FL99: Pensionspanik?
Dagblaet BT og en række pensionkasser havde travlt i dag. Takket være en
grundig indsats fra medierne, herunder ikke mindst Ekstra Bladet og BT,
er det lykkedes at skabe så meget forvirring om konsekvenserne af
finanslovsforlaget, at tusindevis af mennesker ringede for at få
konsekvenserne af finansloven på plads. Det var præcis det modsatte af
de 6 partiers intentioner om at skabe ro. Journalister og "manden på
gaden" var ikke tvivl - Det kan ikke længere betale sig at spare op til
efterløn eller egen pension! Enkelte eksperter slog dog koldt vand i
blodet sidst på dagen. Det kan fortsat betale sig at sætte penge ind på
pensionsordninger - og spare op til en efterløn. Det sidste kræver dog
en moden "og filosofisk" beslutning som 35-årig fremover.
FL99: SiD-protester
Der er i dag voldsomme protester blandt mange i fagbevægelsen mod
pensionsreformen, ikke mindst hos SiD. En enkelt SiD-formand, Frank
Kjeldsen, Grenå, valgte at melde sig ud af Socialdemokratiet for åben
skærm i protest. Kritikken går på, at ændringerne i pension og efterløn
netop rammer dem, som efterlønnen i sin til var lavet for: De ufaglærte,
der efter et langt liv var nedslidte før tiden på grund af hårdt
arbejde. De straffes nu økonomisk hvis de vælger at gå på efterlån som
60 årige. Desuden kræver det nu 25 års medlemskab af en
arbejdsløshedskasse og et ekstra kontigent på 2.200 kr ekstra om året,
for at får ret til efterlønnen. Det kan friste unge til at undlade at
betale de ekstra penge.
FL99: K-uro
Der var også lidt intern uro hos de konservative, fortæller TV2
Nyhederne. Midt under forhandlingerne skulle politisk ordfører, Pia
Christmas Møller havde fyret finansordføreren, Gitte Seeberg. Grunden er
ikke oplyst, men man måtte i al hast tilkalde den nyvalgte partiformand,
Poul Andreassen, for at få "ro i lejren".
Privathospitaler
Finanslovsaftalen indebærer, at privathospitaler får deres gennembrud i
Danmark, siger Venstre i dag. Ifølge Børsen mener Venstre, at
privathospitaler kan få op mod 10% af "det danske hospitalsmarked". I
dag er der 89 sengepladser fordelt på 7 privathospitaler og -klinikker,
mens der er omkring 22.000 sengepladser i det offentlige sygehusvæsen.
Den voldsomme fremgang regne tror man dog ikke på i det offentlige
sygehusvæsen. Privathospitalerne selv lægger dog også mere vægt på, at
Socialdemokratiet "har anerkendt", at privathospitalerne skal spille en
rolle fremover. Det er heller ikke alle livstruende sygdomme, som
privathospitalerne kan eller vil tage sig af. Hjerteoperationer og
fjernelse af kræftsvulster kan man tage sig af, men den efterfølgende
medicinske behandling af kræft har man ikke mulighed for, da det kræver
store investeringer i bl.a. stråleudstyr. Det kniber også med
specialister - og dem er der i forvejen for få af i det offentlige
sygehusvæsen.
FL99: Hvad med invalidepension?
Invalidepensionister behøver ikke at frygte for, at de kommer til at
miste penge på den nye finanslov. Det lover socialminister Karen
Jespersen (S) i dag. Invalidepensionister får i dag et særligt
kompensationstillæg, men kun indtil de får folkepension som 67-årige. En
konsekvens af den nye aldersgrænse på 65 ville være, at man mister det
særlige tillæg 2 år før. Men det vil ikke ske. Karen Jespersen siger, at
der vil blive taget hensyn til invalidepensionister og andre i
tilsvarende situation, når det endelige lovforslag til pensionsreformen
fremsættes.
FL99: Teksten
Selve ordlyden på finanslovsaftalen findes på Finansministeriets
hjemmeside:
http://www.fsk.dk/locations/fm/ffl99_aftale/index.htmMan skal huske, at der er tale om en aftale. Det hele skal udmøntes i lovgivning, og der vil blive tale om justeringer efterhånden som konsekvenesern opdages, jvt. ovenstående.
Dommerkritik
Forsvarsadvokaterne må også tage et medansvar for den lange
sagsbehandlingstid ved danske domstole. Det siger flere dommere til TV2
Nyhederne. Problemet er, at af få, kendte forsvarsadvokater får alle
henvendelserne fra sigtede. Nogle af dem evner ikke at sige fra og
altfor mange sager må udsættes, fordi de ikke har tid til at forberede
sig. En af de mest kendte forsvarsadvokater, Thomas Rørdam, der samtidig
er formand for Danske Forsvarsadvokater, afviser, at det er et problem.
Foreningen har nogle etiske regler, der siger at en advokat ikke må tage
flere sager end han kan klare. Og de regler er gode nok, mener Thomas
Rørdam.
Finanstilsyn synes
Der bliver måske alligevel tale om at økonomiminister Marianne Jelved
(R) vil gå med til, at der gennemføres en undersøgelse af
Finanstilsynets rolle i forbindelse med Hafnia og Baltica kriserne i 92
og 93. Det er resultatet efter et møde i dag mellem ministeren, Pernille
Sams (K) og Pia Larsen (V). Ifølge Ritzaus Bureau havde Marianne Jelved
taget initiativ til mødet, for at finde ud af præcist hvilken form for
undersøgelse, oppositionen havde tænkt sig. De konservative, der er
initiativtager til den samlede front overfor regeringen, må til at se
sig om efter en anden kandidat til at lede en uvildig undersøgelse. Her
havde man ellers peget på professor Erik Werlauf, Aalborg Universitet,
men han siger at han pga. af nært venskab med daværende industriminister
Anne Birgitte Lundholt (K) må anses for at være inhabil i sagen.
Kæmpe spritfangst
Politiet i Helsingør beslaglagde i aftes 1017 liter spiritus i en
turistbus på vej til Sverige fra Tyskland. Ingen af passagererne i
bussen ville kendes ved lasten, og toldmyndighederne måtte lade dem køre
videre. Ifølge toldvæsenet er omfanget af smuglerier til Sverige
eksploderet. Derfor har man krævet, at busarrangørerne sørger for at
passagerne sætte navn på deres pakker og poser. Men det afviser
busbranchen som værende "upraktisk" og "uigennemførligt".
Torsdag gav stort "mandefald" i 1/8-finalerne for de danske spilleres vedkommende:
Herresingle Peter Gade - Wong Ghoong Hann, Malaysia 15-10, 15-3 Ismail Saman, Malaysia 11-15, 15-12, 15-13 - Thomas Stuer-Lauridsen Roslin M. Hashim, Malaysia 15-10, 10-15, 15-13 - Peter Rasmussen Budi Santoso, Indonesien 15-6, 15-11 - Kenneth Jonassen Rony Agustinus, Indonesien 15-7, 11-15, 17-14 - Anders BoesenDer blev spillet 2. runde kampe i følgende rækker:
Damesingle Camilla Martin - Anika Seitz, Tyskland 11-1, 11-1 Mette Pedersen 11-5, 11-8 - Zarinah Abdullah, Singapore Mixeddouble Marlene Thomsen/Jens Eriksen 15-9, 15-7 - Koon Wai Chee/Liu Kwok Wa, Hong Kong Nicole van Hooren/Quinten van Dalm, Hol. 15-10, 15-13 - Helene Kirkegaard/Janek Roos Rikke Olsen/Michael Søgaard 15-5, 15-6 - (modstandere ikke opgivet)
gruppe 6, 5. kamp Danmark - Litauen 25-21Danmark har allerede kvalificeret sig til VM.
Frederikshavn - Esbjerg 2-1 Rungsted - Odense 7-3 Hvidovre - Vojens 3-6 Rødovre - Aalborg 4-3Stillingen
Kampe V U T score Point 1. Frederikshavn 18 14 1 3 89-41 29 2. Vojens 18 13 1 4 89-69 27 3. Rungsted 18 10 3 5 102-76 24 4. Rødovre 18 11 1 6 70-53 23 5. Esbjerg 18 9 2 7 82-57 21 6. Herning 18 9 2 7 96-65 21 7. Odense 18 6 2 10 74-79 15 8. Hvidovre 18 7 0 11 63-72 14 9. Aalborg 18 4 2 12 65-106 10 10. Gentofte 18 0 0 18 39-151 0
Vejret
Gråvejr over hele landet, med lidt regn, slud eller sne. Temperaturer 0
- 1 grader.
Finansmarkederne
1USD 6,4813 DKK, 1GBP 10,7347 DKK, 1DEM 3,8029 DKK 100JPY 5,2930 DKK, 100ITL 0,3841 DKK, 1AUD (1) 3,1487 DKK 1FRF 1,1341 DKK, 1CHF 4,6006 DKK, 1CAD 4,2643 DKK 1IEP 9,4517 DKK, 1NLG 3,3729 DKK, 1XEU 7,4807 DKK 100ESP 4,471 DKK, 1NZD (1) 3,4458 DKK, 1SEK 0,7924 DKK 10BEF 1,8435 DKK, 1NOK 0,8620 DKK, 100ISK 9,18 DKK 100GRD 2,267 DKK, 1FIM 1,2508 DKK, 1ZAR (2) 1,1364 DKK 100PTE 3,708 DKK, 1SGD (2) 3,9464 DKK, 10THB (3) 1,808 DKK 1HKD (2) 0,8350 DKK(1) AUD og NZD er fra igår, ligesom (2) ZAR, HKD og SGD, som også er fiktiv notering, samt (3) THB, der er såkaldt indikativ salgskurs. (2) og (3) er fra Den Danske Bank.
Obligationsrenter: 6,340% -0,020 (6% - 2029), 4,480% +0,005 (7% - 2007) Pr. 30/12: 6,61% 5,64% Aktieindex: 601,31 -6,53 KFX (mest omsatte aktier): 201,76 -1,17 Pr. 30/12: 675,98 210,55