Mandag, 4. januar 1999 24:24 (DNT)


Dronningen: Gode ønsker til alle!

Dronning Margrethe indledte sin traditionelle nåtårstale nytårsaftensdag med at minde os om, at der stadig var et helt år - 12 måneder - i dette århundrede, og at man skulle leve det istedet for at haste ind i næste årtusinde. "1999 har andre egenskabet en blot at være årtusindets sidste [år]", sagde hun. Hun omtalte også Grundloven, og at den har 150 års jubilæum i 1999, og menneskerettighederne, der fylder 50 år. Derefter sendte hun sine nytårsønsker - til danskere, der arbejde i FN, OSCE og Nato med fredsbevarende opgaver, til danskere, der var udvandret til andre lande, til danske sydslesvigere og det tyske mindretal i Sønderjylland. Dronningen mindedes besøget hos disse to grupper, sammen med den tyske forbundspræsident i sommers. Hun sendte desuden gode nytårsønsker til udlændinge, der havde gjordt Danmark til deres hjem, til Færøeren og Grønland, samt til alle, der har vist hende og hendes familie "venlighed og tillid".

Teksten til talen findes på kongehusets hjemmesider, på adressen:

http://www.kongehuset.dk/kalender/presse/945.html
Den findes også på en række avisers hjemmesider. En RealPlayer-version af selve talen findes på DR-Online:
http://129.142.20.41/nyheder/baggrund/nytaar/nytaar.shtml



Nytårsaften 98/99

Nytårsaften og nytårsnat var relativt fredeligt dennegang. Tilsynelandende har en række alvorlige ulykker med fyrværkeri i december fået folk til at tænke sig mere om. 16 blev indlagt med alvorlige øjenskader - det er ca. halvt så mange som sidste år. Der var også lidt balade på Nørrebro, hvor 20 personer blev anholdt efter slagsmål med politiet. Der var også de ventede slagsmål og husspetakler, men ellers var det mest bemærkelsesværdige, at mængden af fyrværkeri - lovligt eller ulovligt - slog rekord igen. Heromkring var det både voldsomt og imponerende. Det bliver svært at overgå næste år - men danskerne vil forsøge. Fyrværkeribranchen har talt om en firdobling til næste år - der vil blive afbrændt for 1 mia. kr.



Nytårstale: Euro på vej?

I sin nytårstale valgte statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) mest at se tilbage og reflektere over de ting, der var sket i året det gik. Men på et punkt så han fremad. Det var hans "personlige mening", at Danmark burde opgive forbeholdet om økonomisk samarbejde i ØMU'en, og tilslutte sig Euro-samarbejdet : "Men lad os nu tage den fornødne tid til en grundig debat. I befolkningen, i vore partier, i Folketinget. Valget er vores eget. Det siger sig selv, at dansk tilslutning til Euro'en kun kan ske efter en folkeafstemning. Det er os selv, der bestemmer."

Ellers fastholdt statsministeren, at det var nødvendigt at handle - både med pinsepakke og finanslov - for at redde velfærdssamfundet, men at han havde taget ved lære af den hårde kritik.

Talens fulde ordlyd findes på:

http://www.stm.dk/taler/taler/tale20.htm
En RealPlayer-version findes hos DR-Online:
http://129.142.20.41/nyheder/baggrund/nytaar/nytaar.shtml
[Det er samme side som dronningens nytårstale.]



Euroen...

Ellers har premiere-dagen for den nye fælles europæiske mønt, euroen, (kode EUR) haft mediernes bevågenhed i Danmark. Danmark står, sammen med Grækenland, Storbritanien og Sverige, udenfor samarbejdet, så diskussionen har i dag gået mest på om eller hvornår Danmark kan eller skal tilslutte sig. Alle er uenige - selv de konservative og Venstre kan ikke blive enige om, hvorvidt der skal sættes en valgdato nu eller ej. [Venstre vil have en dato, de konservative mener at det er for tidligt, og at man hellere skulle få gang i debatten om euroen og ØMU.]

[Vi har fra dags dato udskiftet beregningsenheden ecu (XEU) med euro'en i vores kurslister.]



"Mindelund" indviet

I dag på 55-årsdagen for mordet på digterpræsten Kaj Munk har dennes søn, Arne Munk, åbnet en "mindelund" ved siden af Vedersø Kirke, hvor Kaj Munk var præst. Men "mindelunden" er for "de faldne" i "krigen mod børnene", hvor "kvinder kan komme og bede for deres børn" - de børn, som de har fået fjernet ved en abort. Arne Munk er bestyrelsesmedlem i foreningen "Retten til Livet", der kæmper mod kvinders ret til abort. Arne Munk mener, at han har et til at bruge Kaj Munks navn, fordi faderen ifølge Arne Munk ville have været ubetinget abortmodstander. Det er søsteren Yrsa Munk absolut ikke enig i, og hun siger i dag, at moderen - Lise Munk, der døde sidste år - roterer i sin grav over "mindelunden". Ifølge Yrsa Munk har moderen flere gange sagt, at hvis nogn ville rejse en mindelund, som den i dag, ville hun sætte en statue af "en mand med afhugget penis" - for det var mændene, der havde den største skyld. Yrsa Munk mener heller ikke, at Kaj Munk ville have sluttet op om en forening som "Retten til Livet", for han var "udogmatisk".

Heller ikke de lokale borgere og menighedsrådet i Vedersø er særlig begejstrede for Arne Munks initiativ [der ligger på en privat grund, som Arne Munk ejer.] Her vil man forsøge at få "mindelunden" fjernet med henvisning til, at den krænker lokalplanen for området.



Mærkedag: 250 år

I går var det 250 år siden, at Berlingske Tidende udkom for første gang. Avisen er moderniseret noget siden, og har på linie med de fleste danske aviser også et "websted":
http://www.berlingske.dk
[Note: 1 - 2 sider er alt man får, så ryger redaktionens browser ud i en "ulovlig handling". Siderne er åbenbart - som de fleste avis-hjemmesider efterhånden åbenbart meget browserafhængige.]

Det er forresten også 250 år siden, at Det kongelige Teater blev grundlagt i disse dage. Det blev markeret med en særlig marathon-forestilling før jul, og denne sæson betegnes som jubilæumssæsonnen, med et special program.



Mærkedag: 90 år

I går fyldte den dansk-fødte entertainer, Victor Borge, 90 år. Han er stadig i fuld vigør. I december var han på en 3-dages tur i Danmark, hvor han bl.a. signerede bøger.



Doping-lab mister status

Rigshospitalets doping-laboratorium, der ellers har international status som førende inden for dopingforskningen, har mistet sin A-klassifikation hos den Internationale Olympiske Komite, IOC. Det er indtil videre placeret i klasse B, som betyder, at alle positive prøver fra idrætsudøvere skal kontroltestes hos et andet laboratorium. Årsagen til nedklassificeringen er, at et nyt måleapparat ikke levede op til IOCs krav til følsomhed. Den amerikanske leverandør af apparatet har nu erkendt, at der er tale om en fabrikationsfejl og har lovet at udbedre fejlen, siger laboratoriets leder, overlæge Henrik Poulsen. IOCs næste kontrol bliver til sommer, og før kan Rigshospitalet ikke regne med at blive opklassifiseret.



Et dødsfald

Skuespiller og fhv. teaterdirektør Bjørn Watt Boolsen er død, 75 år. Han var nok mest kendt fra tv-serien Matador (Oberst Hackel) og Olsen-bandefilmene (inklusive den nyeste), men havde desuden en lang teaterkarriere bag sig.


DilleSport


HÅNDBOLD

Ligaen Kvinder
(lørdag)            Frederikshavn - Gudme     45-29
                    Viborg - Skovbakken       34-29
(søndag)            Ajax - Virum/Sorgenfri    22-18
                    Kolding - FIF             32-23
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. Viborg          12     11  0  1  368-257  22
 2. Ikast           11      9  1  1  337-253  19
 3. Frederikshavn   12      9  0  3  379-326  18
 4. FIF             12      9  0  3  360-310  18
 5. Randers         11      6  0  5  291-283  12
 6. GOG             10      6  0  4  239-247  12
 7. Horsens         11      5  0  6  281-306  10
 8. Kolding IF      12      4  0  8  295-306   8
 9. Gudme           12      4  0  8  267-341   8
10. Skovbakken      12      3  0  9  299-329   6
11. Ajax            11      1  1  9  243-320   3
12. Virum/Sorgenfri 12      1  0 11  236-312   2

Ligaen Mænd

(søndag)            Skjern - Vrold            29-29
                    Helsinge - Viborg         30-26
                    Vadum - Bjerringbro       30-23
                    Ajax - Virum/Sorgenfri    24-31
                    Kolding - FIF             36-24
Stillingen
                   Kampe    V  U  T    Mål   Point
 1. GOG             12      9  1  2  332-291  19
 2. Skjern          12      8  1  3  337-300  17
 3. Helsinge        12      6  4  2  306-278  16
 4. FIF             12      7  2  3  324-297  16
 5. Viborg          12      6  1  5  325-337  13
 6. Vadum           12      6  0  6  318-308  12
 7. Kolding         12      5  1  6  337-321  11
 8. Virum/Sorgenfri 12      4  2  6  308-316  10
 9. Vrold           12      3  4  5  322-346  10
10. Esbjerg         12      3  2  7  308-305   8
11. Bjerringbro     12      3  1  8  288-316   7
12. Ajax            12      2  1  9  275-365   5



Vejret

Vejret i den lange nytårsweekend var mildt, mellem frysepunktet og op til mandagens 7-8 graders varme. Korte regnbyger indimellem - nytårsaftensdag var overskyet, mens solen skinnede 1. januar.



Finansmarkederne

Nationalbankens middelkurser fra idag

1USD       6,3156 DKK,   1GBP     10,4756 DKK,   1DEM      3,8087 DKK
100JPY     5,5492 DKK,   100ITL    0,3847 DKK,   1AUD (1)  3,8933 DKK
1FRF       1,1356 DKK,   1CHF      4,6114 DKK,   1CAD      4,1158 DKK
1IEP       9,4585 DKK,   1NLG      3,3803 DKK,   1EUR (4)  7,4492 DKK
100ESP     4,477  DKK,   1NZD (1)  3,3371 DKK,   1SEK      0,7835 DKK
10BEF      1,8466 DKK,   1NOK      0,8378 DKK,   100ISK    9,14   DKK  
100GRD     2,277  DKK,   1FIM      1,2529 DKK,   1ZAR (2)  1,0813 DKK
100PTE     3,716  DKK,   1SGD (2)  3,8382 DKK,   10THB (3) 1,749  DKK
1HKD (2)   0,8214 DKK
(1) AUD og NZD er fra 30. december 1998, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.

Fra 4. januar 1999 er ECU udskiftet med den nye euro-valuta (EUR).

Børsens nøgletal fra 30. december 1998

Obligationsrenter: 6,340% -0,020 (6% - 2029), 4,240% uændr. (7% - 2007)
Pr. 30/12-97       6,61%                      5,64%
Aktieindex:   637,52 -1,44   KFX (mest omsatte aktier): 219,34 -1,12
Pr. 30/12-97  675,98                                    210,55