ISHOCKEY

Slutspillet - 1/2-finalen
(søndag)    Frederikshavn - Vojens    7-2
            Esbjerg - Rødovre         2-4

Dermed går Rødovre og Frederikshavn videre til DM-finalerne.



Vejret

Et regnområdet passerede i løbet af weekenden landet, efterfulgt af gråvejr i går mandag. I dag også gråvejr, med et regnområdet på vej fra vest sidst på dagen. Temperaturer 0 til 4 graders varme.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,8337 DKK,   1GBP     11,0715 DKK,   1DEM*     3,8001 DKK
100JPY     5,7852 DKK,   100ITL*   0,3838 DKK,   1AUD (1)  4,3032 DKK
1FRF*      1,1330 DKK,   1CHF      4,6507 DKK,   1CAD      4,4716 DKK
1IEP*      9,4371 DKK,   1NLG*     3,3726 DKK,   1EUR (4)  7,4323 DKK
100ESP*    4,467  DKK,   1NZD (1)  3,6238 DKK,   1SEK      0,8291 DKK
10BEF*     1,8424 DKK,   1NOK      0,8682 DKK,   100ISK    9,47   DKK  
100GRD     2,313  DKK,   1FIM*     1,2500 DKK,   1ZAR (2)  1,0920 DKK
100PTE*    3,707  DKK,   1SGD (2)  3,9580 DKK,   10THB (3) 1,835  DKK
1HKD (2)   0,8764 DKK
(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.

Børsens nøgletal fra igår

Obligationsrenter: 6,380% uændr. (6% - 2029), 4,420% -0,010 (7% - 2007)
Pr. 30/12:         6,340%                     4,240%
Aktieindex: 570,92 -5,19   KFX (mest omsatte aktier): 187,77 -4,77
Pr. 30/12:  637,52                                    219,34