Adm. direktør Arene Pedersen, Århus Flydedok, erkendte i DR-TVA, at han ikke havde gjort det godt nok, men at han havde gjort alt hvad han kunne. Lukningen berører ham dybt: "Det er ikke blot mine ansatte - det er også mine venner". Fælles for alle ansatte på virksomheden synes at være, at de føler sig snydt af BG Bank. Formanden for bestyrelsen, Georg Poulsen, siger, at banken ikke har givet virksomheden tilstrækkelig tid til at vise, at den har fået vendt udviklingen. De burde have ventet til sommer, for at se, om det ikke gik. BG Bank har i dag ikke villet kommentere sagen.
Århus Flydedok kom i vanskeligheder i efteråret, da en række skibe blev færdiggjort uden at aftagerne var i stand til at betale. Bl.a. ligger der 2 færdige, men usælgelige køleskibe, som BG Bank overtog som en del af redningsplanen. Siden har værftet været igennem en effektiviseringskur, og så meget lyst på mulighederne for at få nye ordrer på nybygninger eller reparationer.
Forud for konkursen kritiserede formanden for Dansk Metal, Max Bæhring, i dag i Jyllands-Posten det danske lånemarked for manglende velvilje og indsigt i værftsindustrien: "Dette minder om den kritiske situation, som førte til B & W's lukning. Bankerne ville ikke låne til byggekreditter. Det er som om de kvier sig ved at at være med, når risikoen bliver for stor". Derfor ender Danmark med at være et land uden store, internationalt konkurrencedygtige firmaer, mener han.
Ski-evakueringer fortsat
Efter en storstilet helikopter aktion, blev 7.100 turister i dag
evakueret fra skisportsstedet Ischgl i Østrig. Ca. 300 danskere var
blandt de evakuerede. Ifølge de østrigske myndigheder er der ikke flere
turister tilbage i de områder af dalen, som er truet af laviner. De
første omkring hundrede danskere, der blev evakueret i går, kom i dag
til Danmark med tog. Nogle, der havde været i direkte kontakt med
lavinerne, fortalte om chokerende oplevelser under redningsarbejdet. De
fleste måtte efterlade bagage og biler på stedet, men det bekymrede dem
ikke så meget - bortset fra dem, der vidste, at deres ejendele var væk.
I dagens evakuering deltog 41 helikoptere fra Østrig, Tyskland, Italien, Frankrig, Schweiz og USA. De fleste udenlandske fløj hjem her til aften.
Toldfrit salg spøger igen
Ved EU-topmødet i Bonn måtte EUs stats og regeringsledere erkende, at de
ikke kunne blive enige om nogen af de reformplaner, der står for døren.
Istedet genoptog Storbritanniens Tony Blair igen forslaget om at fortsætte
statstøtten til færge og fly-selskaber i form af toldfrit salg på ruter
imellem EU-lande. Igen strandede forslaget på, at den danske regering
ikke vil gå med til gennemtvinge en ændring af den flere år gamle
beslutning om, at afgiftsfritagelsen fjernes fra 1. juli 1999.
Storbritannien mildnede sig forslag ved at forslå ordningen forlænget 2
1/2 år, dog således at der skulle pålignes moms af det tolfrie salg. Det
fik de små lande, der ellers er imod en udsættelse, til at vakle, og
både Holland og Belgien lod deres stillingtagen være afhængig af den
danske. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) stod fast - men foreslog
alligevel, at spørgsmålet tages op igen ved det næste topmøde.
Statslig overenskomst i hus
Så blev Finansminister Mogens Lykketoft enige med de offentlige ansattes
forhandlingsudvalg om en ny overenskomst. Det følger principperne fra
aftalen på det amtslige og kommunale område i går. Det vil sige 3
ekstra feriedage og en 3-årig aftale. Lønstigningen bliver lidt større,
7,55% over de 3 år, og så bibeholder offentlige ansatte den
reguleringsordning, der følger lønnen på det private arbejdsmarked. De 3
feriedage kan efter lokal aftale udbetales som løn istedet. 120-dages
reglen, der betød at man kunne fyres automatisk efter 120 sygedage, er
blevet afskaffet.
Gratis-telefon en succes
26.000 har meldt sig til en ny service, som mobilselskabet Sonofon har
reklameret for de sidste par uger, Sponsorfonen. Efter en svensk ide går
Sponsorfonen ud på, at det er gratis for abonnenterne at ringe.
Tilgengæld skal de lytte til et reklameindslag hvert 2. minut.
Reklamener er målrettede, og en af betingelserne for at benytte
ordningen er, at man udfylder et spørgeskema om sine vaner o.s.v.
Sonofon notere sig med glæde, at flertallet af de tilmeldte er
teenagere, og det er netop den målgruppe, som produktet er rettet imod.
SAS forsinkelser
SAS-passagerer på de europæiske og skandinaviske ruter måtte i går og i
dag lide under forsinkelser og aflysninger. Årsagen er et glemt
direktiv fra 1996. I direktivet fastsatte flyfabrikken
McDonnald-Douglas, at en række bolte i DC-9'ernes vinger skal igennem et
ekstra check. I starten af ugen opdagede SAS's egen kvalitetskontrol, at
der aldrig var blevet foretaget ultralydsscanning af 136 bolte i den
ikke-bærende del af flyets vinger. Derfor besluttede selskabet efter
aftale med de skandinaviske luftfartsmyndigheder at gennemføre checket
øjeblikkelig. 167 afgange måtte aflyses i går - noget færre i dag.
Det ventes at vare et par dage inden alle fly er testet og i luften
igen.
Vejret
Overskyet og med lidt regn først på dagen. Senere nogle huller i
skyerne. Temperaturer op til 9 graders varme flere steder.
Finansmarkederne
1USD 6,7414 DKK, 1GBP 10,7886 DKK, 1DEM* 3,8011 DKK 100JPY 5,6068 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD (1) 4,2382 DKK 1FRF* 1,1334 DKK, 1CHF 4,6797 DKK, 1CAD 4,4549 DKK 1IEP* 9,4397 DKK, 1NLG* 3,3736 DKK, 1EUR (4) 7,4344 DKK 100ESP* 4,468 DKK, 1NZD (1) 3,5658 DKK, 1SEK 0,8253 DKK 10BEF* 1,8429 DKK, 1NOK 0,8539 DKK, 100ISK 9,34 DKK 100GRD 2,309 DKK, 1FIM* 1,2504 DKK, 1ZAR (2) 1,0867 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 3,9008 DKK, 10THB (3) 1,813 DKK 1HKD (2) 0,8695 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,350% +0,040 (6% - 2029), 4,320% +0,070 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 607,24 -4,47 KFX (mest omsatte aktier): 208,25 -0,60 Pr. 30/12: 637,52 219,34