Skandale vokser
Nye PFA-garantier, der dukkede op her til aften tyder på, at der er
udstedt garantier fra PFA Byg helt tilbage til november 1997. Det er et
yderligere år i forhold til, hvad der hidtil er oplyst. Garantierne er
udstedt til en udenlandsdansker, der der har lånt Kurt Thorsen 180 mill.
kr. til at købe selskabet CVI International. Det har igen sat fokus på
PFAs bestyrelsesformand Jørgen Mølvang, der blev bestyrelsesformand
i CVI International efter Kurt Thorsens overtagelse. Han har imidlertid
ikke ønsket at kommentere sagen i dag. Da Jørgen Mølvang hørte om
problemerne i PFA med de falske garantier, trak han sig omgående fra CVI
International.
Rettelse
[I fredags stavede vi efternavnet på direktør Holger Dock, AP pension,
forkert. Tak til Lotte Dock, Indiana, for at gøre opmærksom på fejlen.]
Pensionen i fare?
I dag fortsatte pensionopsparere i PFA Pension med at ringe til
selskabet for at spørge om finansskandalen vil få indflydelse på
opsparingen. Selskabets holdning er, at det vil ikke få nogen
indflydelse, fordi milliardgarantierne er forfalskninger. Men det vil de
bedragne - den norske finansmand Kjell Inge Røkke og en spansk bank ikke
accepterer. Kjell Inge Røkke ejede de aktier, som han solgte til
overpris til Kurt Thorsen, støttet af den falske garanti. Han får nu
aktierne tilbage, men vil sagsøge PFA for erstatning, hvis han ikke kan
sælge dem til samme pris til anden side. Den spanske bank har
finansieret et byggeprojekt i Sydspanien, og de har sagt, at PFA hæfter
for garantien "fordi den er udstedt af et respektabelt, dansk
finansselskab".
[Ifølge dansk lovgivning har PFA-koncernen som pensionsselskab slet ikke lov til at udstede garantier af denne type - selv om papirerne havde været ægte. Det har - underligt nok - ingen af de mange, involverede advokater opdaget.]
Skuddrama i park
En 39-årig værtshusejer fra København blev i dag skudt ned i Østre
Anlæg. Vidner så en 25-30 årig mand løbe fra stedet. Et af vidnerne
var en politimand, der joggede i parken i sin fritid. Han satte efter
pistolmanden, der løb til Østerport Station og op i et lokaltog
mod Kastrup Lufthavn. Politimanden nåede med toget og fik kontakt
med lokoføreren. Pistolmanden fik imidlertid færten af, at han var
forfulgt, og trak i nødbremsen. Han sprang af toget og forsvandt på
baneterrænet. Der slutter politiets spor foreløbig. Det standsede tog
og de efterfølgende politiundersøgelser medførte store forsinkelser på
togtrafikken gennem København. Den 39-årige blev ramt i maven og hans
tilstand betegnes stadig som kritisk.
Ældre kvinde myrdet
En 90-årig kvinde blev søndag morgen fundet indebrændt i sit hus i
Roskilde. I første omgang blev det betragtet som en ulykke, men i dag
fandt retsmedicinerne ud af, at kvinden var død efter utallige knivstik.
Politiets foreløbige teori er, at kvinden overraskede en indbrudstyv
som slog hende ihjel, eller at det er et regulært rovmord. Morderen har
så forsøgt at skjule forbrydelsen ved at sætte ild til huset. Det var
næste også lykkedes - liget var stærkt forbrændt, siger politiet i
Roskilde. Da huset også stort set er udbrændt er det heller ikke muligt
at afgøre, om noget er stjålet.
Røveri mod Bilka
Supermarkedet Bilka i Tilst uden for Århus blev tidligt i formiddags
udsat for et væbnet røveri. 2 maskerede mænd truede to vagter fra en
pengetransport med et M75 gevær til at åbne deres bil. Det viste sig, at
den var tom - transporten havde netop afleveret byttepenge til
supermarkedet. Den ene vagt blev derefter taget som gidsel og ført ind
på forretningens kontor, hvor røverne fik udleveret 275.000 kr. Derefter
forsvandt de i en flugtbil, som endnu ikke er fundet.
Louisianna udvider
Louisianna's grundlægger, Knud W. Jensen præsenterede i dag planerne om
en større udvidelse af det private, nordsjællandske museum for moderne
kunst. Der skal bygges en ny fløj med en monumental koncertsal ud mod
Øresund. Arkitekterne er Jørn Utzon og hans søn Kim Utzon. Ved
præsentationen af projektet, viste Kim Utzon en række af de
byggeprojekter, som hans far havde projektet, men som aldrig var blevet
gennemført på grund af lokal modstand. Om det var bevist eller ej, vides
ikke, men TV2 Lorry fandt ud af, at lokale fiskere i Humlebæk ikke var
orienteret om projektet, og de var mildest talt utilfredse med
byggeriet, fordi det går tæt ud til Øresund.
Columbia - Danmark 1-1Det var især målmand Peter Kjær's fortjeneste, at det stærke colombianske hold måtte nøjes med uafgjort.
(lørdag) FIF - Horsens 23-26 (søndag) Virum/Sorgenfri - Skovbakken 22-25 Ajax - Frederikshavn 17-34 Virum - Gudme 46-18Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. Viborg 14 13 0 1 441-286 26 2. Ikast 14 11 1 2 417-325 23 3. Frederikshavn 14 10 1 3 443-373 21 4. FIF 14 10 0 4 416-365 20 5. Randers 13 8 0 5 345-328 16 6. GOG 13 8 0 5 301-308 16 7. Horsens 14 6 0 8 354-381 12 8. Skovbakken 14 4 1 9 354-381 9 9. Kolding IF 13 4 0 9 313-332 8 10. Gudme 14 4 0 10 308-411 8 11. Ajax 14 2 1 11 300-396 5 12. Virum/Sorgenfri 15 1 0 14 284-390 2
Ligaen Mænd
(lørdag) FIF - Bjerringbro 30-26 (søndag) Helsinge - Vrold 26-28 Virum/Sorgenfri - Viborg 35-25 Ajax - Skjern 25-32Stillingen
Kampe V U T Mål Point 1. Skjern 16 11 1 4 462-406 23 2. GOG 15 11 1 3 411-369 23 3. Helsinge 16 9 4 3 416-378 22 4. FIF 16 7 2 5 429-408 18 5. Viborg 16 8 1 7 423-451 17 6. Vadum 15 8 0 7 403-389 16 7. Virum/Sorgenfri 16 7 2 7 425-420 16 8. Kolding 15 7 1 7 437-414 15 9. Vrold 16 4 4 6 438-460 14 10. Esbjerg 15 5 2 8 396-379 12 11. Bjerringbro 16 3 1 12 382-422 7 12. Ajax 16 2 1 13 366-492 5
Aalborg - Rungsted 1-2 Rødovre - Frederikshavn 2-0 Vojens - Odense 8-2 Hvidovre - Esbjerg 3-5 Herning - Gentofte 12-4Stillingen
Kampe V U T score Point 1. Frederikshavn 30 21 3 6 150-78 45 2. Rungsted 30 18 6 6 173-123 44 3. Vojens 30 19 3 8 150-118 42 4. Esbjerg 30 16 7 7 141-97 39 5. Herning 30 16 3 11 161-97 36 6. Rødovre 30 13 4 13 113-100 33 7. Odense 30 10 5 15 111-132 26 8. Hvidovre 30 9 1 20 99-146 19 9. Aalborg 30 7 4 19 96-162 18 10. Gentofte 30 2 2 25 79-220 6
Vejret
Perioder med regnbyger og lidt opklaring indimellem. Temperaturer helt
op til 15 grader i dag.
I eftermiddag en kraftig blæst, der bl.a. væltede et stor stillads på
Gasværksvej i København. Flere biler og butiksruder blev svært skadet,
men ingen mennesker kom noget til.
Finansmarkederne
1USD 6,4094 DKK, 1GBP 10,6316 DKK, 1DEM* 3,8024 DKK 100JPY 5,6013 DKK, 100ITL* 0,3841 DKK, 1AUD (1) 4,0742 DKK 1FRF* 1,1337 DKK, 1CHF 4,6588 DKK, 1CAD 4,2087 DKK 1IEP* 9,4428 DKK, 1NLG* 3,3747 DKK, 1EUR (4) 7,4368 DKK 100ESP* 4,470 DKK, 1NZD (1) 3,4470 DKK, 1SEK 0,8297 DKK 10BEF* 1,8435 DKK, 1NOK 0,8625 DKK, 100ISK 9,25 DKK 100GRD 2,308 DKK, 1FIM* 1,2508 DKK, 1ZAR (2) 1,0475 DKK 100PTE* 3,709 DKK, 1SGD (2) 3,8111 DKK, 10THB (3) 1,759 DKK 1HKD (2) 0,8262 DKK(1) AUD og NZD er fra fredag, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,290% uændr. (6% - 2029), 4,050% -0,040 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 633,62 -6,71 KFX (mest omsatte aktier): 216,69 -1,81 Pr. 30/12: 637,52 219,34