Politiet vil gerne have oplysninger om flere eventuelle forhold, men er hæmmet af, at der er nedlagt navneforbud i sagen. Politiet håber, at få navneforbuddet ophævet i morgen, så man kan sende opfordring direkte til berørte forældre. Det eneste, der er oplyst er, at træneren arbejdede i en idrætsklub på Christianshavn og i lejede lokaler på Frederiksberg.
Nævning klager over dommer
En nævning i Guldlok-sagen har klaget over retsformandens behandling af
børnemishandlingssagen. Retsformanden tillod, at bevisførelsen i sagen
skete for åbne døre, og blandt beviserne var den anklagedes egne
video-optagelser af sexmisbruget af sin egen 6-årige datter. Det finder
nævningen var at krænke pigen yderligere, at videobåndet blev afspillet
i fuld offentlighed. En række politikere, herunder retsordførerne Bendt
Bendtzen (K) og Anne Baastrup (SF), er enige. Bendt Bendtzen finder det
"i princippet" stødende, at videoen er vist i en åben retsal, hvor
"pressen kan sidde og søbe det i sig". Anne Baastrup frygter, at pigen
vil føle sig krænket om nogen år, når hun bliver bevidst om, hvad der
foregik i retsalen. Andre politikere, f.eks. Birthe Rønn Hornbech (V)
maner til besindelse og advarer imod, at politikerne blander sig i
domstolenes arbejde og kommer med hovsa-løsninger.
Butikker tillader gen-varer
Den danske dagligvarehandel opgiver nu modstanden mod gensplejsede
fødevarer, og er blevet enige om en mærkning på linie med andre
oplysninger om indhold er tilstrækkeligt. Det er FDB, Dansk Supermarked
og De Frie Købmand, der har indgået fælles overenskomst om ikke at
udlukke eller diskriminere varer, der er fremstillet ved hjælp af
gensplejsede tilsætningsstoffer. Det er især en kovending hos FDB, der
var bannerfører for et folkeligt krav om et forbud. Men EUs forsøg på at
gennemføre et forbud eller en mærkningsordning blev systematisk og
med succes undermineret af amerikanske producenter, der blandede
naturlige og genmanipulerede varer til europæiske
aftagere. Det er ikke længere muligt at skaffe varer, der er garanteret
fri for genetisk ændrede stoffer. De seneste undersøgelser viser, at 2/3
af forbrugerne i Danmark ønsker et forbud mod genetisk ændrede fødevarer.
Forbrugerrådet har dog valgt at se initiativet fra den positive side, idet de tre organisationer dominerer dansk detailhandel, og at reglerne om mærkning af varer går videre en EUs direktiv på området. Kirsten Nielsen, Forbrugerrådet, siger til Politiken, at hun regner med at man altid vil kunne få alternative produkter uden gensplejsning - f.eks. økologiske varer. [Det gensplejsede produkter er næsten udelukkende tilsætningsstoffer, lavet af soja eller majs.]
Nyt mandeblad
I dag blev et nyt mandeblad præsenteret - "Tidens Mænd". Det
usædvandlige i det er, at bladet er udgivet af den samme redaktion, der
står bag kvindebladet "Tidens Kvinder". Stilen er også lagt derefter, og
det vil ikke konkurrer med "Ugens Rapport" og andre traditionelle
mandeblade (der udgives af samme forlag). Det vil sige erotik med
fantasi uden at virke mere stødende [på god smag?], end at bladet kan
ligge frit fremme på et ethvert stuebord. [Vi kender ikke rigtigt til
"Tidens Kvinder", men har dog det indtrykt, at det er skrevet af kvinder
for kvinder. "Tidens Mænd" skulle altså være et mandeblad, skrevet af
kvinder - men det kan først konstateres på torsdag, når bladet kan fås i
handelen. :-)]
Euro sænker rente
Efter den første dag med euro-handel, kan der allerede noteres en
umiddelbar virkning for et stort antal danskere. Markedet drev i går
byggerenten ned på et historisk lavt niveau, og det betyder, at det for
mange husejere kan betale sig at udskifte realkreditlån med nye, lavere
forrentede lån.
Vejret
Overskyet og efterhånden udbredt regn fra vest. Temperaturer 5 - 10
graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,3046 DKK, 1GBP 10,4324 DKK, 1DEM 3,8095 DKK 100JPY 5,6764 DKK, 100ITL 0,3848 DKK, 1AUD (1) 3,9009 DKK 1FRF 1,1359 DKK, 1CHF 4,6155 DKK, 1CAD 4,1336 DKK 1IEP 9,4606 DKK, 1NLG 3,3810 DKK, 1EUR (4) 7,4508 DKK 100ESP 4,478 DKK, 1NZD (1) 3,3439 DKK, 1SEK 0,7899 DKK 10BEF 1,8470 DKK, 1NOK 0,8466 DKK, 100ISK 9,13 DKK 100GRD 2,292 DKK, 1FIM 1,2531 DKK, 1ZAR (2) 1,0732 DKK 100PTE 3,716 DKK, 1SGD (2) 3,8126 DKK, 10THB (3) 1,762 DKK 1HKD (2) 0,8153 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR).
Obligationsrenter: 6,290% -0,050 (6% - 2029), 4,120% -0,120 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,340% 4,240% Aktieindex: 647,75 +10,23 KFX (mest omsatte aktier): 224,84 +5,50 Pr. 30/12: 637,52 219,34