Registerering på mistanke?
Flere politikere er nu parat til at indføre et landsdækkende register
over personer, der er blevet bortvist eller politianmeldt for uterlighed
eller seksuelle overgreb overfor mindreårige. Registeret skal bruges til
at hindre, at de pågældende får med børn at gøre igen. Det er bl.a.
formanden for børne- og ungdomsudvalget på Frederiksberg, Jan E.
Jørgensen, samt folketingspolitikerne Jens Heimburger (K) og Villy
Søvndal (SF), der i dag har været varm på tanken, efter at det er kommet
frem, hvordan en nu 38-årig mand blev bortvist fra en integreret
institution på Frederiksberg i 1992 og politianmeldt på en mistanke om
seksuelle overgreb på mindreårige. Det er samme mand, som mellem jul og
nytår blev arresteret og sigtet for 7 tilfælde af seksuelt misbrug af
mindreårige. Han har muligvis også smittet et af sine ofre med HIV.
Bortvisningen på Frederiksberg betød, at han ikke længere kunne ansættes
på en institution på Frederiksberg - men siden har han været ansat på
adskillige institutioner i Københavns kommuene. Anne Baastrup (SF) er
dog betænkelig ved registreringen - hun opfordrer istedet forældre til
at interessere sig mere for hvad der sker i deres børns hverdag - og at
institutionsledere altid checker tidligere arbejdspladser inden
ansættelse af nyt personale. Birthe Rønn Hornbech (V) vil overhovedet
ikke have registre over personer, der ikke er blevet dømt.
Politidirektør Annemette Møller, Frederiksberg Politi, siger til TV2 Nyhederne, efter at have undersøgt sagen om politianmeldelsen fra 1992, at der ikke i anmeldelsen var noget, der kunne medføre en sigtelse. Derfor var sagen frafaldet. Hun tror heller ikke, at det ville have gjort den store forskel, om han dengang var blevet dømt. [Det er ikke endnu et krav, at børnepædagoger i Københavns kommune skal fremvise rene straffeattester, inden de bliver ansat. Men det HAR været foreslået.]
Fanget og mishandlet
En 18-årig pige fra Esbjerg nægtede i sommer at indgå i et arrangeret
ægteskab med en 20-årig mand fra Varde. Ægteskabet var ellers aftalt
mellem de to's forældre, men da pigens forældre fulgte datterens
beslutning, reagerede den 20-årige og dennes fader, en 48-årig mand
voldsomt. Den 29 juli bortførte de den 18-årige pige fra et
busstoppested i Esbjerg og holdt hende fanget i hjemmet i Varde indtil
politiet befriede hende i går. Da var hun tydeligt mærket af et halvt
års psykisk og fysisk tortur. De to mænd er sigtet for både ulovlig
tvang, vold, trusler om vold, om at efterlade personer i hjælpeløs
tilstand og for den 20-åriges vedkommende for voldtægt. Det lykkedes
kidnapperne at hindre pigens forældre i at gå til politiet ved trusler
om vold. Politiet siger, at der muligvis også vil blive rejst sigtelser
for andre i de anholdtes store husstand, da de ikke kan have undgået at
have bemærket, hvad der skete. Begge familier er fra Bosnien.
Farlige jobs
Arbejdsministeriet vil lave en liste over, hvilke jobs der er farligst
for sundheden, oplyste arbejdsminister Ove Hygum (S) i dag. Formålet er
at få mulighed for at få lavet en målrettet arbejdsmiljøindsats for at
bedre arbejdsvilkårende i de pågældende brancher. Listen laves i
samarbejde med arbejdsgiverne, og i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er
man positiv overfor ideen - blot den ikke vil blive brugt til en hetz
for at skræmme unge mennnesker væk fra de pågældende jobs.
Fremmedarbejdere igen?
Danmark kan blive nød til i løbet af kort tid at hente fremmedarbejdere
til landet igen, hvis man stadig ønsker at bevare de eksisterende
arbejdspladser i industrien. Det siger flere organisationer, bl.a. på
baggrund af regeringens debatoplæg tidligere på ugen om, at danskerne
blev nød til at arbejde mere, hvis velfærden skal bevares. Og der er et
desperat brug for højtuddannede medarbejdere - op i nærheden af 200.000
skønner en enkelt ekspert. Der er akut behov for ingeniører, IT-folk og
læger. Situationen er ikke den samme som i 60'erne - dengang var der
behov for arbejdskraft til manuelt arbejde - nu er det intellektuel
arbejdskraft, der mangler. Hvis ikke det lykkedes at få de højtuddannede
medarbejdere, vil arbejdspladserne flytte til udlandet - og tage
almindelige jobs med sig, frygter eksperter.
Thorsen tilbage?
Den danske pengeverden er begyndt at blive urolig for et overraskende
køb af store aktieposter i de to danske selskaber Gefion og Norden. Bag
aktiekøbet står den kendte, tidligere entreprenør Kurt Thorsen. Det er
imidlertid ikke ham, der har lagt penge til købet, hvilket han ikke har
lagt skjul på - men han nægter at oplyse om hvem investorerne er. Han
har dog sagt til DR-TVA, at det udelukkende er udenlandske investorer,
der tror på de ideer, som han har med de to selskaber. Han vil heller
ikke ud med, hvad ideerne går ud på. Ifølge Børsen er det bl.a. Codans
direktør, Peter Zobel, der har solgt sin 35% andel i Norden til Kurt
Thorsens DeSoto Aps. Rygterne omkring aktiesalget, der kom frem fordi
købesummen ikke skulle erlægges med det samme, har fået Fondsbørsen i
København til at sætte de to selskaber på observationslisten.
Fondsbørsens adm. direktør, Hans-Ole Jochumsen, erkender overfor dagbladet Børsen, at Kurt Thorsen ikke har overtrådt nogen regler, men "Et er hvad der er lovligt. Noget andet er, om det er en pæn måde at opføre sig på. Der er også noget, der hedder pli", siger Hans-Ole Jochumsen.
Blair redder dansker!
Under premierminister Tony Blairs ophold på Seychellerne i denne uge,
skal han under en sejltur i en båd sammen med sine bodygards have reddet
en dansk turist, der var ved at drive tilhavs under badning. Tony Blair
skulle have "deltaget aktivt" i redningen. Historien er blevet mødt med
stor skepsis i Danmark, men Downing Street har overfor både DR-TVA og
TV2 Nyhederne bekræftet den. Navnet på den redede er ikke oplyst, og der
er en hvis skepsis over, om det nu også er en dansker. Vedkommende ved
formentlig ikke hvem der reddede ham - endnu! Historien er ifølge
Ritzaus Bureau allerede blevet døbt "Blairwatch" i de engelske medier.
Vejret
Gråvejr, men nogen opklaring fra nordvest - mest i Nordjylland.
Temperaturer 0 - 3 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,3839 DKK, 1GBP 10,4890 DKK, 1DEM* 3,8055 DKK 100JPY 5,7258 DKK, 100ITL* 0,3844 DKK, 1AUD (1) 4,0252 DKK 1FRF* 1,1347 DKK, 1CHF 4,6121 DKK, 1CAD 4,2196 DKK 1IEP* 9,4507 DKK, 1NLG* 3,3775 DKK, 1EUR (4) 7,4430 DKK 100ESP* 4,473 DKK, 1NZD (1) 3,4404 DKK, 1SEK 0,8139 DKK 10BEF* 1,8451 DKK, 1NOK 0,8693 DKK, 100ISK 9,18 DKK 100GRD 2,297 DKK, 1FIM* 1,2518 DKK, 1ZAR (2) 1,1036 DKK 100PTE* 3,713 DKK, 1SGD (2) 3,8219 DKK, 10THB (3) 1,771 DKK 1HKD (2) 0,8233 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR). Valuta markeret med * er beregnet ud fra EUR.
Obligationsrenter: 6,260% -0,010 (6% - 2029), 4,020% -0,030 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 646,75 -3,04 KFX (mest omsatte aktier): 222,81 -2,37 Pr. 30/12: 637,52 219,34