Præst til samtale
Præsten Leif Bork Hansen, Lyngby, var i dag til personlig samtale hos
biskoppen i Helsingør Stift, Lise Lotte Rebel. Det skete på baggrund af,
at han overfor politiet har erkendt at han holder 26 serbiske
asylansøgere skjult forskellige steder i landet. Politiet vil derfor
sigte han for overtrædelse af straffeloven, om at skjule eftersøgte
personer. De 26 står nemlig til udvisning, fordi Flygtningenævnet mener,
at det er ufarligt for dem at vende hjem til det kroatisk kontrollerede
område Østslavonien. Leif Bork Hansen siger, at efter de oplysninger han
har fået er det farligt at vende tilbage - hvilket også er Europarådets
synspunkt.
Lise Lotte Rebel sagde efter mødet, at hun lige nu ikke kunne gøre andet end at afvente politiets behandling af sagen, da hun var "præsternes præst". Selv sagde Leif Bork Hansen, at han ville trække sig ud af sagen i den forstand, at han ikke længere ville kommentere den i pressen. Han fastholdt dog, at han havde handlet rigtigt i overenstemmelse med sin samvittighed - og naturligvis ikke kunne oplyse om hvor de 26 var gemt. Tilgengæld tages sagen nu op politisk, idet både Enhedslisten og Dansk Folkeparti vil have ministre i samråd. Enhedslisten vil have en redegørelse for, hvorfor Flygtningenævnet mener at Østslavonien er sikker, mens Dansk Folkeparti vil have at Kirkeministeriet skrider ind overfor præsten og biskoppen. Ifølge Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, er det da i orden, at en præst følger sin samvittighed - bare det ikke er imod dansk lovgivning. Derfor vil man i morgen henvende sig til justitsministeren og kirkeministeren for at få Leif Bork Hansen suspenderet.
Svindel med biler
Told & Skattevæsenet advarer i dag bilkøbere mod en særlig form for snyd
med brugte biler, som man har afsløret i Esbjerg-området. I et tilfælde
var der snyd med 55 biler ud af 100, der var importeret fra Tyskland til
salg i Danmark. Brugtbilsforhandlerne havde pillet ved speedometeret,
således at når bilen kom til syn havde tilsyneladende kørt meget. Det
betød en lavere registreringsafgift. Inden bilen blev solgt til
almindelige bilkøbere, pillede man igen ved kilometertælleren, så bilen
kunne sælges til en meget højere pris. Både staten og bilkøberen bliver
således snydt. Ifølge Told & Skat, samt kilder i bilbranchen, er
svindelen meget udbredt.
Skuddrama på Fyn
En politibetjent vær tæt på at blive skudt i dag, da han sammen med en
kollega reagerede på et indbrudsforsøg i en kiosk på Odensevej i
Svenborg. En 30-årig man havde med en gaffeltruck gennembrudt kioskens
væg og var kørt bort med dens pengeskab. Da betjentene nåede frem var
det imidlertid let af følge gaffeltruckens spor i sneen, og ca. 1 km.
væk blev tyven overmandet og lagt ned på jorden. Der lykkedes det ham
dog at trække en pistol - en meget kraftig Colt 45 - og fyre 2 skud af.
Det ene gennemborede et plankeværk efter at have passeret tæt forbi
betjenten. Den 30-årige forklarede i retten, at han havde forsøgt at
skræmme politiet væk og erkendte ifølge DR-TVA, at han nok var lidt "syg
i hovedet." Han har en tidligere dom for vold mod politiet.
Flere politi-klager
I dag har flere hjemløse henvendt sig til statsadvokaturet for
København, for at klage over den behandling de har fået af navngivne
betjente fra Station 1 - Halmtorvet i København. Der har været 10-12
henvendelser. Ifølge vicestatsadvokat Kim Christensen er sagen ikke let.
De klagende "fører ikke ligefrem dagbog" om hændelserne. I weekenden
opsøgte medarbejdere fra statsadvokaturet sammen med betjente fra
Rigspolitiets rejsehold væresteder for hjemløse og prostituerede på
Vesterbro - men uden noget nævneværdigt resultat. Anklagerne er alle
rettet mod ca. 3 betjente, hvoraf en tilsyneladende er meget aggresiv.
Der er dog endnu ikke tilstrækkeligt materiale til, at statsadvokaten
vil indkalde nogen af de anklagede til forhør.
Landsret: Ikke presseadgang
Østre Landsret omstødte Københavns Byrets dom fra i fredags om, at den
fængslede finansmand Kurt Thorsen havde ret til at modtage besøg og
blive interviewet af 3 journalister fra Ritzaus Bureau for at give sin
version af sagen om de forfalskede PFA-garantier. Kurt Thorsen havde
ønsket adgang til pressen, fordi politiet havde været "for åbenmundet"
med sin version af sagsforløbet. Østre Landsret lagde vægt på, at Kurt
Thorsen indtil sidste onsdag havde været isolationsfængslet, og at der
havde været mistanke om at han kunne forsøge at påvirke vidner. Iøvrigt
overvejer politiet nu, om man skal kræve fængslingen af Kurt Thorsen og
den bortviste PFA-direktør Rasmus Trads forlænget. Fængslingerne udløber
i overmorgen, onsdag.
Kurt Thorsens forsvarer, advokat Ebbe Mogensen, vil søge procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke sagen til Højesteret p.g.a. af dens principielle karakter: "Det er immervæk hans menneskerettigheder og yttringsfrihed vi taler om her", sagde advokaten til TV2 Nyhederne.
(lørdag) Skovbakken - Randers 27-30 (søndag) Kolding - Virum/Sorgenfri 29-18Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. Viborg 17 16 0 1 536-347 32 2. Ikast 18 13 1 3 525-429 27 3. FIF 17 13 0 4 545-421 26 4. Frederikshavn 17 12 1 4 521-450 25 5. Randers 17 9 0 8 453-446 18 5. GOG 17 9 0 8 394-406 18 8. Kolding IF 17 7 0 10 418-440 14 7. Horsens 16 7 0 9 413-435 14 9. Gudme 17 6 0 11 392-508 12 10. Skovbakken 17 5 1 11 438-469 11 11. Ajax 17 2 1 14 356-491 5 12. Virum/Sorgenfri 17 1 0 16 316-465 2
Ligaen Mænd
(lørdag) Skjern - Bjerringbro 25-30 GOG - Helsinge 29-27 (søndag) Kolding - Virum/Sorgenfri 21-27Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. GOG 19 13 1 5 514-471 27 2. Skjern 19 12 1 6 534-488 25 3. Helsinge 18 9 4 5 466-433 22 4. FIF 19 9 3 7 514-489 21 5. Virum/Sorgenfri 19 9 3 7 503-487 21 6. Vadum 19 10 0 9 503-489 20 7. Vrold 19 8 4 7 531-540 20 8. Viborg 18 9 1 8 474-506 19 9. Kolding 19 8 1 10 535-520 17 10. Esbjerg 17 7 2 8 451-424 16 11. Bjerringbro 19 5 1 13 476-498 11 12. Ajax 19 2 1 16 432-588 5
ISHOCKEY
Superisligaen lå stille i Weekenden, mens det danske landshold afprøvede
VM-formen i en 4 nationers turnering.
Fredag Danmark - Polen 5-1 Lørdag Danmark - Frankrig 3-4 Søndag Danmark - Slovenien 5-3
Frankrig vandt turneringen, foran Danmark, Polen og Slovenien.
Vejret
En tør lørdag med lidt sol og frostgrader, blev søndag til gråvejr og
diset og tøvejr. Natten til mandag faldt der en del sne over hele
landet, men tøvejret fortsatte i dag med temperaturer mellem 2 og
5 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,5946 DKK, 1GBP 10,7626 DKK, 1DEM* 3,8014 DKK 100JPY 5,7668 DKK, 100ITL* 0,3840 DKK, 1AUD (1) 4,2457 DKK 1FRF* 1,1334 DKK, 1CHF 4,6590 DKK, 1CAD 4,4181 DKK 1IEP* 9,4402 DKK, 1NLG* 3,3738 DKK, 1EUR (4) 7,4348 DKK 100ESP* 4,468 DKK, 1NZD (1) 3,6173 DKK, 1SEK 0,8370 DKK 10BEF* 1,8430 DKK, 1NOK 0,8650 DKK, 100ISK 9,34 DKK 100GRD 2,310 DKK, 1FIM* 1,2504 DKK, 1ZAR (2) 1,0868 DKK 100PTE* 3,708 DKK, 1SGD (2) 3,9111 DKK, 10THB (3) 1,802 DKK 1HKD (2) 0,8537 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,290% +0,010 (6% - 2029), 4,180% +0,020 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 618,36 -1,10 KFX (mest omsatte aktier): 209,33 -2,51 Pr. 30/12: 637,52 219,34