Menneskesmuglerdom (2)
Ved retten i Nyborg blev en dansk statsborger idømt 2 års fængsel for at
have arrangeret illegal indsmugling af 53 mennesker. Det er den største
enkeltsag af sin art i Danmark. Den dømte var bagmand for en
menneskesmuglerring. Tidligere er de menneskesmuglere, som manden
brugte, blevet arresteret og dømt i England. Her fik de længere straffe
end bagmanden i Danmark fik, men det bekymrer hverken forsvarer eller
anklager i sagen. Til DR-TVA siger de, at der nu engang er forskel på
strafferetten i de to lande.
Fyrværkerismugling
I dag åbnede butikkeren i Tyskland for salg af fyrværkeri. I Danmark har
salget været i gang i flere uger, men i Tyskland kan man få
knaldfyrværkeri, som er forbudt i Danmark. Derfor valfarter danskere til
Tyskland i den den grad, at butikker syd for grænsen melder om, at 80 -
90% af fyrværkeriomsætningen aftages af danskere. Men når de når til den
danske grænse overtræder de loven, og toldvæsenet er i disse dage på
særlig udkig og tager dagligt adskillige. Det er let at skelne mellem
lovligt og ulovligt. Det er nemlig totalt forbudt at tage fyrværkeri med
til Danmark, uanset om det kan købes lovlig i Danmark eller ej!
[Som vi skrev i går, skal alt fyrværkeri være godkendt af Beredskabsstyrelsen og være forsynet med et særligt godkendelsesnummer.]
Dankort-rekord
Den 23. december i år blev dankortet brugt mere end nogensinde før.
2.176.000 gange i løbet af dagen, blev der hævet på et kort, oplyser
PBS. Det normale gennemsnit for en dankort-transaktion er 320 DKK, og
derfor har danskerne handlet for mindst 700 mill. kr. den sidste
åbningsdag før juleaften. [Der er - vistnok - stadig danskere der bruger
kontanter, checks og kreditkort...:-)]
Samsøfarm reddet
Ansatte på Danish Crowns slagteri på Samsø åndede i dag lettet op. Det
skete, da Dansk Landbrugs Realkredit købte en svinefarm på øen. Selv om
farmen kun har 6 ansatte, så leverer den halvdelen af slagtegrisene. Var
farmen, der var ejet af et særligt udviklingsselskab med lokale
investorer, ikke blevet solgt, måtte den lukke - og det ville
uundgåeligt også medføre en lukning af slagteriet.
Forskerprotest
Ca. 200 forskere har skrevet under på en bemærkelsesværdig protest,
rettet til forskningsminister Jan Trøjborg. I protesten klager forskerne
over, at der er kommet for meget "managementsyn" og politisk styring ind
i dansk forskning. Det går ud over grundforskningen. "Pengene til
forskning uddeles i stigende grad til specifikke projekter, der styres
af politiske eller andre interesser", siger professor Ib Bondebjerg,
Københavns Universitet, til Jyllands-Posten. Forskningsminister Jan
Trøjborg forstår ikke forskernes henvendelse. Der bruges 10 mia. kr. om
året på finansloven til forskning, siger han til DR, og det er nok til
at Folketinget må sætte dagsordenen for, hvad pengene skal bruges til -
han nævner miljø-, sundheds- og "materielforskning" [?] som områder, der
skal fokuseres på.
Børne-TV i fare?
TV-Danmark må helt indstille børneudsendelserne, hvis
kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen (R) får gennemført sine tanker om
et forbud mod eller begrænsning af sponsorering og børnerettede reklamer
i og omkrig programmerne. Det siger adm. direktør Jesper Sehested
Lund, TV-Danmark, til Jyllands-Posten. I dag sender det landsdækkende
netværk af lokalstationer 3 timers børnetv - hvis det forsvinder,
bliver børnetv et statsmonopol og kvaliteten vil blive forringet,
siger han. TV2 vil dog ikke gå så drastisk til værks. Et forbud "vil få
konsekvenser", men TV-stationen vil kæmpe for, at børneprogrammerne ikke
bliver berørt. Ifølge Jyllands-Posten vil TV3, der i dag trækker flest
tv-reklamekroner til udlandet, ikke begynde at sende børnereklamer i
større udstrækning, hvis der kommer et forbud. TV3 har i dag ikke ret
meget børnetv.
Strafundrager kræver hjælp
Den tidligere skibsreder, Ole B. Hansen, der ved at flygte til Spanien
undgik en straf på 6 månders fængsel for forsømmelser omkring
Scandinavien Star katastrofen, vil nu have de danske myndigheder til at
hjælpe sig for at undgå en straf - i Spanien. Blot en uge før
strafafsoningen efter dansk straffelov blev forældet, og han således
kunne vende hjem til Danmark uden at blive straffet, besluttede en
spansk ret, at man alligevel ville overtage fuldbyrdelse af straffen.
De danske myndigheder har forlængst inddraget hans pas, og han har
ifølge flere aviser gentagne gange ringet til bl.a. justitsministeriet
for dels at få et nyt pas, dels at få de danske myndigheder til at lægge
pres på de spanske, så de dropper sagen. Foreløbig har svaret været, at
han må møde op på en dansk ambassade eller konsulat, hvis han vil have
et nyt pas. Det er så op til politiet, om man vil udstede et nyt.
Han skal heller ikke regne med politisk støtte til, at de danske myndigheder vil redde ham. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, siger til DR, at "nu har han spillet fandango", med de danske myndigheder i 5 år, bl.a. ved at gemme sig i Spanien, "så vi skylder ham ikke noget".
Sidste indledende kampe (med danskere)
HD-2 Jens Eriksen/Jesper Larsen, Danmark 13-15, 15-9, 15-2 - Zhang Wei/Zhang Jun, Kina DS-1 Camilla Martin, Danmark 11-3, 11-7 - Kelly Morgan, Wales
Finalerne blev spillet her til aften:
Herresingle Sun Jun, Kinaa 15-7, 15-12 - Peter Gade, Danmark Damesingle Zhang Ning, Kina 7-11, 11-7, 11-1 - Zen Jaqiong, Kina Herredouble Jens Eriksen/Jesper Larsen, Danmark 15-9, 15-4 - Ricky Subagja/Antonius, Indonesien
Så årets Copenhagen Masters er:
Herresingle: Sun Jun, Kina Damesingle: Zhang Ning, Kina Herredouble: Jens Eriksen/Jesper Larsen, Danmark
Vejret
Solrig og tørt, med temperaturer mellem 3 og 5 graders varme.
Finansmarkederne
1USD 6,3716 DKK, 1GBP 10,6814 DKK, 1DEM 3,8060 DKK 100JPY 5,5199 DKK, 100ITL 0,3844 DKK, 1AUD (1) 3,8900 DKK 1FRF 1,1349 DKK, 1CHF 4,6620 DKK, 1CAD 4,1181 DKK 1IEP 9,4529 DKK, 1NLG 3,3777 DKK, 1XEU 7,4720 DKK 100ESP 4,474 DKK, 1NZD (1) 3,3306 DKK, 1SEK 0,7875 DKK 10BEF 1,8451 DKK, 1NOK 0,8362 DKK, 100ISK 9,18 DKK 100GRD 2,265 DKK, 1FIM 1,2518 DKK, 1ZAR (2) 1,0858 DKK 100PTE 3,712 DKK, 1SGD (2) 3,8568 DKK, 10THB (3) 1,752 DKK 1HKD (2) 0,8253 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,350% -0,030 (6% - 2029), 4,240% -0,030 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 637,40 +6,56 KFX (mest omsatte aktier): 221,30 +1,23 Pr. 30/12: 675,98 210,55