Satelittens fremtidige liv rapporteres bl.a. på adressen:
http://www.oersted.dk/Der er bl.a. en java-applet, der viser satelittens øjeblikkelige position på et verdenskort i "Nasa-projektion". Se unde "Hvor er Ørsted". Siderne er meget framesbelastede.
Dræbt i flystyrt
En 29-årig instruktør og hans 22-årige elev omkom, da et privatfly
styrtede ned på en mark øst for Ringsted i eftermiddags. Flyet var
lettet fra Tune på en træningstur. Ifølge øjenvidner gik det en-motorede
fly i spind i lav højde og ved lav hastighed og styrtede direkte i
jorden. De to ombordværende var sansynligvis dræbt på stedet. Årsagen
til ulykken kendes endnu ikke.
Forsvarsudspild: Mindre nærforsvar
Så kom regeringens udspil til et nyt forsvarsforlig. Som det var ventet
på baggrund af oplysninger i Berlingske Tidende for over en uge siden,
er der tale om en reduktion af forsvarsudgifterne med op mod en mia. kr.
hvert af de næste 4 år. Forsvaret bruger i dag 17 mia. kr. af
statsbudgettet. Besparelsen sker ved ikke at bygge nye ubåde til
erstatning for de efterhånden nedslidte ubåde flåde har i dag -
Flyvevåbnet for kun 2 nye transportfly, og så reduceres der på
personalet - både de fastansatte og antallet af indkaldte værnepligtige.
Der tales om mulighederne for, at der lukkes nogle af en række navngivne
kaserner. Det har allerede fået lokalpolitikerne i de pågældende områder
op af stolen og i gang med lobby-arbejdet i Folketinget.
De borgerlige er mildest talt ikke begejstret for oplægget. Forsvarsordfører Hans Engell (K) kalder det det største slag mod forsvaret siden tilbagetoget fra Dannevirke. Også forsvarets personaleorganisationer er stærkt imod reduktioner i forsvarsudgifterne og nedskæring i mandskaberne. Til TV2 Nyhederne siger Hans Engell, at udspillet er som "skrevet af efter [Jørgen] Estrups mindretalsudtalelse fra forsvarskommisionen". Jørgen Estrup (R) er forsvarsordfører. Han er lidt mere tilfreds end Hans Engell, men han ærgrer sig over, at værnepligten ikke helt kan blive afskaffet helt: "Det lykkedes ikke at stoppe tvangsudskrivningen af en lille gruppe unge," siger han. SFs Villy Søvndal finder udspillet "interessant", fordi det er første gang i dette århundrede, at der lægges op til besparelser på forsvarsbudgettet, som han udtrykker det til DR-TVA.
Utzon tilbage til Sydney!
Arkitekten Jørgen Utzon har sagt ja til, sammen med sin søn Jan, at
være konsulent på et stort, ambitiøst og dyrt projekt for at renovere
det berømte Opera-hus i Sydney. Den danske arkitekt har høstet megen
anerkendelse for byggeriet, der er byen Sydneys berømte vartegn, selv
om han forlod projektet i vrede i 1966. Det skete fordi bygherren - den
daværende lokal regering - begyndte at ændre i indretningen af bygningen
for at spare penge. Det nye renovationsprojekt går netop ud på at omskabe
det indre af bygningen i henhold til Jørgen Utzons originale skitser og
tanker. Tilsagen fra de to Utzon'er er en væsentlig forudsætning for,
at projektets næste fase kan gå igang - fremskaffelsen af de nødvendige
midler for at gennemføre projektet.
Vagt ved nazi-borg
Lokale beboere og anti-nazister har nu på 3. aften demonstreret uden
for den nye nazi-borg i Aalborg. De danske nazister, medlemmer af DNSAB,
flyttede til Aalborg for lidt over 2 uger siden, da de overtog et hus,
som de havde arvet efter et mangeårigt medlem. Ellers har nazisterne
holdt til i Greve syd for København. Forrige weekend kom det til slagsmål
mellem politi og autonome ved dem første store demonstration, men den nye
aktion er meget fredelig. Den består af fakler og fællessang. De lokale
beboere er utilfredse med, at nyindflytterne marchere rundt i den lokale
park, tager billeder af naboerne og trækker ballademagere til ude fra,
både indenfor og udenfor hegnet omkring villaen.
Telefonterrorist ikke fundet
Politiet står uden spor af den person, der fredag over middag
indtelefonerede en bombetrussel mod Københavns Hovedbanegård. Truslen,
der blev sat i forbindelse med PKK og kurdere, blev taget alvorligt, så
banegården blev afspærret og de deraf følgende forsinkelser ramte
200.000 rejsende både i København og på fjerntogsnettet hos DSB.
Tidligere forlød det, at en 52-årig psykisk syg mand stod bag - men han
har kun tilstået en anden telefonbombetrussel, rettet mod Nørreport Station
søndag aften. 2 mand fra Københavns Politi arbejder udelukkende på at
finde den skyldige til telefontruslen i fredags.
Vejret
Gråvejr med snebyger og solstrejf - mest i Nordjylland. Temperaturer 0
til 2 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,7697 DKK, 1GBP 10,9637 DKK, 1DEM* 3,8012 DKK 100JPY 5,5985 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD (1) 4,3161 DKK 1FRF* 1,1334 DKK, 1CHF 4,6563 DKK, 1CAD 4,5250 DKK 1IEP* 9,4399 DKK, 1NLG* 3,3736 DKK, 1EUR (4) 7,4345 DKK 100ESP* 4,468 DKK, 1NZD (1) 3,6494 DKK, 1SEK 0,8341 DKK 10BEF* 1,8430 DKK, 1NOK 0,8555 DKK, 100ISK 9,34 DKK 100GRD 2,301 DKK, 1FIM* 1,2504 DKK, 1ZAR (2) 1,0817 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 3,9501 DKK, 10THB (3) 1,809 DKK 1HKD (2) 0,8735 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,310% -0,040 (6% - 2029), 4,260% -0,030 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 611,19 +0,81 KFX (mest omsatte aktier): 208,94 -0,37 Pr. 30/12: 637,52 219,34