PFA-formand: Bliver - indtil videre
PFA-pensions bestyrelsesformand, Jørgen Mølvang, der indtil i går også
var bestyrelsesformand i en af Kurt Thorsens selskaber, mener ikke, at
han skal træde tilbage fra sin position endnu. Det kan godt være, at der
senere kommer noget frem, der kan ændre hans beslutning, når sagen
bliver undersøgt yderligere. Han henviser til, at PFA-pension ingen
forretningsmæssig forbindelse havde med Kurt Thorsens selskaber -
bortset fra den af ham ukendte forbindelse til PFA BYG direktøren. PFA
ledelsen sagde desuden på dagens pressemøde, at de har indkaldt de
eksterne revisorer for at få regnskaberne i PFA BYG revideret. Det skete
alene af sikkerhedshensyn. Der var intet der tydede på, at den fængslede
direktør havde fusket med andet end underskrifterne.
Yderligere to kendte erhvervsfolk har i dag forladt bestyrelserne for de af Kurt Thorsen kontrollerede selskaber, CVI International og DeSoto Equity. Kurt Thorsen selv har meddelt pressen og politiet, at han stiller til afhøring hos Københavns Politi i morgen over middag.
Solana's besøg
Nato's generalsekretær, Javier Solana, gav et pressemøde efter mødet med
den danske regering i formiddags. Her sagde han, at hvis det eneste, den
serbiske leder Milosovic kan forstå er våbenmagt - så vil han snart møde
våbenmagt. Han advarede også den Kosova-albanske befrielsesbevægelse UCK
om, at den skulle overholde våbenhvilen og ikke tro, at Nato vil spille
rollen som UCK's luftvåben. Efter pressemødet rejste Javier Solana
videre til Oslo og senere i dag til Island. Turen var oprindelig tænkt
som optakt til Nato's kommende topmøde, men er nu kommet til at handle
om krisen i Kosova.
[Rettelse: I går gav vi Solana et forkert fornavn. Det beklager vi - og tak til Bjørn Clasen, Luxemburg, for at have gjort opmærksom på fejlen.]
Brand i fabrik
Medicinalvirksomheden Farmocosmos i Viby Sj, syd for Roskilde, blev i
formiddags ramt af en kraftig eksplosion med efterfølgende brand. En
medarbejder blev skoldet, da eksplosionen indtraf, og da Roskilde
Brandvæsen kom frem, valgte man at slå alarm til de lokale beboere. Det
skyldtes, at der var frygt for giftige i røgen. Et nærliggende butikscenter
blev evakueret, og beboerne i omegnen blev bedt om at opholde sig
indendøre og lukke døre og vinduer. Branden blev hurtig slukket, og
alarmen blev afblæst efter kun 2 timer.
Arresteret for millionkup
4 personer - 2 ægtepar - er blevet fængslet og sigtet for det hidtil
største enkelt-røveri i Danmark. En pengetransport med finske mark blev
inde på Kastrup Lufthavns areal i december 1998 standset af 2 mænd, der
optrådte som civile politifolk. Politiet er temmelig sikre på, at de er
tæt på opklaringen, selv om de anholdte nægter. Ved en ransagning i
deres hjem har man fundet store mængder valuta, der stammer fra
røveriet, og de anholdte har ikke kunnet give en forklaring på, hvorfra
pengene er kommet.
Dom til storsmugler
En kvinde fra Vejle fik i dag stadfæstet en dom på 5 års fængsel, og
betaling af manglende skatter og afgifter for 73 mill. kr. Kvinden og
hendes nu afdøde mand var sigtet for at have stået bag indsmuglingen af
ihvertfald 54 mill. cigaretter. Kvinden har hele tiden nægtet sig
skyldig, og siger at det var hendes mand, der stod bag. En medsigtet
mand fik 4 års fængsel og skal tilbagebetale 43 mill. kr.
Legos kriseplan
Legos ledelse kom i dag med planerne for en skrap kur, der skal vende
det ventede underskud på 2 - 300 mill. kr. i år til overskud til næste
år. Kuren er skrap - der skal afskediges op mod 1.000 medarbejdere over
hele verden. Fyringerne skal fortrinsvis ske i administrative afdelinger
- produktionen røres ikke. Ifølge koncerndirektør Kjeld Kirk Kristiansen
så er kuren at ligne med at gå i fitness-center. Formålet er ikke at
komme af med en masse kilo, men at få opbygget nogle stærkere muskler.
Han indrømmede, at tidligere års successer har medført slendian rundt
omkring - hvis alle afdelinger arbejdede som de mest effektive, ville
årets overskud ligge over 1 mia., sagde han til DR. Lego har haft
salgsmæssig succes med de nye elektroniske og computerstyrede systemer -
og står overfor at lancere en Star Wars Lego, der spås stor fremtid.
Succes'en i salget har imidlertid givet Lego store vanskeligheder med at
få produktionen til at holde trit.
Ørsted venter stadig...
Vejret i de højere luftlag gjorde det heller ikke i dag forsvarligt at
sende Boeings Delta II raket med bl.a. den danske Ørsted-satelit op. Der
vil blive gjort et nyt forsøg i morgen. Direktør Eigil Friis Christensen,
Ørsted-projektet, fortalte til DR-TVA, at den type forsinkelser ikke
er usædvanlige. Engang blev en afsendelse udsat ialt 8 måneder på grund
af vejret.
Hvidovre - Gentofte 2-6 Esbjerg - Vojens 5-1 Odense - Frederikshavn 4-3 Rungsted - Rødovre 6-2 Aalborg - Herning 4-2
Stillingen
Kampe V U T score Point 1. Frederikshavn 29 21 3 5 150-76 45 2. Rungsted 29 17 6 6 171-122 42 3. Vojens 29 18 3 8 142-116 40 4. Esbjerg 29 15 7 7 136-94 37 5. Herning 29 15 3 11 149-93 34 6. Rødovre 29 12 4 13 111-100 31 7. Odense 29 10 5 14 109-124 26 8. Hvidovre 29 9 1 19 96-141 19 9. Aalborg 29 7 4 18 95-160 18 10. Gentofte 29 2 2 25 71-208 4
Vejret
Regn mest i øst fra i morges. Efterhånden opklaring i Jylland.
Temperaturer 4 - 9 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4296 DKK, 1GBP 10,5734 DKK, 1DEM* 3,8032 DKK 100JPY 5,7006 DKK, 100ITL* 0,3842 DKK, 1AUD (1) 4,1029 DKK 1FRF* 1,1340 DKK, 1CHF 4,6409 DKK, 1CAD 4,2309 DKK 1IEP* 9,4448 DKK, 1NLG* 3,3754 DKK, 1EUR (4) 7,4384 DKK 100ESP* 4,471 DKK, 1NZD (1) 3,4719 DKK, 1SEK 0,8308 DKK 10BEF* 1,8439 DKK, 1NOK 0,8640 DKK, 100ISK 9,25 DKK 100GRD 2,306 DKK, 1FIM* 1,2510 DKK, 1ZAR (2) 1,0701 DKK 100PTE* 3,710 DKK, 1SGD (2) 3,8292 DKK, 10THB (3) 1,774 DKK 1HKD (2) 0,8290 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,030% +0,010 (6% - 2029), 4,110% +0,040 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 641,05 +1,29 KFX (mest omsatte aktier): 220,76 +0,87 Pr. 30/12: 637,52 219,34